Oldsag fik energibesparende overhaling

Inspiration |  Publiceret: fredag 22. oktober 2010

Et bornholmsk murstenshus fra 1882 blev varmebilligt og lækkert med stor energirenovering. Se billederne af det store ”nye” hus.

Klik på "Se stort billede" for at se flere fotos fra huset.
Klik på "Se stort billede" for at se flere fotos fra huset.

Det var et hus tæt på rønne-status, som en familie i 1999 flyttede ind i på klippeøen Bornholm.

Det over 100 år gamle røde murstenshus var uisoleret. Vinduerne var dækket med plexiglas og kunne ikke åbnes. Tegltaget var understrøget, og i kælderen stod oliefyret og fyrede for gråspurvene.

I 2006 havde familien fået nok og gik i gang med en store energirenovering, som varede cirka trekvart år.

Huset har fået nyt zinktag og træbeklædning af ubehandlet gran.
Huset har fået nyt zinktag og træbeklædning af ubehandlet gran.

Loft gav masser af ny plads

Huset fik nyt zinktag med hørisolering, og loftet blev inddraget til yderligere 90 kvadratmeter bolig.

Plexiglasset røg på genbrugsstation og vinduerne – de originale fra 1892 – fik nyt bundstykke, blev slebet og smurt med lindolie. Desuden blev der monteret forsatsruder.

Varme fra brændeovn gør nytte ovenpå

Den gamle slidte træbeklædning, som var monteret på husets tre mest vindbelastede sider uden isolering blev udskiftet med ubehandlet gran. Imellem træet og murstensvæggen er nu 50 mm vindpap som isolering. Alle tagrender blev udskiftet fra plast til zink.

Samtidig fik huset muret en ny skorstenspipe, som betjener brændeovnen i stueetagen og giver supplerende varme til boligen. Over brændeovnen er lavet en lem, så varmen kan stige op og genbruges på førstesalen.

Varmt vand til alle med ny vandtank og pillefyr

Endelig valgte familien at fyre den gamle olietank og skifte til træpillefyr og ny stor vandtank, så alle kan få et varmt bad. Huset er i alt på 221 kvadratmeter - inklusive det nye loft. Alligevel holdes varmeregningen med de energivenlige løsninger på kun 15.000 kr. om året.

Bæredygtig renovering

En af familiens målsætninger har været at bruge naturlige og åndbare materialer, hvor det var muligt. Og det er i høj grad lykkedes at få renoveret det gamle murstenhus på en bæredygtig måde, der ikke bare kommer miljøet, men også familien til gavn.

Med træ, zink og hør har familien nemlig fået et super indeklima oven i de ekstra kvadratmeter, og et tag, der kan holde til Bornholms efterårsstorme.

Familien fik 90 m2 ekstra, da loftet blev inddraget.|En lille lem i gulvet lukker varmen fra brændeovnen op på loftet.
Familien fik 90 m2 ekstra, da loftet blev inddraget.
En lille lem i gulvet lukker varmen fra brændeovnen op på loftet.

Fakta om den bornholmske energirenovering

  • Tag udskifet fra gammelt tegltag til zinktag med zink tagrender.
  • Spærrerne er genbrugt, men et hanebånd er udskiftet, da træet var skadet.
  • Taget er isoleret med hørbats.
  • Der er monteret forsatsrammer på gavlenes fire Dannebrogsvinduer samt små vinduer øverst i gavlen.
  • Der er lagt østrigske brædder på både vægge og lofter.
  • Gulvet er malet med linolie – øvrige overflader med naturmaling.
  • Den nye første sal er med foldedør, der deler rummet op i børneværelse og opholdsrum.
  • I tagets østflade er der monteret et ateliervindue over 3 spær.
  • Nyt træpillefyr afløser oliefyr.
  • Klimaskærm af ubehandlet gran med 50 mm vindpap som isolering.
  • Pris ca. 1 million kroner, heraf halvdelen tømrerarbejde. Prisen er eksklusive rådgiverhonorar.

Kolofon / Send feedback

Af 
journalist Lene Jarbøl
arkitekt, maa Lotte Raabo Larsen
fotograf Per Munkgård Thorsen

Kommentarer

Det er en kende uheldigt at der allerførst i artiklen står "rønne-status" - når huset nu ligger på Bornholm, hvor den største by hedder Rønne !

det havde da været rart om arkitektens navn havde været nævnt :)
charlotte | 25 Oct 2010
I artiklen beskriver i at huset blev isoleret med 50 mm vindpap......... hvordan ser sådan noget isolering ud er det et nyt produkt på markedet, eller har skribenten bare ikke indsigt eller begreb om hvad beskrivelsen handler om ? Det er amatøratigt !
torben bennetzen | 25 Oct 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen