Vind 30.000 kroner med den bedste hjemmearbejdsplads
Nyhed | Deltag i Bolius Idépris’ konkurrence om ”hjemmearbejdspladser” og vind store præmier.
Den årlige energimængde, et rum modtager gennem et sydvendt vindue, er normalt større end det årlige varmetab gennem samme vindue. Det er den mest enkle form for passiv solvarme.
Passiv solvarme er en form for bygningsintegreret solvarme, hvor solens stråler udnyttes til at opvarme bygningen. Udnyttelsen af passiv solvarme fungerer bedst, når det sker som en integreret del af facaden og ikke er noget, der bygges til i form af solstuer eller glashuse. Når solen skinner, transporteres solens varme ind i bygningen. Det sker fortrinsvis gennem vinduerne og andre glaselementer.
Der er to forskellige principper inden for passiv solvarme, som stiller hver deres krav til husets design:
1. Solvarmen optages gennem en integreret glasfacade i rummet. Det kaldes integreret passiv solvarme.
2. Solvarmen optages gennem solstuer eller glashuse og føres videre ind i huset. Det kaldes adderet passiv solvarme.
Både nybyggeri og eksisterende huse kan bruge passiv solvarme til hel eller delvis opvarmning af boligen.
Passiv solvarme er gratis, virker i hele husets levetid, er vedligeholdelsesfri og medfører ikke nødvendigvis ekstraudgifter i anlægsfasen.
I stedet skal du kun bruge meget lidt anden energi til opvarmningen af dit hus. Alt efter udformning er det muligt at spare mellem 20 og 70 procent af varmeudgifterne.
Da den passive solvarme mest kommer gennem glasflader, bidrager den også indirekte til gode dagslysforhold i boligen. På den måde kan du spare på det kunstige lys.
Passiv solvarme kan udnyttes i vinterhaver, der giver mulighed for dyrkning af frugt og grøntsager i boligen.
Passiv solvarme kan give overophedning om sommeren og dårligt indeklima, da det ikke er muligt at finregulere varmen. Det kan skabe et behov for nedkøling, som er energikrævende. Derfor skal der tænkes over både placering og mulighed for udluftning.
Energibesparelsen forsvinder, hvis du bruger energi på at opvarme en glasbygning, for at rummet skal være lige varmt hele året rundt. Det er den ikke konstrueret til, så derfor vil varmetabet være større end fra andre bygninger, og det kan ses på varmeregningen.
De store glasarealer kan give uønsket indkig.
For at undgå overophedning om sommer en kan glasarealerne f.eks. afskærmes med solsejl. Glenn Murcutt, Australien.
En solvæg er en lagdelt ydervæg, hvor det yderste lag består af metal, glas eller af et andet transparent materiale. Det kan enten være i form af en udvendig, gennemsigtig facadeisolering eller en kombineret facadeisolering og solfanger og/eller solcellekonstruktion. Teknologien er dog forholdsvis ny og endnu ikke gængs på markedet.
Energien fra en solvæg kan enten bruges til forvarmning af ventilationsluft i huset eller til opvarmning. Hvis solvæggen udnyttes til forvarmning af ventilationsluften, består det næste lag af et hulrum, der giver plads til ventilationsluften. På grund af solens opvarmning stiger luften op gennem hulrummet, hvor den bliver yderligere opvarmet og transporteret videre til ventilationssystemet eller direkte til de ønskede rum.
Hvis solvæggen derimod anvendes direkte til opvarmning, er laget efter det transparente lag en varmeakkumulerende væg. Den har en stor masse, som opvarmes af solen i dagtimerne, hvorefter varmen langsomt frigives igen og opvarmer det bagvedliggende rum.

Planter ude eller inde kan også være med til at give skygge i et glasoverdækket rum.
Glasbygning
Tilbygninger af glas bidrager også med passiv solvarme. Det er bedst at placere en glasbygning mod øst eller vest, men selv mod nordvest kan der opnås fordele. Sydvendte tilbygninger kan blive for varme om sommeren.
For at undgå overophedning i f.eks. en udestue bør udestuen normalt have fast tag og ikke glastag på hele eller det meste af tagfladen. Derudover skal der være mulighed for solafskærmning, og glasset skal have en lav U-værdi, dvs. et lille varmetab. Et energivindue har en U-værdi på ca. 1,0, mens en termorude har en U-værdi på ca. 1,8.
Det er vigtigt, at en glastilbygning bruges til opvarmning af resten af huset og ikke skal opvarmes selv. Desuden er det vigtigt, at der kan luftes ud på varme dage. Det er bedst med både lavtsiddende og højtsiddende vinduer, så der kan trækkes frisk luft gennem rummet. Da varme stiger til vejrs, er det hensigtsmæssigt at placere de øverste vinduer så højt som muligt.
Det er vigtigt at planlægge bygningens orientering i forhold til, hvilke lokaler du ønsker at opvarme. Vinduernes placering, størrelse og opbygning har indflydelse på, hvor meget varme der trænger igennem dem.
Det betyder, at der er to hensyn at tage, når passiv solvarme skal udnyttes i nybyggeri. Om vinteren er der brug for den passive solvarme, hvor solen står lavt og ikke har så megen kraft. Om sommeren er der til gengæld ikke brug for den passive solvarme, for da står solen højt på himlen og har megen kraft. Det kræver, at vinduer og glaspartier er afskærmet for den højtstående sols stråler ved hjælp af udhæng m.v., mens den lavtstående sol frit kan sende solvarmen ind i huset. Desuden skal vinduernes areal og orientering afpasses efter rummenes varmebehov (komfort) og husets evne til at "gemme" varmen i f.eks. tunge indervægge og/eller gulv.
Det er mest hensigtsmæssigt at placere større glasarealer og glasbygninger mod øst, vest eller evt. nord, da sydorientering nemt kan give alt for høje temperaturer om sommeren. Orientering mod øst giver mulighed for opvarmning om morgenen, hvor boligen er blevet kølet ned om natten, og der er et opvarmningsbehov. Tunge materialer virker varmeakkumulerende, dvs. at de opsamler varmen i løbet af dagen og afgiver den langsomt i de koldere aften- og nattetimer.

Ud over passiv solvarme give r de store vinduesareal er også mængder af dagslys. Her hjælper træerne i haven med afskærmning om sommeren , når der er løv på træerne . O m vintere n, når løvet er faldet af , tillader de , at dagslyset kommer langt ind i boligen.
Bygninger med lange, smalle bygningskroppe tillader sollyset at nå helt ind i bunden af alle rum. Det giver en optimal udnyttelse af både dagslyset og den passive solvarme.
Et stort tagudhæng beskytter facaderne mod vejr og vind og har samtidig en miljømæssig effekt, da det giver mindre vedligehold og længere levetid.
Der, hvor tagudhænget skærmer over et vindue, bør tagbeklædningen erstattes af glas, der tillader lyset at komme ind i boligen.
Lægivende foranstaltninger som beplantning, volde, pergolaer m.m. omkring indgangsdøre og vindfang mindsker træk og er med til at reducere boligens energiforbrug.
Selvom det er nemmest at etablere passiv solvarme i nybyggeri, kan det også etableres i eksisterende byggeri. Det gøres i form af glastilbygninger, større glasarealer/vinduer og altaninddækninger (en glasafskærmning rundt om altanen, der kan optage den passive solvarme). Desuden findes der solvægge.
Hvis du ønsker et solhus/glashus for at kunne udnytte passiv solvarme, er det vigtigt at sørge for, at tilbygningen ikke "skygger" eller lukker for muligheden for frisk luft til resten af boligen.
Det ø kologiske landsbysamfund i Torup ved Hundested er o pført fra 1990 og frem. I samfundet indgår en lang række økologiske elementer: aktiv og passiv solvarme, vindmølleenergi, højisolering, vand- og energibesparende teknik, lokal grøn spildevandsrensning, multtoiletter, kildesortering af affald samt kompostering af grønt køkkenaffald, genbrug af byggematerialer, dyrkning af grøntsager til eget forbrug.
Kilder
”Passiv solvarme i nyere danskeboligbyggerier – erfaringsopsamling og anbefalinger” | Dansk Center for ByøkologisForlag, 2002
”SolarEnergy in Architecture and Urban Planning” | Bog af Thomas Herzog, Prestel 1996
”Passiv solvarme. Projekteringsvejledning”| Teknologisk Institut 1985
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi)
Passivhus.dk
IEA-SHC,Solar Heating & Cooling in Europe (EU-projekt).
Energistyrelsen
Tidsskriftet Vedvarende Energi & Miljø
Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen. Læs mere.














Nyhed | Deltag i Bolius Idépris’ konkurrence om ”hjemmearbejdspladser” og vind store præmier.

Inspiration | Efter en tur til Japan har Klaus Wettergren skabt sin egen japanske have med antik stenlygte, lanterne, bassin og et 100 år gammelt japansk løntræ....
Bolius rådgiver om alt om din bolig- f.eks. kontrol af nybyggede boliger, vurdering af alle typer bygningsskader, stormskader og råd- og svampeangreb
Du kan også forsøge dig med en række af vores gratis ydelser. Find en fakta artikel om dit emne, eller du kan spørge vores eksperter i brevkassen, eller deltage i debatten.
Kommentarer