De danske boligejere har måttet skrue ekstra op for radiatorerne i den kolde vinter, og mange har også haft dem tændt det meste af foråret, for at kunne holde varmen i deres hjem.

Og det kan mærkes på varmeregningen. I et gennemsnitshus skal boligejerne af med 1.000-2.500 kr. ekstra i forhold til sidste år, alt afhængig af om de varmer huset med fjernvarme, naturgas eller olie, viser tal fra Dansk Fjernvarme.

Fjernvarmekunder slipper billigst

Ekstraregningen er blevet højst, for de der har en stor varmeregning i forvejen. Så da det generelt er dyrere at opvarme med el, olie og naturgas, skal boligejere med olie- og naturgasfyr af med mest. Merprisen for naturgas er omkring 2.100 kr., mens de ekstra varmeudgifter til oliefyr er ca. 2.500 kr.

Fjernvarmekunder er i gennemsnit sluppet billigst. De har skullet betale omkring 1.000 kr. ekstra for at få varmen i deres bolig i den kolde vinter og det kølige forår. Men der er stor forskel - ifølge Dansk Fjernvarme spænder ekstraprisen på varme mellem 500 og 2.000 kr.

- Det skyldes, at der er stor forskel på fjernvarmepriserne hos de forskellige fjernvarmeselskaber, siger teknisk konsulent Mogens H. Nielsen, Dansk Fjernvarme.

Ekstra varmeregning afhænger af flere ting

Der er tale om gennemsnitspriser for et såkaldt standardhus på 130 kvadratmeter. Hvor stor ekstraregningen har været for den enkelte, afhænger bl.a. af, hvor stort dit hus er, hvor godt isoleret det er, hvor du bor, for det har ikke været lige koldt overalt i Danmark, og af det varmeværk du er tilsluttet.

El er den dyreste opvarmningsform, og dermed skal ejere af de godt og vel 78.000 elopvarmede boliger, betale mest. Da elprisen har holdt sig stabilt – en smule afhængig af den valgte leveringsaftale - undgår ejerne et ekstra smæk oveni.

Fjernvarmekunder mindre udsatte i kold vinter

– Opvarmer man med el, olie eller naturgas er man meget følsom over for ændringer i el-, olie- eller gasprisen. Omvendt er det med fjernvarme og varmepumper, hvor udgifter til henholdsvis brændsel og elektricitet udgør en relativt mindre andel.

Så kold var vinteren Vinteren 2009-2010 var den koldeste længe, men den er langt fra den koldeste. Ifølge DMI var den netop overståede vinterperiode den 13. koldeste, siden de landsdækkende målinger startede i 1874. Koldest var det i vinteren 1939/1940 og 1962/1963 med 3,5 grader under normalen. Til sammenligning lå gennemsnitstemperaturen for den forgangne vinter 1,5 grader under normalen. Vinterens højeste temperatur blev målt i St. Jyndevad i Sønderjylland med +9,7 °C den 6. december 2009. Vinterens laveste temperatur var -19,0°C i Horsens den 20. december 2009. Med 74 frostdøgn, mod gennemsnitligt 53, lå antallet af frostdøgn – hele døgn, hvor temperaturen ikke kommer over frysepunktet – langt over normalen for perioden 1961-1990, som er den 30-årige periode, meteorologerne normalt sammenligner med.

- Til gengæld fylder anlægsinvesteringen en relativt større del af regningen, om end den naturligvis ikke er afhængig af vejret. Så selv om det er meget koldt i et år, gør det ikke så ondt på fjernvarmekunderne og huse med varmepumper, forklarer chefkonsulent Jesper Koch, Dansk Energi.

Større varmeregning på vej

De fleste skal først betale de ekstra udgifter til varme, når den næste årsopgørelse fra deres energileverandør kommer. Men enkelte, mindre varmeværker har ændret på aconto-afregningen i vinterens løb for at undgå at skulle udsende alt for store efterregninger til forbrugerne.

Sådan er den ekstra pris for varme regnet ud Et ”normalår” har ifølge Dansk Fjernvarme 3.112 såkaldte graddage. Fra 1. maj 2008-30. april 2009, var der 2.743 graddage, mens der fra 1. maj 2009-30. april 2010 var 3.166 graddage. Forskellen mellem disse to perioder udgør 2 MWh for et standardhus, der normalt har et forbrug på 18,1 MWh. En typisk gennemsnitspris ligger på 470 kr. pr. MWh for fjernvarme. Dermed har det koldere år kostet ca. 1.000 kr. mere for en gennemsnitshusstand, Kilde: Teknisk konsulent Mogens H. Nielsen, Dansk Fjernvarme