Isoler huset - det betaler sig!

At isolere sit hus godt er klart den investering, som giver den største besparelse, og det gælder hele klimaskærmen, dvs. ydermure, vinduer, tag samt evt. gulve mod terræn/jorden.

Huse fra før 1960 er oftest utætte og dermed store "varmesyndere". Du bør derfor især tjekke tætheden af vinduer og døre der, hvor de lukker i. Resten af huset kan være svært at gøre mere tæt, uden at du bygger om eller renoverer mere omfattende. Efterisolering af huset er en oplagt gør det selv-opgave, og det gælder om at isolere så meget og så grundigt som muligt.

Der er dog nogle steder i huset, hvor det bedre kan betale sig end andre.

Isolering af loftet
Det mest oplagte sted at starte er på loftet. Det er især de vandrette og skrå flader øverst i huset, som det bedst kan betale sig at isolere. Ofte ligger der nemlig kun 50-100 mm isolering på loftet, og det kan forbedres helt op til tre gange.

Isolering af ydermur og kældre
Hvis du har en ydermur med en hulmur, som ikke er isoleret, er det værd at hulmursisolere den. Derudover kan du isolere en evt. krybekælder (under gulvet i stueetagen). Uisolerede varmerør i kælderen er erfaringsmæssigt også en stor "varmesynder".

Udskiftning af vinduer
Vinduerne er også et sted, hvor du i mere end en forstand kan få meget for dine investerede penge. Hvis du skifter dine gamle og udtjente termovinduer ud med nye energiruder, er der her en forbedring af isoleringseffekten på helt op til fire gange. En termorude er udtjent, når den er 20-30 år.

Samtidig vil nye vinduer ofte slutte tættere og generelt fungere bedre i dagligdagen. Energivinduer er i dag så godt isolerende og konstrueret på en måde, så de faktisk tilfører boligen energi i form af solenergi igennem ruderne.

Men du behøver ikke at skifte dine vinduer helt ud for at spare på varmen. Gamle vinduer kan forbedres på en lang række måder, f.eks. ved at montere forsatsruder indvendigt. Læs mere i Bolius Fakta: Reducér din varmeregning ved at forbedre vinduerne .

Spar på varmen ved bedre adfærd

Din egen adfærd i huset har også indflydelse på dit varmeforbrug. Det er en god idé at føre nøje regnskab med sit energiforbrug. Du kan f.eks. føre logbog over dit forbrug af både el, vand og varme. På den måde kan du registrere, om der er store udsving i forbruget.

Sæt termometer op
Det er vigtigt at have den rigtige temperatur i boligen. Alt efter rumtype ligger den rigtige temperatur inden døre på 19-21 grader. Hvis du sænker indendørstemperaturen med ca. 1 grad, sparer du omkring 5 procent i varmeudgift om året.

Kort udluftning
Et andet sted, du kan sætte ind for at spare på varmen, er omkring udluftning af din bolig. Når du lufter ud om vinteren, bør du gøre det kraftigt, men i kort tid. Så når vægge og andre indvendige bygningsdele ikke at blive for kolde og dermed svære at varme op igen.

Skift dit gamle fyr ud

I nogle tilfælde kan det godt betale sig at skifte sit olie- eller gasfyr ud.

Et oliefyr er relativt robust og står derfor ofte i flere år, end det er fornuftigt. For jo ældre fyret er, jo lavere er virkningsgraden, dvs. varmeudbyttet af det, fyret forbruger. Mens et nyt fyr har en virkningsgrad på 90-99 procent, er det ikke unormalt, at et gammelt fyr kun har en virkningsgrad på omkring 70-80 procent.

Mange husejere er ikke klar over, hvor effektivt deres fyr eller oliekedel er. Ifølge oliebranchen står der i danske boliger omkring 200.000 oliekedler, som er mere end 15 år gamle. Men selv når man medregner investeringen til et nyt fyr eller en ny kedel, vil der være en besparelse at hente.

Det samme gælder gasfyr, selvom der er færre rigtig gamle gasfyr, da de ikke holder så længe som oliefyr. Men hvis dit gasfyr er mere end 15-20 år gammelt, bør du få undersøgt, om det kan svare sig at udskifte det. Inden for de sidste 10 år er der sket meget mht. udvikling og produktion af olie- og gasfyr.

Energistyrelsen og oliebranchens parter har en hjemmeside, hvor du kan regne på, hvad du kan spare ved at udskifte dit oliefyr med et nyt .

Få bedre kontrol og styring af dit varmeforbrug

Du kan også gøre noget for bedre at kunne kontrollere og styre varmen i dit hus.

Udskift termostaterne
Det er vigtigt, at termostater på radiatorerne virker. Hvis de er meget mere end 10 år gamle, bør du overveje at få nogle nye, som reagerer hurtigere på temperaturskift i boligen. Det er desuden vigtigt at have den helt rigtige fordeling af radiatorer i huset. Hvis en enkelt radiator "pulser løs" for at varme to større rum op, vil det normalt være relativt uøkonomisk.

Natsænkning
Natsænkning af fyret er efterhånden almindeligt, og har du ikke det, bør du kraftigt overveje det. Natsænkning er en tidsstyring af fyret, som sørger for, at temperaturen inden døre falder, mens du sover eller af anden grund ikke bruger boligen.

Klimaanlæg
Klimaanlæg til boligen er derimod relativt nyt. Et klimaanlæg er en styringsenhed, som er lidt mere intelligent end de noget ældre natsænkningsure. Klimaanlægget tager nemlig højde for temperaturen udendørs og tilpasser fyrets forbrug derefter.

Varmegenvindingsanlæg
En ny måde at styre og kontrollere den indvendige luft på er ved hjælp af et varmegenvindingsanlæg. Det smider ikke den "brugte" luft i boligen ud i det fri ligesom f.eks. en ventilator i badeværelset. I stedet renses, recirkuleres og dermed genbruges den allerede opvarmede luft, og på den måde sparer du energi til opvarmning.

Alternative varmekilder

Der er ingen, der præcist ved, hvor langt ud i fremtiden vi stadig kan benytte fossile brændstoffer som naturgas og olie. Men man forventer ikke, at det drejer sig om meget mere end 75-100 år. Det kan lyde af lang tid, men til den tid vil der slet ikke være mere, og det betyder, at der skal findes alternative varmekilder til olien og gassen.

Der findes i dag en række alternative energiformer, som på det seneste har fået et opsving på grund af energiprisernes himmelflugt.

Biobrændsel
Det dækker over mange former for træbrændsel (træpiller, træflis, træbriketter m.v.).

Solenergi
Det er den velkendte solfanger på taget, men der findes også jordvarmeanlæg, der bruger varmen fra jorden, der er opvarmet af solstrålerne.

Mange af de alternative energiformer er dog stadig relativt dyre at installere, og derfor bliver den samlede udgift relativt høj. Alle er enige om, at selve princippet i eksempelvis solvarme er godt, men holder man investeringerne op imod den gevinst, man får, når anlægget kører, er den typisk ikke stor nok. Derfor vil alternative varmekilder endnu en tid være for dem, der enten vil supplere deres varmekilde eller synes, at det er spændende at eksperimentere.