Tankbiler, der kører op og ned ad villavejene for at poste store oliemængder ind i flertallet af danskernes huse, er for længst fortid. Langt de fleste er koblet på fjernvarme eller naturgas, og de steder, hvor man ikke har mulighed for dét, har mange skiftet oliefyret ud med et træpillefyr eller en varmepumpe. 

Antal oliefyr i 2019

Alligevel findes der ifølge Danmarks Statistik stadig mere end 150.000 oliefyr – de fleste af dem i private boliger på landet. Til sammenligning viste statistikken, at der var over 230.000 i 2011.

Det vurderes dog af både branchen, Energistyrelsen og eksperterne, at antallet af oliefyr er væsentligt lavere end beregning fra Danmarks Statistik. Det skyldes, at statistikken bygger på bbr-oplysninger, der kan være mangelfuldt opdateret, fx hvis boligen står tom eller beboeren simpelthen ikke har ændret oplysningerne ved et skifte. På baggrund af olieleveringen til private hjem vurderer brancheorganisationen Drivkraft Danmark, at der er omkring 70.000 aktive oliefyr, mens flere private aktører vurderer, at der er omkring 100.000.

Ifølge Energistyrelsen findes der stadig cirka 80.000 oliefyr – de fleste af dem i private boliger uden for kollektiv forsyning. Og i Videncentret Bolius' YouGov-undersøgelse fra slutningen af 2019 svarer 6 % af boligejerne, at de har oliefyr.

Oliefyr skal være udfaset i 2050

Uanset det præcise antal, er vi ikke i mål, når man ser på regeringens energi- og klimapolitiske mål om, at vi skal være uafhængige af fossile brændstoffer i 2050.

Spørger man Energistyrelsen, er der forskellige tendenser, der gør sig gældende blandt oliefyrsejerne:

– Vi følger udviklingen og kan se, at olieforbruget falder. Om det går hurtigt nok med at udskifte oliefyr til en anden varmekilde er et politisk spørgsmål. Men det er klart, at der er økonomiske fordele forbundet med at skifte fra et oliefyr til en varmepumpe. Vi anbefaler derfor forbrugere uden for kollektiv forsyning at anskaffe sig en varmepumpe, både pga. hensynet til klimaet og varmeregningen, siger Helle Agerdal Olsen, kontorchef i Energistyrelsen.

Privates forbrug af olie falder markant

Energistyrelsens statistik for energiforbrug i husholdninger viser, at energiforbruget fra olie til opvarmning af boliger er faldet med cirka 80 procent fra 1990 til 2017 og stadig falder, mens energiforbruget fra vedvarende energi i individuelle varmeanlæg i boliger (bl.a. varmepumper) omvendt er steget med cirka 180 procent i samme periode.

Stemningen er også optimistisk hos miljøorganisationen VedvarendeEnergi.

– Selvom der stadig er mange oliefyr, er der mange, der ikke bruges meget, da mange huse har både oliefyr og fx varmepumpe eller træpillefyr. Vort mål om nul eller et ubetydeligt antal oliefyr i drift i 2030 er stadig realistisk, siger Gunnar Olesen, politisk koordinator i VedvarendeEnergi.

Elaftale virker

Tue Patursson, energiekspert i Videncentret Bolius, mener, at den aftalen om at sænke prisen på strøm til opvarmning, som den daværende regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i november 2017, vil skubbe endnu mere til udviklingen. 

– Udsigten til lavere elvarmeafgift vil sandsynligvis få flere til at udskifte fossile opvarmningsformer som oliefyr og naturgas med vedvarende energi, siger han.

Ny elaftale gør varmepumper billigere

Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre indgik i november 2017 en aftale, der sænker afgifterne på strøm til opvarmning.  Ændringerne trådte i kraft 1. januar 2019, hvor elvarmeafgiften pr. kWh sænkes fra 40,5 til 30,5 øre.  Fra 2020 sænkes afgiften med ekstra 15 øre pr. kWh.

Besparelsen for et typisk parcelhus på 130 m2 fra 1960’erne/1970’erne med varmepumpe vil være på omkring 500 kr. om året i 2019 og omkring 1.300 kr. om året i 2020.

Vejledning og regler for oliefyr

Selvom salget af varmepumper går godt med cirka 28.000 om året, og selvom det er blevet helt forbudt at installere oliefyr i nybyggeri (medmindre det er urimeligt dyrt eller besværligt at finde andre løsninger), er det dog sværere end som så at få folk til at skippe oliefyret og købe en varmepumpe. 

– Mange af de huse, der stadig har oliefyr, er ældre huse. Det vil sige, at de ikke er voldsomt godt isolerede og kører med gamle rørsystemer. Her vil det kræve en gennemgang af huset for at finde ud af, om konstruktioner og isolation er gode nok til, at en varmepumpe vil kunne varme huset godt nok op, forklarer Tue Patursson.

Carsten Vejborg, energirådgiver i EnergiTjenesten, mener, at mange beholder oliefyret, fordi det virker uoverskueligt at finde et alternativ.

– Mange spørger deres lokale håndværker til råds, og så ender de ofte med at få ét råd fra den ene smed og et andet råd fra en anden, fordi de rådgiver ud fra det, de har mest erfaring med. De ville helt klart have mere gavn af uvildig rådgivning, hvor man kigger på huset og familiens vaner og behov og herefter finder ud af, hvilken opvarmningsform der vil være mest hensigtsmæssig, siger han.

Varmepumpes energiforbrug opvejer stor engangsudgift

Både Carsten Vejborg og Tue Patursson mener, at flere glemmer at tænke regnestykket til ende. Det kan virke som en stor engangsudgift at betale mellem 15.000 og helt op til 140.000 kr. for at få installeret en varmepumpe alt afhængigt af pumpetypen – særligt hvis man også skal isolere eller udskifte rør. Til gengæld er der mange penge at spare på den årlige varmeregning, lyder det fra Carsten Vejborg. 

– Besparelsen ligger i gennemsnit på mellem 50 og 65 procent på den årlige varmeregning afhængigt af, hvor gammelt oliefyret har været, og hvor godt isoleret huset er, siger han.

Tilbagebetalingstiden afhænger af, hvor dyr en varmepumpe du har valgt, og hvor meget du har isoleret.

– Men huset springer typisk to klasser op på energimærkeskalaen ved at skifte fra oliefyr til varmepumpe eller jordvarme. Det øger husets salgsværdi, siger Carsten Vejborg.

Sådan tester du, om dit hus er klar til varmepumpe

De fleste varmepumper har en fremløbstemperatur på 55 grader, mens et oliefyr har en fremløbstemperatur på 80 grader, så du er nødt til at teste, om du kan holde varmen med 55-60 grader i dine radiatorer, for at vide, om du har brug for energirenovering, før det kan betale sig at skifte til varmepumpe.

  1. Skru fremløbstemperaturen på dit oliefyr helt ned. (Obs: Nogle oliekedler kan ikke tåle at blive skruet ned til under 60 grader). 
  2. Kan du holde varmen, er ekstra isolering ikke absolut nødvendig. Fryser du, trænger huset til forbedringer. 
  3. Spørg en energivejleder til råds om, hvordan du skal isolere, eller om du kan nøjes med at skifte til radiatorer med større varmeflade.

Tilskudsordninger giver færre oliefyr

Med en lempelse af elvarmeafgiften bliver strømforbruget til varmepumperne billigere, hvilket i sig selv er en væsentlig faktor. Derudover er der flere tilskudsordninger, der gør energirenovering og udskiftning af oliefyr billigere. For eksempel kan man få en varmepumpe på abonnement. Energistyrelsen har ydet tilskud til fire forskellige varmepumpeleverandører, som kan installere og drive en varmepumpe i dit hus. Du betaler for den varme, du bruger, men ikke for varmepumpen. Det bliver også den grundlæggende model i den ordning, som blev besluttet i forbindelse med Energiaftalen fra 2018, hvor der skal skrottes oliefyr uden for den kollektive forsyningsnet. Den ordning træder i kraft 2021 og løber til og med 2024.

- En af grundene til, at man lavede abonnementsordningen, var, at det i mange tilfælde er en barriere, at investeringerne for at købe varmepumpen er store. Derfor har politisk at fremme nye forretningsmodeller, hvor husejeren ikke skal ud og låne en masse penge. Samtidig medfører incitamentsstrukturen i ordningen, at varmepumpeinstallationerne installeres energieffektivt og klimavenligt, siger Helle Agerdal Olsen.

I EnergiTjenesten er man glad for abonnementsordningen. 

– Jo flere forskellige løsninger der findes, jo bedre. Generelt oplever vi, at de fleste ved, der er forskellige muligheder for at få tilskud, men de kender ikke ordningerne i detaljer. Så det bedste råd til folk er altid at gå ind på Sparenergi.dk (som Energistyrelsen står bag, red.) eller undersøge andre muligheder fx Nærvarmeværket, siger Carsten Vejborg.

Varmepumper erstatter oliefyr

Om de nuværende ordninger er nok til at skubbe oliefyret helt ud af danskernes hjem, må tiden vise. Ifølge Videncentret Bolius' undersøgelse vil kun to procent af boligejerne med oliefyr udskifte deres fyr i det kommende år og 11 procent vil skifte det på et tidspunkt. Det betyder, at størstedelen af boligejere med oliefyr ikke umiddelbart er interesseret i at udskifte det dyre og co2-udledende oliefyr. 

Men med et øget fokus på grøn omstilling - samt muligheden for at spare penge, skal udfasningen af oliefyr frem mod 2050 nok løbe som planlagt.

– Uanset hvad tror jeg, varmepumperne kommer til at brage derudad, fordi folk kan se, det er en langtidsholdbar løsning, og at de sparer penge i sidste ende, siger Tue Patursson.

Gunnar Olesen er enig, men han tror, der bliver behov for en ekstra håndsrækning til yderområderne.

– Vi har i VedvarendeEnergi foreslået en statsgaranti til udskiftning til varmepumper og anden energirenovering for yderområder, så alle danske husejere kan få adgang til de samme lån med lave renter til at investere i for eksempel varmepumper, siger han.