De mindre energiforbedringer, der giver mest varmebesparelse, er:

• Ekstra isolering på loftet
• Tætningslister
• Energiforbedring af vinduer
• Udskiftning af yderdør
• Indvendig isolering af ydervægge
• Isolering af varmerør på loft og i kælder
• Udskiftning af gamle termostater på radiatorer.

Ekstra isolering på loftet

Det er både nemt og forholdsvis billigt at efterisolere loftet, hvis du har et hus med et ubeboet loftsrum.

I mange danske boliger ligger der allerede ca. 100 mm isolering på gulvet på loftet, fra dengang huset blev bygget. Men det er ikke nok til at holde ordentligt på varmen. Du bør derfor lægge 200 mm isolering oven på den gamle isolering, hvis der ellers er plads til det. I dag anbefaler man nemlig et lag på 300 mm isolering på loftet. Det svarer til bygningsreglementets krav til isolering af tage og lofter i nye tilbygninger.

Hvis den gamle isolering er meget slidt og ramponeret, er det en fordel at fjerne den og lægge et helt nyt lag isolering på 300 mm.

Isoleringen skal lægges rigtigt, dvs. at den skal være helt tæt i samlingerne. Du skal ikke lægge isolering helt tæt op til taget ude langs kanten. Luften skal kunne passere frit mellem taget og isoleringen, så den fugt, der evt. kommer ind på loftet, kan blive ventileret væk. Ellers kan der opstå problemer med fugt og råd.

Hvor meget kan du spare?
Udgiften til efterisolering afhænger naturligvis af loftets størrelse. Men normalt vil det koste ca. 15.000 kr. inkl. moms til materialer at efterisolere et ubeboet loft, hvis du selv udfører arbejdet (pris maj 2009).

Man sparer typisk op til 5.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere loftet. Jo mindre isolering der var på loftet før, jo større besparelse.

Hvis dit hus har en anden type tag eller loft, vil det normalt være både dyrere og mere besværlige at efterisolere. Læs mere i BOLIUS Fakta: Større energiforbedringer.

Tætningslister

Du kan spare varme ved at sætte tætningslister op langs kanten på vinduer og døre. Samtidig slipper du for, at det trækker ind gennem sprækken langs kanten.

Vælg tætningslister af en god kvalitet. De bedste tætningslister er af silikone og er også de dyreste. De bevarer deres elasticitet og form længst og holder derfor vinduet eller døren tæt i lang tid.

Tætningslisterne skal monteres rigtigt, så du skal sørge for at få en vejledning med, når du køber dem, så du kan montere dem efter producentens anvisning. Rens overfladen, så den er ren og fri for skidt, løse malingrester, spindelvæv osv., før du monterer listerne.

Det er bedst at sætte tætningslister op om sommeren, når træværket er tørt. Så er det lettest at få de selvklæbende lister til at sidde ordentligt fast. Det er også lettere at se sprækkerne, hvor det trækker ind, når træværket er tørt.

Hvor meget kan du spare?
Det er ikke specielt dyrt at sætte tætningslister op. De koster typisk fra 10 kr. til 40 kr. pr. løbende meter (pris maj 2009).

Det er svært at sige, hvor meget du sparer. Det afhænger af, hvor utætte dine vinduer og døre er.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek tætningslisterne på vinduer og døre.

Energiforbedring af vinduer

Det hører ikke til blandt de helt billige projekter at skifte alle vinduer i dit hus ud. Men hvis du nøjes med at skifte nogle af ruderne, behøver det ikke at blive så dyrt. Træk fra utætte vinduer er især meget generende i stuer og andre rum, hvor du sidder stille og slapper af. Så her får du særlig stor glæde af at skifte ruder.

Hvis dine vinduer er af god kvalitet og er blevet vedligeholdt gennem årene, kan du som regel nøjes med at skifte de gamle ruder ud med nye energiruder. Det er væsentligt billigere.

Hvor meget kan du spare?
Det koster ca. 3.400 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter, hvis du skifter dine gamle ruder ud med nye trelagsenergiruder. Hvis du skal skifte hele vinduet ud, er det noget dyrere. Her er prisen 5.700 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter for vinduer med trelagsruder (priser maj 2009).

Man sparer typisk mellem 90 og 215 kr. på varmeregningen for hver kvadratmeter, hvis man udskifter ældre termoruder, der er mindst 10 år gamle, med nye trelagsenergiruder med en U-værdi på 1,1. U-værdien er et mål for varmetabet gennem vinduet. Jo lavere U-værdien er, jo mere sparer du.

Besparelsen afhænger af, hvilken varmekilde du har. Du sparer mest, hvis du har elvarme eller et gammelt oliefyr, som er dyrt i drift, og mindst, hvis du har fjernvarme, som er meget billigere.

Eksempel
I et 5,4 kvadratmeter stort vinduesparti (1,8 meter højt og 3 meter langt) koster det ca. 18.400 kr. inkl. moms at skifte de gamle termoruder ud med nye trelagsenergiruder. Man sparer ca. 1.200 kr. om året på varmeregningen, hvis huset opvarmes med et ældre oliefyr, og 480 kr. om året, hvis huset har fjernvarme.

Køb af energiruder og vinduer
Når du udskifter ruder eller vinduer og vil spare på energien, er det vigtigt at købe den rigtige type ruder/vinduer. Du skal vælge ruder med en lav U-værdi. Skal du skifte hele vinduet ud, skal du se på U-værdien for vinduet, ikke kun for ruden.

Vælg et DVC-mærket vindue, så er du sikker på, at kvaliteten er kontrolleret,

Læs mere i BOLIUS Fakta: Sådan vælger du energirigtige vinduer og BOLIUS Fakta: Reducér din varmeregning ved at forbedre vinduerne.

Udskiftning af yderdøre

En skæv og utæt yderdør giver både trækgener og et stort tab af varme og kan desuden være svær at åbne og lukke. Så det kan være en god idé at udskifte en gammel dør med en ny energirigtig hoveddør.

En ny hoveddør skal opfylde bygningsreglementets energikrav. Yderdørens U-værdi må højst være 1,5. U-værdien er et mål for, hvor stort varmetabet gennem døren er. Jo lavere U-værdien er, jo mindre varme slipper igennem døren.

Indvendig isolering af ydervægge

Utætte ydervægge giver også et stort varmetab fra dit hus, så der er mange penge at spare ved at isolere væggen. Du kan enten isolere ydervæggen udefra eller indefra.

Det er bedst at isolere udefra, men det er også den dyreste løsning. Det er billigere, men mere risikabelt at isolere ydervæggen indefra. Hvis arbejdet ikke udføres rigtigt, kan der nemlig komme fugt i væggen, og det kan give problemer med skimmelsvampe. Med isolering udefra undgår du også at bruge nogle af de indvendige kvadratmetre for at få plads til isoleringen.

Ydervæggen efterisoleres indefra ved at opsætte et skelet af enten lægter eller stål. På dette skelet monterer du isoleringsmåtter. Herefter laves en ny indervæg af gips ind mod rummet.

Det er meget vigtigt, at du først monterer en tæt dampspærre på ydervæggen, inden du sætter skelettet af lægter eller stål op. Dampspærren forhindrer fugt indefra boligen i at trænge ud gennem væggen, hvor den kan sætte sig som kondens på den kolde ydervæg. Det giver problemer med fugt og sundhedsskadelige skimmelsvampe inde i væggen.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Efterisolering, fugt og dampspærre og i BOLIUS Fakta: Større energiforbedringer.

Hvor meget kan du spare?
Det er ikke muligt at komme med et generelt bud på, hvad du kan spare ved at isolere en ydervæg indvendigt. Det afhænger bl.a. af typen af ydervæg, og hvor mange kvadratmeter den er. Men her er et eksempel.

Eksempel: Indvendig isolering af murstensydervæg
Det koster ca. 415 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms til materialer at isolere en ydervæg indvendigt med 150 mm isolering. Skal du have håndværkere til at udføre arbejdet, koster det i alt ca. 1.390 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

Har du et værelse med 10 kvadratmeter ydervæg, vil det altså koste ca. 4.000 kr. inkl. moms for materialer og ca. 10.000 kr. i arbejdsløn. I alt koster projektet ca. 14.000 kr. inkl. moms. Prisen er uden vvs- og elarbejde, hvis der er rør eller ledninger i væggen, der skal flyttes (priser maj 2009).

Man sparer typisk mellem ca. 50 og 170 kr. om året på varmeregningen pr. kvadratmeter væg, hvis ydervæggen er af mursten og ikke allerede er isoleret med f.eks. hulmursisolering. Ved at isolere et værelse med 10 kvadratmeter ydervæg kan du altså spare mellem ca. 500 og 1700 kr. om året i varme. Besparelsen er størst, hvis huset har elvarme eller et ældre oliefyr, og mindst, hvis huset har en billig varmekilde som fjernvarme.

Isolering af rør på loft og i kælder

Det er en god idé at isolere rør på loftet og i kælderen, så varmen ikke går til spilde. Det kan især betale sig at isolere rør, der er varme hele vinteren, dvs. rør, der fører varmt vand til radiatorer eller gulvvarme (cirkulationsrør).

Når du isolerer rørene, sparer du på energien til at opvarme det varme vand. Du kan nemlig nedsætte fremløbstemperaturen på dit varmeanlæg, fordi der ikke længere går så meget varme til spilde på vejen fra varmeanlægget ud til radiatorerne.

Rørene kan isoleres enten med mineraluld eller med formstøbt skumplast. Mineralulden køber man normalt i måtter. De skal klippes til, så de passer til rørets længde og bredde. Mineralulden kan bindes fast om rørene med ståltråd.

Det er lidt lettere at arbejde med den formstøbte skumplast. Skumplasten køber man normalt i længder af 1,2 meter, som man skærer til. Derefter tapes de fast rundt om rørene.

Det koster typisk under 1.000 kr. at isolere cirkulationsrørene. Udgiften vil normalt være tjent ind i løbet af et par måneder.

Udskiftning af gamle termostater på radiatorer

Du kan spare meget varme ved at udskifte gamle termostater med nye. Hvis termostaterne er mere end 10 år gamle, bør du overveje at skifte dem. Nye termostater reagerer hurtigere på temperaturskift i boligen og lader det varme vand passere langsommere gennem radiatorerne, så du udnytter varmen bedre.

Man kan sparer helt op til 10 procent på varmeregningen ved at udskifte termostaterne, hvis de er meget gamle.