- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Nu bliver solceller en endnu bedre forretning
Ny skatteaftale forhøjer det beløb, du kan trække fra i skat i, hvis du investerer i et solcelleanlæg i resten af 2012 og 2013. Læs, hvor meget mere den nye aftale betyder i kroner og øre.
Overvejer du at montere solceller på hustaget, har du netop fået en ekstra grund til at kaste dig ud i projektet.
Som led i regeringens skattereform er der nemlig indført nye og mere favorable regler for, hvordan du kan trække udgiften til solceller fra i skat. Investerer du 100 kr., kan du trække dem fra i skat med en værdi på 115 kr.
LÆS OGSÅ: Lån til solcelleanlæg koster dig - ingenting!
Træk mere fra i skat med solceller
Det betyder, at hvis du køber et solcelleanlæg til 100.000 kr., vil du kunne afskrive 25 procent af 115.000 kr. – og dernæst 25 procent de følgende år af det resterende beløb, indtil det er afskrevet Med de gamle regler startede afskrivningen på 25 procent af 100.000 kr.
Reglerne gælder for investeringer, som du foretager dig i resten af 2012 og 2013.
LÆS OGSÅ: Bank: Køb solceller i stedet for aktier
Så meget bliver ekstra skattefradrag for solceller
Over en 20-årig periode vil det samlede skattefradrag fra et større solcelleanlæg til 120.000 kr. blive omkring 75.000 kr. mod 58.000 kr. efter de gamle regler – en forskel på 17.000 kr. Det vurderer energivejleder Rune Schmidt fra Energitjenesten.
Hvor mange kroner og ører, du får ud af det, afhænger af dine personlige skatteforhold.
Brug en revisor ved solceller
- Vi anbefaler folk at tale med en revisor, for det økonomiske udbytte ved et solcelleanlæg afhænger også af en række forhold i den personlige økonomi, siger Rune Schmidt.
- Du får en stor gevinst de første år, men du skal huske, at afskrivningen kun varer de første 10 år, og du bliver beskattet til år 20, understreger han.
LÆS OGSÅ: Sådan styrer du uden om dårlige solceller
Vælg den rette skatteordning til solceller
Bliver du ejer af et solcelleanlæg, kan du vælge mellem 2 forskellige modeller for beskatning af anlægget: Virksomhedsordningen eller den skematiske ordning.
Det er virksomhedsordningen, der er gjort mere fordelagtig med de nye regler. Alligevel anbefaler Rune Schmidt, at du grundigt undersøger, hvilken ordning der passer bedst til dig, før du vælger.
Virksomhedsordningen indebærer nemlig også ekstra papirarbejde, da du skal udfylde en udvidet selvangivelse, og du får måske behov for assistance fra en revisor. Desuden vil du i virksomhedsordningen blive beskattet af den ekstra værdi, solcelleanlægget tilfører huset, hvis du sælger huset.
Eksempel på ekstra skattefradrag
Sammen med har Energitjenesten har Bolius lavet et eksempel på, hvad de nye regler betyder:
Du køber et solcelleanlæg til 120.000 kr., der kan producere 5.500 kWh om året.
Du betaler 60 øre pr. kWh i skat af din energiproduktion i de første 10 år, hvilket bliver 3.300 kr. årligt. Dit skattefradrag består af 25 procent afskrivning af henholdsvis 100 procent (den gamle ordning) eller 115 procent (den nye ordning) af anlæggets værdi (120.000 kr.) minus de 3.300 kr., du betaler i skat af energiproduktionen. Når de 25 procent er trukket fra det første år, kan du det næste år trække 25 procent af det resterende beløb osv., indtil hele beløbet er afskrevet.
Efter de 10 år, hvor du har kunnet trække udgiften til solcelleanlægget fra i skat, fortsætter du med at betale skat af anlæggets energiproduktion, men nu kun 40 øre pr. kWh. Det giver alt andet lige en årlig udgift på 2.200 kr.
I tabellen kan du se, hvor meget du kan få i fradrag for dine solceller gennem virksomhedsordningen under de gamle og de nye regler.
Eksemplet er ment som en illustration af de 2 ordninger, og beregningen forudsætter, at elprisen er stabil, og at solcelleanlægget bevarer sin ydeevne.
|
Gammel ordning: Dit skattefradrag |
Ny ordning: Dit skattefradrag |
|
|---|---|---|
|
1. år |
26.700 kr. |
31.200 kr. |
|
2. år |
19.200 kr. |
22.575 kr. |
|
3. år |
13.575 kr. |
16.106 kr. |
|
4. år |
9.356 kr. |
11.255 kr. |
|
5. år |
6.192 kr. |
7.616 kr. |
|
6. år |
3.819 kr. |
4.887 kr. |
|
7. år |
2.039 kr. |
2.840 kr. |
|
8. år |
704 kr. |
1.305 kr. |
|
9. år |
8.713 kr.* |
154 kr. |
|
10. år |
Afskrevet |
7.062 kr.* |
|
11.-20. år |
Du betaler skat af energiproduktionen: 2.200 kr. årligt |
Du betaler skat af energiproduktionen: 2.200 kr. årligt |
* I henholdsvis år 9 og 10 stiger fradraget, for når der er under 12.300 kr. tilbage at afskrive, afskrives hele restbeløbet på én gang i stedet for kun at fratrække 25 procent af beløbet som tidligere.
Kolofon / Send feedback
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Morten Mathiasen
- Fagekspert
138.000-31.200=106.800
106.800/4 = 26.700
26.700 - 3.300 = 23.400
I får 22.575
Hvad regner jeg forkert?
Hvilken lille husstandsvindmølle på 2,4 kw taler du om - kan du give et hint/link ? Og hvad koster den ?
Mig bekendt er der pt ikke så små vindmøller i handelen, der er testet og typegodkendt ? Har et på nogle, men de er ikke salgsklare. De lidt større jeg har fundet frem til, koster ca. 350 kr totalt og det er alligevel en ret betragtelig investering
Jeg har spurgt mig for og har fået at vide, at der ikke beregnes en strømpris efter de første 20 år. Altså strøm = o kr. Afskr.reglerne er knyttet til betingelsen om 10 års beskatning af 0,6 kr/kwh og så 10 år skat af 0,4 kr/kwh. Derefter ikke mere skattepligt.
Du kan læse om de nye 115 % på skats hjemmeside eller ringe til skat. Reglen er helt klar.
Kan nogen pege mig til en officiel side der bekræfter de 115%
Og en ikrafttrædelses dato?
Du må gerne sætte et større anlæg op end 6 kwh. Men så kan du ikke være med i nettoafregningsordningen. Ved at andre med elvarme har gjort det.
du må gerne sætte et anlæg op der er 6 KW + 20% men inventeren skal være af den type som kan begrænse strømmen til 6 KW men du vil så kunne producere tættere på de 6 KW hele dagen og ikke kun når solen står højst på himlen
du kan godt få understøttelse selvom du har solceller, reglen gælder kun hvis du har et overdimensioneret anlæg, dvs altid producerer mere energi
end du selv kan bruge - så bliver du regnet som selvstændig
Den er også udviddet med de nye skatteregler fra skattereformen.
Hvis man køber anlægget privat, skal man så
betale skat af den producerede strøm.
Man skal afregne produceret strøm med "skattefar" med 60 øre kW/h de første 10 år og så efterfølgende 40 øre kW/h de følgende år anlægget eksisterer.
Men hvad vil jeres el-selskab give for jeres "egenproduceret" strøm?
Er det 1 - 1 kW/h eller skal hver enkelt producent til at forhandle pris med sit el-selskab?
Det bliver nok således, at man skal forhandle pris med sit el-selskab for den strøm man producere. Ellers kan selskaberne jo ikke drive el-værk og ledningsnet, hvis de skal afregne kW/h prisen med 1 - 1 (netto-afregning) med "selvproducenten".
Det hele ligner noget í retning af kommanditist- og anpartsselskaber for ´"menigmand" som i de glade 80-ere.
Drop alt det skatte- og afskrivnings fis! Lad os selv financere et anlæg og så afregne med el-selskaberne efter "netto-metoden"
fra 20 til 30 da der siges et anlæg holder mindst 30 år.
det ville være dejligt hvis i ville lave skemaer over 30 år
på begge ordninger med og uden virksomhedsordning
det ville være dejligt hvis man viste begge typer skemaer over 30 år
Så det kan ikke forrente meget.
Og husk at man ikke kan få understøttelse hvis man har solceller

















