Det kan være svært for danske boligejere at få lov til at sætte små minimøller på taget, hvis de bor i en by.

Bor du i landzone, må du derimod som udgangspunkt godt montere en mølle med en rotordiameter på op til to meter uden at spørge nogen om lov.

I byzonen er det imidlertid helt op til den enkelte kommune at give tilladelse - og her viser erfaringen, at du ofte får nej.

Små vindmøller er ikke lydløse

Foto: ProCure A/S

Der kan nemlig være mange gode grunde til at afvise ønsket om traditionelle, trevingede vindmøller i parcelhuskvarteret. Også selv møllerne ikke er særlig store.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har i en årrække testet småmøller. Informationschef Jane Kruse vurderer, at minimøllerne slet ikke er velegnet til tæt bebyggelse.

- For ganske vist er de små møller støjsvage, men helt lydløse er de ikke. Blæser der en frisk vind, kan du godt høre dem på syv-otte meters afstand. Så bor du klods op ad naboen, skal du under alle omstændigheder sørge for at handle ideen af med ham først, råder Jane Kruse.

Husk lige lokalplanen

Forklaringen er, at de færreste småmøller er udstyret med gearsystemer, og derfor snurrer de betydeligt hurtigere end de vingede kæmper på markerne. Desuden kan visse småmøller larme og vibrere hørbart, når de sætter i gang.

At møllerne tillige skal op i mindst seks-syv meters højde for at yde nogenlunde acceptabelt gør, at de også er ganske iøjnefaldende. Det går sjældent i spænd med den gældende lokalplan.

Mere støjsvage møller på vej

En mulig vej ud af dén problematik er imidlertid en ny type "tromlemøller", der drejer om en lodret akse. Disse møller er stort set lydløse og falder også mere naturligt ind i det bebyggede miljø.

- Sætter du en tromlemølle på et hustag, ligner den mest af alt en skorsten, siger Jane Kruse.

Fire møller på taget

Til gengæld er tromlemøllerne ikke nær så gode til at fange vinden som deres bevingede slægtninge. Derfor kan de ikke producere lige så meget elektricitet pr. "bestrøget" kvadratmeter luft. Men så kan du eventuelt sætte flere op.

- Det kan meget vel gå hen og blive en løsning i de tætbebyggede kvarterer, siger Jane Kruse.

Hun påpeger, at det under alle omstændigheder er betydeligt billigere at sætte mølle nummer to, tre eller fire op end at investere i den første mølle og de indledende installationer.

Strammere godkendelsesregler for små møller

Men uanset om fremtidens privatmøller har vinger eller ej, skal de fremover gennem en strammere godkendelsesproces end i dag, hvor produktområdet er stort set ureguleret.

Fra foråret vil selv de mindste møller med et såkaldt bestrygningsareal på under fem kvadratmeter skulle typegodkendes.

Importør under pres

Mølleimportøren ProCure frygter, at den kommende, skærpede lovgivning vil gøre minimøller så kostbare, at det helt vil tage livet af det gryende danske marked.

- Så det kan såmænd godt være, at vi ender med kun at markedsføre møllerne i Sverige eller andre steder, hvor reglerne alt i alt er mere lempelige. For i Danmark gør man simpelthen alt for at spænde ben for minimøllerne, mener Uffe Steffensen fra ProCure.

Risø-konsulent: Godkendelse gavner alle

Men den bekymring maner chefkonsulent Jørgen Lemming fra Risø i jorden. Han har vindenergi som sit speciale og er daglig leder af Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for teknisk godkendelse af både små og større vindmøller.

- Der vil med den nye bekendtgørelse ganske rigtigt blive stillet skærpede sikkerhedskrav til småmøllerne. Dette har dels til formål at mindske risikoen for havari og skade på personer og materiel, dels at sikre, at møllerne er egnede til at koble på elnettet, forklarer Jørgen Lemming.

- Og det kan jo kun være til gavn for både myndigheder og forbrugere, mener han.

Flere krav til store møller end til små

På den anden side arbejdes der ifølge Jørgen Lemming på at gøre typegodkendelsen af småmøllerne så enkel, at selv mindre importvirksomheder kan være med.

F.eks. vil der blive stillet langt færre dokumentations- og testkrav end til større mølletyper.