Hvad er et passivhus?

Begrebet "passivhus" stammer fra Tyskland. Et passivhus er et hus, der har så lille et varmeforbrug, at det ikke har behov for et traditionelt varmeanlæg som et gas- eller oliefyr til opvarmning. Et passivhus kan opvarmes af et ventilationsanlæg, hvor den varme luft inde i huset opvarmer luft udefra. Desuden opvarmes huset af den passivvarme, som skabes af beboerne i huset ved madlavning og badning, varmen fra hårde hvidevarer, elektriske apparater og belysning samt fra solen gennem vinduerne. Deraf navnet passivhus.

Passivhuset udspringer af de huse, der blev bygget i Sverige og Danmark efter den anden oliekrise i 1978/79. Oliekrisen medførte nye skrappere krav til husene, og man begyndte at bruge mere isolering og termoruder, minimere kuldebroer og øge lufttæthed og ventilation med varmegenvinding for at spare på energien. Disse tiltag er forudsætninger for passivhuset.

Den første definition på et passivhus blev udarbejdet i 1988 af Bo Adamson (fra Lunds Tekniske Højskole) og Wolfgang Feist, som grundlagde passivhusinstituttet i Darmstadt i Tyskland.

Hvordan opnår et hus passivhusstandard?

I et passivhus udgør den varme, der skal til, for at huset føles behageligt varmt en kold vinterdag, kun 20-25 procent af varmebehovet i et hus, der er opført efter bygningsreglementets mindstekrav.

Passivhusstandard opnås ved at isolere huset rigtig godt. I et passivhus skal det varmetab, der forsvinder ud gennem husets loft, ydervægge og gulv, være 0,08-0,10 W/m2K (watt pr. kvadratmeter pr. varmegrad (Kelvin)). Til sammenligning er minimumskravene i bygningsreglementetet til varmetabet for tilbygninger og nye huse i dag 0,12-0,40 W/m2K. Kravet til f.eks. en væg i en ny tilbygning 0,2 W/m2K, dvs. at den kun isolerer halvt så godt som en væg i et passivhus.

Isoleringstykkelse

 

For at opnå passivhusstandard skal husets vægge være isoleret med 3-400 mm isolering, og gulv og loft skal have 4-600 mm.

Kuldebroer

I et passivhus må der ikke være kuldebroer. Kuldebroer opstår de steder, hvor der er mindre isolering end i resten af konstruktionen, eller steder, hvor isoleringen gennembrydes af konstruktioner. I lette ydervægge er det f.eks. der, hvor den bærende konstruktion af f.eks. træ er gennemgående, og i tunge ydervægge f.eks. overgangen mellem fundament/sokkel og væg. Derfor skal isoleringen så vidt muligt hænge sammen hele vejen rundt om huset - fra loft til væg til gulv uden andre afbrydelser end vinduer og døre.

Vinduer

Vinduerne i et passivhus har et meget lavt varmetab (lav U-værdi). De består af tre lag glas med en isoleret karm og ramme omkring. Vinduerne kaldes passivhusvinduer og har typisk en U-værdi på selve ruden på omkring 0,6 W/m2K og en samlet U-værdi for hele vinduet på 0,8 W/m2K. Til sammenligning er minimumskravene i bygningsreglementet til varmetab gennem vinduer på tilbygninger og nye huse 1,5-2,0 W/m2K.

Vinduerne skal placeres optimalt i forhold til solen, så varmen fra solen udnyttes bedst muligt. Solen skal kunne tilføre huset varme gennem vinduerne om vinteren og delvist også forår og efterår. Om sommeren skal de skærme af for solen, så der ikke bliver for varmt. Der skal være så få vinduer mod nord som muligt i et passivhus.

Husets tæthed

Et passivhus er meget tæt, så varmen holdes inde i huset i stedet for at forsvinde ud gennem revner og sprækker. Kravet til, hvor meget luft der må forsvinde ud af huset, er for et passivhus mindre end 0,4 liter pr. sekund pr. kvadratmeter. Ifølge bygningsreglementet er kravet til nyopførte huses tæthed i dag 1,5 liter pr. sekund pr. kvadratmeter. Husets lufttæthed måles med en "blower door-test".

Lille grundplan

Et passivhus er typisk et kompakt hus, dvs. at det har så lille en grundplan som muligt i forhold til facadens størrelse, og et passivhus er derfor typisk i to etager. Det er nemmere at holde på varmen i et hus, hvor ydervægge, gulv og loft udgør så lille et areal som muligt. Jo større areal varmen kan forsvinde fra, jo tykkere isolering og bedre tætning kræves der.

Intet opvarmningsanlæg

For at et hus opfylder passivhusstandarden, må det ikke bruge et fyr eller et andet opvarmningsanlæg til opvarmning.

Ikke behov for mekanisk køling

Et passivhus er så godt isoleret, at det også holder varmen ude af huset på en varm sommerdag, så huset har ikke behov for mekanisk køling.

Begrænset energiforbrug

Der er begrænsning på, hvor meget energi der må bruges i et passivhus. Det tilladte niveau er 120 kWh/m2 pr. år. Derfor skal alt elektrisk inventar i huset, f.eks. hårde hvidevarer, være lavenergi, og der skal bruges elsparepærer. Det kan dog være svært at kontrollere, når først husets beboere er flyttet ind. Men når passivhuset står færdigt og skal certificeres, er det nødvendigt, at der er taget højde for energiforbruget i huset. Kravet skal bl.a. forhindre, at husets hårde hvidvarer bruger meget strøm.

Hvordan ser CO2-regnskabet ud i et passivhus?

Et passivhus udleder omkring en fjerdedel af den mængde CO2, som et hus, bygget efter det gældende bygningsreglement, gør. Det skyldes, at energibehovet til opvarmning i et passivhus kun er en fjerdedel i forhold til et traditionelt hus' behov.

Et hus, der er bygget før 1980, bruger endnu mere energi til at holde huset varmt. Det udleder typisk mindst 10 gange mere CO2 end et passivhus. Parcelhuse fra 1960'erne og 70'erne har typisk et varmeforbrug på ca. 150 kWh/m2, mens passivhuse har et forbrug under 15 kWh/m2.

Hvad er et certificeret passivhus?

Det er frivilligt at få sit hus certificeret som passivhus. Hvis huset skal certificeres, sker det ved hjælp af "PHPP-regneprogrammet", der bruges til at eftervise, at varmetabet overholdes. Programmet er udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt. Det er kun nogle få institutioner i Tyskland, Østrig og Schweiz, der kan certificere et passivhus.

Hvordan kontrolleres et hus undervejs for at blive certificeret som passivhus?

Ofte vil den institution, som skal certificere huset, følge byggeprojektet undervejs i forløbet for at sikre, at alle krav er overholdt, når huset er færdigt. Bygherren og det firma, der har projekteret huset, skal gennemføre de nødvendige undersøgelser og fremskaffe den nødvendige dokumentation til certificeringskonsulenten, som vil gennemgå den. Det skal f.eks. dokumenteres, at vinduerne er godkendt som passivhusvinduer, og der skal være tegninger, der viser, hvordan samlinger er lavet uden kuldebroer osv. Det er nødvendigt at kunne dokumentere, at huset overholder energikravene til et passivhus.

Hvis byggeriet opfylder kriterierne, modtager bygherren et certifikat.

Hvordan ser et passivhus ud?

Det optimale passivhus er næsten kvadratisk. Det er som regel i to etager, og der er tænkt over vinduernes placering og solafskærmning af dem. Der er få vinduer mod nord, mange mod øst og vest og flest mod syd. Vinduerne mod syd har en fast afskærmning mod solen, f.eks. et bredt udhæng, mens der for vinduerne mod øst og vest kan være en solafskærmning, der kan reguleres.

Hvad koster et nyt passivhus?

Et nyt passivhus koster omkring 10 procent mere at opføre end et traditionelt hus, der kun lige overholder bygningsreglementets energikrav. Det skyldes primært, at materialerne koster mere, og at der bygges med en større omhu for at være sikker på, at huset er tæt nok.

Hvilke fordele er der ved et passivhus?

• Et passivhus har en behagelig temperatur, både på en kold vinterdag og en hed sommerdag.D
• u føler aldrig træk, da overfladen på husets vægge, lofter og gulve har næsten samme temperatur som luften.
• Der er altid frisk luft i huset, da ventilationsanlægget sørger for at udskifte luften hele tiden.
• Der kan ikke opstå råd og svamp i husets konstruktioner, da huset er så tæt, at varm fugtig luft indefra ikke kan komme ud i konstruktionerne og gøre dem fugtige. Det forudsætter selvfølgelig, at der ikke er kommet fugt i konstruktionerne, mens huset blev bygget.
• Du sparer udgifter til et fyr og rørføring til gulvvarme og radiatorer, når huset skal bygges.
• Du slipper for at spekulere på stigende oliepriser, da du er helt uafhængig af dem.
• Varmeregningen er tæt på ingenting. Du skal kun varme varmt vand op til køkken og bad, f.eks. med sol- eller jordvarme.

Hvilke ulemper er der ved et passivhus?

• Det kan være svært at finde håndværkere, der har erfaring med at opføre passivhuse.
• Et nyt passivhus koster omkring 10 procent mere et standardhus.
• Det kan være svært at skaffe materialerne til passivhuse. For bare få år siden var det umuligt at få passivhusvinduer i Danmark.
• Der kan være begrænsninger i lokalplanen i forhold til at opføre huse i to fulde etager, som er det optimale for et passivhus.

Hvornår bliver passivhuse et krav i Danmark?

I Danmark er der lagt op til, at alle nye huse fra 2020 skal opføres som passivhuse. I andre lande i Europa indføres passivhuskravet tidligere, så det kan være, at EU tvinger Danmark til at indføre det tidligere.