Hvilket alternativ er bedst, når du skal udskifte glødepærer, halogenpærer eller sparepærer?

Det skal du kigge efter, når du skal vælge pære

  • Lumen angiver lysstyrken, hvor meget lys en pære udsender. En 60 watts pære udsender ca. 800 lumen. Jo højere lumen, jo mere lys bliver der udsendt.
  • Ra-værdien angiver farvegengivelsen, elpærens evne til at gengive farver på en skala fra 0-100. En glødepære har ca. en Ra-værdi på 99. De pærer, man anvender indendørs, bør have en Ra-værdi på mindst 80, men jo højere Ra-værdi, jo bedre farvegengivelse. Dagslysets Ra-værdi er 100.
  • Kelvin angiver farvetemperaturen. Jo højere kelvingrader, jo koldere lys. En glødepære har typisk en farvetemperatur på 2.700 kelvin og afgiver det, man vil betegne som et varmt lys. Til sammenligning har et stearinlys en farvetemperatur på ca. 1.200 kelvin, og dagslys har en farvetemperatur på ca. 4.000-5.000 kelvin.

LED-pærer er blevet populære i Danmark, efter at EU i 2012 først startede udfasningen af glødepæren og senere udfasningen af halogenpæren. Siden februar 2016 har det været slut med at producere og importere glødepærer, og siden september 2018 har det samme været gældende for halogenpærer. Sparepærer bliver udfaset i 2021, og der må kun sælges de sparepærer, der allerede er på lager. 

LED-pærer har haft gyldne tider, siden de indtog markedet tilbage i 2010. Udbredelsen har kun været støt stigende siden da, og i 2016 overgik lyskilden alle andre lyskilder på markedet. Antallet af LED-pærer i en dansk gennemsnitshusstand er mere end firdoblet siden 2012. Samtidig har lysstofrør, halogenpærer og lavenergipærer en nedadgående kurve siden 2014.

Det kan svare sig at erstatte glødepærer og halogenpærer med LED-pærer, specielt hvis man kigger på strømforbruget, hvor LED-teknologien kan bidrage med en mærkbar gevinst på elregningen.  

Men tænk dig om, inden du udskifter al belysningen. Den rette belysning er til for at skabe de optimale arbejdsbetingelser, stemninger og muligheden for at orientere sig i hjemmet, og den bidrager samtidig med at sikre et godt indeklima.

Der er meget stor forskel på produkt- og lyskvalitet for LED-pærer. Derfor er det en god idé at:

  • Købe dine energibesparende pærer et sted, hvor du har mulighed for at bedømme belysningens lyskvalitet og -styrke i en prøveopstilling. Har du ikke den mulighed, fx hvis du køber online, kan du i stedet starte med at købe et mindre antal af den pågældende model, så du hjemme kan afprøve, om du er tilfreds med kvaliteten.
  • Gemme kvitteringen for dit køb - gerne sammen med udsnit af emballagen med påtrykt garanteret levetid. Mange af de nye pæretyper anprises for en ekstremt lang levetid, men de er til gengæld ret kostbare. Så skulle pæren brænde ud længe før ventet, er det godt at have dokumentation for købstidspunktet. For selvom du til den tid muligvis ikke længere kan gøre et krav gældende jf. købeloven, vil producenten eller forhandleren muligvis respektere en levetidsgaranti, de selv har angivet.

Hvad kendetegner kvaliteten af LED-pærer?

LED-pærer bliver kaldt fremtidens svar på energivenlig belysning, da teknologien i denne pæretype giver mulighed for fleksible løsninger i forhold til regulering af lysstrømmen, farvetemperaturer og styring af lyset.

De fleste LED-pærer bruger mindre strøm end A-pærerne til at skabe sammenlignelig lysstyrke. Den løbende udvikling gør nye LED-pærer stadig mere effektive, ligesom de tænder med det samme og fungerer fint i selv meget kolde omgivelser.

Men se dig for. LED-pærer forhandles i mange kvaliteter, og ikke alle er lige gode.

LED-pærerne fra de store veletablerede firmaer lever op til de krav, der er rimelige at stille til boligens lyskilder og er både bedre og mere energibesparende end sparepærerne og ikke mindst halogen- og glødepærer.

LED-produkterne har dog haft problemer med lyskvaliteten. Mange af de første hvide diodepærer udsendte et blåligt og temmelig ubehageligt skær. Denne børnesygdom plager stadig de billigste LED-pærer. Synlige variationer i lysfarven kan også ses i samme type LED-pære, hvis man køber de billige typer. Så hvis man har fx tre lamper af samme type ved siden af hinanden og skal have ens lysfarve, skal man vælge en LED-pære af god kvalitet.

Problemet er dog blevet afhjulpet i nogle af de nyere LED-pærer, og i dag kan en god LED-pæres lysfarve således i nogle sammenhænge sammenlignes med en halogenpæres.

Der fremstilles i dag LED-pærer med en rimelig farvegengivelse på helt op til 99 Ra (typisk ligger de i spændet mellem 80-95 Ra).

Det skal dog igen understreges, at der stadig er ekstremt stor forskel på LED-pærerne på dagens marked, og nogle af de billigste produkter har i praksis så lave Ra-værdier, at farvegengivelsen er uegnet til mange formål i boligen. Producentens angivelse kan dog godt snyde, så du kan risikere at købe en pære med varmt lys, der i virkeligheden udsender et koldt lys. Så lad være med at købe et større antal af en bestemt pære, før du har sikret dig, at du er tilfreds med lyskvaliteten.

Ikke alle LED-pærer passer sammen med en eksisterende dæmpningsfunktion. Det er vigtigt at undersøge, om det rent teknisk kan lade sig gøre. Men man skal også se på den ønskede lyskvalitet.

Når man dæmper en glødepære, bliver lysstyrken mindre og lysfarven bliver rødligere. Men når man dæmper en LED-pære, bliver lysstyrken mindre, men farven på lyset (farvetemperaturen) forbliver ofte den samme. Der er dog kommet LED-armaturer på markedet med ”warm dimming”, hvor lyskvaliteten fra glødepærerne er efterlignet.

Hvad kendetegner udbuddet af LED-pærer?

Udbuddet af LED-pærer er praktisk taget eksploderet de seneste år. I dag kan man købe LED-belysning til samtlige fatningstyper, endda som erstatning for de små 12-volts halogenstifter (G4), hvor sparepærerne slet ikke kan være med.

Lysudstrålingen fra LED-pærer findes også i et stort udvalg i dag, både med klar glas og mat glas og nu også med filament, så den måde lyset fordeles på minder om lyset fra en glødepære.

Lyset kan komme fra punkter eller fra en flade. Hvis lyset kommer fra mange punkter, kan det give generende skygger, da hvert lyspunkt afgiver en skygge. Sidder LED-pærerne over et skrivebord, kan en blyant på et stykke papir give mange skygger.

Man kan i dag også købe lamper med indbyggede og ikke-udskiftelige LED-enheder. Det giver god mening, når lyskilden har en forventet levetid på op til 50.000 timer, svarende til knap 50 år ved almindeligt brug.

Hvornår kan det svare sig at vælge en sparepære?

Sparepærerne kaldes også "A-pærer". I 2021 bliver sparepærer udfaset, og der må kun sælges de pærer, grossister og forhandlere ligger inde med. 

Sparepærer indeholder kviksølv (1-5 miligram eller 0,001-0,005 gram), og de må derfor ikke smides væk sammen med almindeligt husholdningsaffald. Sørg for at aflevere dine brugte pærer på genbrugsstationen eller i de kommunale indsamlingsordninger for miljøaffald. 

Der findes mange varianter af sparepærer med samme form og størrelse som glødepærer og med samme størrelse sokkel.

Desværre er der stor variation på sparepærernes lyskvalitet. Der findes sparepærer med acceptabel farvetemperatur i den almindelige dagligvarehandel, der udsender et varmt lys med kelvin-værdier helt nede på 2.700-2.800. De varme temperaturer på lyset kan til en vis grad kompensere for, at sparepærens evne til at gengive farve er ringe sammenlignet med fx LED. En sparepære har typisk en Ra-værdi på 80-85.

Sammenligning mellem krystalpære (halogen) og LED-pære. Eksempel fra september 2018:

Krystalpære

LED-pære

40W

450 lumen (5 W 0 ca. 40 W)

Ra 99 %

Ra 90 %

2.000 timer

15.000 timer

22,50 kr

69,00 kr

Vær opmærksom på, at ikke alle sparepærer kan dæmpes. Der findes to forskellige typer dæmpbare sparepærer:

  • En type, som kan dæmpes ved hjælp af en almindelig lysdæmper.
  • En type, hvor du ved hjælp af trykkombinationer på stikkontakten kan dæmpe sparepæren.

Du kan se på lampens emballage eller brugsanvisning, hvilke trykkombinationer du skal bruge. Det skal dog stå på emballagen, hvis pæren kan lysdæmpes.

Nogle sparepærer har den ulempe, at de kan tage lidt tid om at tænde og nå op på fuld lysstyrke. Det forhold bliver mere udtalt, jo koldere pærerne er placeret. Der findes dog sparepærer, som tænder med det samme.

Energiforbrug (watt) sammenlignet med lysafgivelse (lumen)

Watt

Lumen

15 W

140 lumen

25 W

250 lumen

40 W

479 lumen

60 W

800 lumen

75 W

1050 lumen

100 W

1529 lumen

Hvordan overskuer du lettest markedet for energibesparende belysning?

Overordnet set er det nemmest at spare på energien udelukkende ved at kigge på, hvor mange watt/lumen, den enkelte pære forbruger. Jo færre watt/lumen, jo mindre er energiforbruget.

Men så simpelt er det ikke helt, og der er ikke nogen nem vej til at finde frem til den mest optimale belysning med det lavest mulige energiforbrug, når der også skal tages højde for lysets funktion. Her gælder det både om at have styr på, hvilke lyskilder der er behov for i boligen, og dernæst at få afvejet de energibesparende alternativer for hver enkelt lyskilde én efter én. 

Et godt råd er at teste forskellige lyskilder i hjemmet. Start med de armaturer, hvor der er behov for god farvegengivelse og en særlig lysudstråling fra lyspæren. Hvis den ikke er egnet til fx lampen over spisebordet, kan den anvendes et andet sted, og man kan gå videre i sin søgen efter den rigtige lyspære.

Der skal kigges på watt, lumen, Ra-værdier og kelvingrader, når du skal vælge energibesparende belysning. Det kan derfor nemt blive et større regnestykke at få regnet den egentlige besparelse ud, især når prisen på selve pæren og dens levetid skal med i regnestykket.

Under alle omstændigheder skal du holde dig for øje, at de opgivne specifikationer på et produkt er producentens egne, der ikke kontrolleres af uafhængige eksperter medmindre andet angives i produktbeskrivelsen.