Hvis Klimakommissionens forslag om at ændre på energiforsyningen, så Danmark bliver uafhængig af kul, olie og naturgas, bliver til virkelighed, vil det give en ekstra regning til boligejerne de kommende år. Men på langt sigt vil det ikke koste ekstra.

Det viser et eksempel på økonomiske konsekvenser, som Klimakommissionen har lavet i sin rapport. Her tages der udgangspunkt i en familie, der bor i et hus på 150 kvadratmeter, som er opvarmet med naturgas. Huset er gennemsnitligt isoleret, og familien bruger 4.000 kWh el om året.

Ekstraregning el og varme i 2020

Ifølge eksemplet vil familien skulle betale følgende om året for el og varme til huset:

• 2008: 23.750 kr.
• 2020: 25.850 kr.
• 2050: 23.800 kr.

Altså en ekstraregning på 2.100 kr. i 2020 i forhold til 2008 og 50 kr. ekstra i 2050 i forhold til 2008.

Afgifter på olie, naturgas og el hæves

Prisstigningerne i 2020 skyldes, at afgiften på kul, olie og naturgas (fossile brændstoffer) samt elprisen hæves ifølge Klimakommissionens forslag. Den øgede afgift på fossile brændstoffer betyder, at en liter fyringsolie i 2020 vil koste 90 øre mere, mens elprisen hæves med 6 øre pr. kWh.

I 2050 forudsættes det, at familien har udskiftet naturgasfyret med en varmepumpe, og at huset er blevet efterisoleret. Udgifterne til det er medregnet. At den samlede regning kun er steget med 50 kr. skyldes, at udgifterne til varme er faldet, bl.a. på grund af efterisoleringen.

Eksempel er kun eksempel

Den energiopsparing, hvor alle bygningsejere ifølge Klimakommissionens rapport skal betale et bestemt beløb om året, er ikke medregnet. Energiopsparingen skal bruges til at gøre husene mere energivenlige og kan f.eks. bruges til efterisolering.

Klimakommissionen understreger, at beregningen kun er et eksempel, og at den er baseret på en lang række forudsætninger.