Hvad går de nye energibestemmelser ud på?

Den 1. april 2006 trådte nye energibestemmelser i kraft, der stiller større krav end hidtil til, hvor meget energi vi må bruge til opvarmning af vore boliger. Regelsættet specificerer også, hvor meget vi skal isolere vore huse for at kunne opfylde kravene. De nye energibestemmelser for enfamiliehuse kan ses i Bygningsreglementet inklusive tillæg og bilag.

Energibestemmelserne har betydning for nybyggeri, tilbygninger og ombygninger. Men de træder også i kraft, hvis man skifter husets varmekedel. Dette fremgår af bygningsreglementets kapitel 7 om energiforbrug.

Hvad er formålet med de nye energibestemmelser?

Baggrunden for de nye energibestemmelser er et politisk ønske om at nedsætte energiforbruget i vore boliger. Helt konkret har energibestemmelserne til formål at begrænse energiforbruget i nye bygninger med 25-30 procent. Men regelsættet gælder som sagt ikke kun for nybyggeri.

Efter den seneste ændring af Bygningsreglementet skal bygningsejere udføre energibesparende forbedringer i forbindelse med renovering af husets klimaskærm, når energiforbedringerne kan betale sig. Det gælder, lige meget hvor stor ændring af klimaskærmen, der er tale om.

Hvordan sikres det, at bygningen overholder de nye energibestemmelser?

Når nyt byggeri tages i brug, skal der foreligge en energimærkning af bygningen. Af denne mærkning skal det fremgå, hvor stort energiforbrug bygningen har. Se BOLIUS Fakta: Om energimærkning.

Energimærkningen gælder fem år. Sælger eller udlejer du boligen, efter at energimærket er udløbet, skal der foretages en ny energivurdering. Du skal ligeledes have foretaget en ny energivurdering af boligen, hvis du foretager væsentlige ændringer i form af tilbygning, renovering el.lign. - også selvom den eksisterende energimærkning er mindre end fem år gammel.

Hvilke krav stiller de nye energibestemmelser til nybyggeri?

Nyopførte enfamiliehuse skal leve op til kravet om et maksimalt, samlet energiforbrug til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Der er i bygningsreglementet sat tal på, hvor meget energi målt i kWh/m2 et nybygget hus maksimalt må forbruge. Dette tal kaldes også energirammen.

Energirammen omfatter boligens samlede behov for tilført energi. Et enfamiliehus på 110 m2 må højst have en energiramme på 90 kWh/m2. Det betyder, at huset skal udformes og konstrueres, så energiforbruget ligger inden for rammen og altså ikke bliver større end de beregnede maksimale 90 kWh/m2.

Huse, som opfylder endnu skrappere krav, kan klassificeres som lavenergihuse i henholdsvis klasse 1 og 2.

Et "klasse 1-lavenergihus" har et energiforbrug på 50 procent i forhold til et hus, som opfylder kravene til et ikke-lavenergihus som beskrevet ovenfor. Et enfamiliehus på 110 m, der er klassificeret som "klasse 1-lavenergihus", må således maksimalt forbruge 45 kWh/m2.

De knap så skrappe krav til et "klasse 2-lavenergihus" betyder, at disse huse maksimalt må forbruge godt 71 procent af den energi, der forbruges af et ikke-lavenergihus. Et enfamiliehus på 110 m, der er klassificeret som "klasse 2-lavenergihus", må således maksimalt forbruge ca. 64 kWh/m2.

Energibestemmelserne for klasse 1- og 2-lavenergihuse bliver sandsynligvis mindstekrav for nybyggeri i henholdsvis år 2010 og 2015.

Sådan overholder du energirammen ved nybyggeri

Ifølge de tidligere regelsæt kunne du nøjes med at tage udgangspunkt i hver enkelt bygningsdels isoleringsevne, f.eks. tag, ydervægge, vinduer og terrændæk, og herefter regne dig frem til, hvor meget energi der samlet set "gik" ud af bygningen. Energikravene var opfyldt, hvis bygningsdelene hver for sig havde en tilstrækkelig isoleringsevne.

Den går ikke længere. For ganske vist er der stadig skrappe krav til hver enkelt bygningsdels isoleringsevne. Men der er også krav om, at der foretages en energiberegning på huset som helhed. Her indgår en lang række forskellige faktorer, bl.a.:

• Bygningens placering og orientering
• Bygningens udformning
• Isolering af ydervægge, tag, vinduer og terrændæk
• Vinduernes placering
• Antal vinduer (solindfald bidrager med varme)
• Vinduernes størrelse ( solindfald bidrager med varme)
• Bygningsdelenes evne til at holde på varmen (tunge materialer holder f.eks. bedre på varmen end lette materialer)
• Husets opvarmningskilde (fjernvarme, el, olie etc.)
• Eventuelle genindvindingsmuligheder
• Alle former for energibesparende foranstaltninger (lavtskylstoiletter, solvarme, jordvarme m.v.)
• Antal personer, der opholder sig i huset, og hvor meget varme de hver især udstråler.

Desuden har det betydning, hvor tæt huset er. Ved nybyggeri opstiller bygningsreglementet krav om, at huset skal være relativt lufttæt. Dette kontrollerer man ved at foretage en trykprøvning af huset, og under testen må der igennem husets udvendige konstruktioner maksimalt gennemsive 1,5 liter luft pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet etageareal. Utætheden indgår også i energiberegningen.

Energiforbrug i bygninger bestemmes af mange andre faktorer end isolering. Faktorerne kan kombineres på mange forskellige måder i forhold til husets funktioner, så der er en del knapper at skrue op og ned på, når huset skal projekteres.

Det er kun professionelle rådgivere, der kan foretage en energiberegning. Men ved at træffe en række valg kan du som bygherre have temmelig stor indflydelse på, hvordan kravene opfyldes. Det kan dreje sig om, hvilke byggematerialer der skal anvendes, hvilken varmekilde du vil have, hvordan huset skal placeres osv.

Oplysninger om, hvordan du vil overholde energirammen, skal vedlægges det materiale, du sender til kommunen for at opnå en byggetilladelse.

Når huset er opført, skal en energikonsulent gennemgå konstruktionerne og de tegninger, huset er opført efter. Herefter kan han eller hun udarbejde en energimærkning, som er en form for dokumentation for, at huset overholder energibestemmelserne. Energimærkningen skal foreligge, før du kan få ibrugtagningstilladelse.

Sådan overholder du energirammen ved tilbygning eller ombygning

Ved tilbygning

Ved tilbygning er energikravene ikke så omfattende som ved nybyggeri. Kravene er dog strammet meget op i bygningsreglementet, og de er værd at have med i overvejelserne, hvis du planlægger at bygge til.

Ved egentlige tilbygninger kan du indfri de nye krav ved at overholde en maksimal energiramme - nøjagtig som ved nybyggeri. Du kan også vælge at opfylde kravene til de enkelte bygningsdeles isoleringsevne samt undgå kuldebroer i konstruktionerne.

Sidstnævnte mulighed adskiller sig ikke så meget fra de tidligere bestemmelser, blot er de gældende krav i de fleste tilfælde skrappere. For eksempel kræves det, at arealet af vinduer og døre højst må udgøre 22 procent af det opvarmede etageareal i tilbygningen.

Energikrav ved ombygning

Ved ombygninger er der forskellige energikrav til forskellige typer ombygninger.

Nogle ombygninger betragtes som tilbygninger. Det gælder eksempelvis ombygninger, der anses for at være del af en væsentlig anvendelsesforandring . I det tilfælde skal man opfylde de samme energikrav for de berørte dele af bygningen, som der stilles til tilbygninger. Vil du f.eks. udnytte en tagetage til beboelse, skal den opfylde energikravene til tilbygninger som beskrevet ovenfor.

Hvad er en ombygning?

Ved ombygninger og andre væsentlige forandringer forstås:

• Ombygning eller forandringer, der berører mere end 25 procent af husets ydre.
• Ombygning eller forandringer, der koster mere end 25 procent af husets værdi, som den er opgjort i den seneste offentlige vurdering fratrukket grundværdien.

De enkelte bygningsdele skal i så fald overholde de isoleringskrav, der gælder for tilbygninger (BR-10, kap. 5.4.2) - men kun hvis det er rentabelt. Hvis det f.eks. af byggetekniske årsager ikke er rentabelt at opfylde alle de nævnte isoleringskrav, men et mindre tiltag vil kunne nedbringe energibehovet, skal dette tiltag udføres.

Eksempelvis vil en hulmursisolering kun sjældent opfylde isoleringskravene til punkt og prikke. Men eftersom det i mange tilfælde vil være helt urimeligt dyrt at ombygge mur eller facade i forhold til hvor meget man kan spare på varmeregningen, vil en hulmursisolering sædvanligvis blive betragtet som tilstrækkelig. Læs mere i BOLIUS Fakta: Kan efterisolering betale sig?

Hvilke krav stilles der ved ombygning?

Følgende ombygninger kræver overholdelse af isoleringskravene:

• Ved udskiftning af tagbeklædning skal taget som helhed opfylde isoleringskravene.
• Ved facaderenovering og nybeklædning (dog ikke pudsning af facade) skal ydervæggen opfylde isoleringskravene.
• Ved udskiftning af olie- og gasfyr samt udskiftning af varmeforsyning.
• Ved facadevis udskiftning af vinduer.

Disse ombygninger skal opfylde samme krav til isolering af bygningsdele som tilbygninger. Kravene gælder dog kun de berørte dele af huset - og kun hvis foranstaltningerne anses for at være rentable i forhold til såvel levetid som energibesparelse.

For de fleste boligejere vil reglerne blive aktuelle i forbindelse med udskiftning af vinduer. Her skal kravene opfyldes, hvis vinduerne udskiftes eller forbedres facadevis. Sætter du f.eks. nye forsatsvinduer i hele facaden, skal den samlede vinduesløsning altså leve op til samme isoleringskrav som ved nybyggeri. Men udskifter eller forbedrer du et enkelt vindue eller to, gælder ikke nær så skrappe krav.

Er dit hus energimærket, vil energimærkningen indeholde forslag til rentable energibesparende foranstaltninger.

Hvis du bygger om, er det alene den bygningsdel, der berøres ved ombygningen, som skal leve op til de skærpede energikrav. Det betyder, at får du nyt tag på dit hus, skal der kun foretages rentabel loftisolering. Du skal ikke samtidig udføre alle andre rentable arbejder som f.eks. skift af oliefyr, vinduer m.v.

Du er kun forpligtet til at gennemføre alle rentable energibesparelser, hvis du totalrenoverer dit hus.