Sidste chance for tilskud til skrotning af oliefyr

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 21. juni 2011

Har du et gammelt oliefyr i kælderen, og drømmer du om en ny effektiv energikilde? Så kan du få tilskud af staten – lidt endnu.

Du har travlt, hvis du vil nå at udnytte tilskudsordningen til skrotning af oliefyr. Den 30. juni 2011 udløber ordningen.

Men har du bare nået at søge inden denne dato, vil din ansøgning blive behandlet efterfølgende.

Og personer, der allerede har fået tilsagn om støtte til skrotning af oliefyret, kan få pengene udbetalt i op til et år fra tilsagnsdatoen.

Det er muligt at få et tilskud på op til 25 procent, hvis man skifter det gamle oliefyr ud med et mere energivenligt alternativ.

Hvor meget kan du få i stilskud?

Du kan som husejer med oliefyr få et tilskud på 15-25 procent til indkøb af en energieffektiv, alternativ løsning.

Det kan være et jordvarmeanlæg, en luft til vand-varmepumpe, et solvarmeanlæg eller tilslutning til fjernvarme.

Ordningen blev i sin tid indført for at fremme klimavenlige energiløsninger og for at nedbringe antallet af gamle oliefyr, som ikke er særlig energieffektive.

Hvem kan søge?

Skrotningsordningen for oliefyr er rettet mod ejere af helårsboliger med oliefyr. For at kunne modtage tilskud er der en række kriterier, der skal være opfyldt.

Du kan ikke søge tilskud til:

  • Nybyggeri - du kan ikke søge til anlæg i nybyggeri.
  • Igangværende projekter – hvis du allerede er i gang med installationen af dit nye anlæg.
  • Opstartede projekter - hvis du har indgået en bindende aftale om arbejdets udførelse.

Hvordan søger du?

Du kan vælge at søge på 3 måeder:

  • Elektronisk via et ansøgerskema på Energistyrelsens hjemmeside.
  • Print et ansøgerskema ud og send det ind manuelt.
  • Ring og få tilsendt et skema.

Hvis du søger elektronisk, vil din ansøgning blive behandlet hurtigere.

Sammen med ansøgningsskemaet skal du indsende et bindende tilbud fra en momsregistret virksomhed for at dokumentere, at du har bestilt et nyt energianlæg.

Fakta om ordningen

  • Skrotningsordningen for oliefyr åbnede for ansøgninger den 1. marts 2010.
  • Ordningen blev indført som en midlertidig tilskudsordning, der skal bidrage til Danmarks klimaforpligtelser gennem reduktion af CO2-udledningen fra boliger. 
  • I alt er tilskudspuljen på 400 millioner kroner. 
  • Per 1. maj 2011 havde 16.021 søgt om tilsagn om støtte. 
  • Der kan kun ydes ét tilskud pr. helårsbolig.

Hvad kan du søge til

Kolofon / Send feedback

Af journalist Lene Ejg Jarbøl

Kommentarer

Flerre havde fjernet eller udskiftet deres oliefyr, hvis man ikke havde krævet at man skulle købe noget andet, for man får jo kun en del af udgifterne dækket, og så står man bagefter med en gæld, som de fleste nemt kan undvære.
Havde man skrevet i loven, at man fik et bestemt beløb, uanset om man købte noget andet, så vilel det havde været mere interessant at fjerne oliefyret, men på den måde som loven er sat sammen så er der mange som er uinteresseret i at fjerne oliefyret.
Johan Freudendal | 24 Jun 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen