Hvad er en større energiforbedring?

Større energiforbedringer er projekter, der for de flestes vedkommende vil kræve, at du får håndværkere til at udføre i hvert fald dele af arbejdet.

Sådanne energiforbedringer koster en del, men for det meste kan de alligevel godt betale sig. Hvis du skal låne pengene i banken, vil udgiften til lånet i mange tilfælde være mindre end den besparelse, du får på varmeregningen. Så der kan faktisk være penge at spare allerede fra den første dag.

Det er dog altid en god idé at få udgifter og besparelse for dit konkrete energiforbedringsprojekt beregnet. Her kan du med fordel søge hjælp hos en energikonsulent.

Mange fordele ved energiforbedringer
Energiforbedringer har andre fordele end besparelsen på varmeregningen. Du får et sundere hus med langt bedre indeklima, og du slipper for problemer med træk, fodkulde og kuldenedfald fra utætte vinduer og andre kolde overflader.

I nogle tilfælde vil energiforbedringer endda give dit hus en ansigtsløftning, så det kommer til at se nyt og lækkert ud. Det gælder f.eks., hvis du efterisolerer ydervæggen udefra og får ny facadebeklædning eller puds. Ligeledes hvis du får nye vinduer i forbindelse med en renovering af taget eller facaden.

De bedste projekter
De energiforbedringsprojekter, som typisk giver den største besparelse, er:

• At skifte til energiruder
• At isolere ydervæggen
• At isolere taget
• At isolere gulvet
• At genbruge varmen til ventilation med et ventilationsanlæg med varmegenvinding
• At skifte fyr eller etablere en anden varmekilde.

Du kan se forslag til mindre og billigere energiforbedringer i BOLUS Fakta: Mindre energiforbedringer.

Tænk energiforbedringer ind ved ombygning og renovering
Skal du i gang med en større ombygning eller renovering af dit hus, er det altid klogt at tænke energiforbedringer ind i projektet. Det koster som regel ikke ret meget ekstra at efterisolere, når du alligevel er i gang med at bygge om.

Det er f.eks. billigere at efterisolere et fladt tag eller et tag med loft til kip, hvis du alligevel skal skifte tagbelægningen. Det er også en rigtig god idé at få lagt et ekstra lag isolering uden på ydervæggen i dit parcelhus, før du pudser op eller sætter ny beklædning på facaden. Den slags energiforbedringer kan næsten altid betale sig. I nogle tilfælde kan du endda være så heldig, at besparelsen på varmen kan betale noget af låneudgiften til ombygningsprojektet.

Energiruder i vinduer

Der er mange penge at spare ved at skifte ruderne i dine vinduer med energiruder med varm kant. At ruden har varm kant betyder, at der mellem de to lag glas er et afstandsprofil af plast, som holder bedre på varmen end almindelige kanter af metal.

Det gælder især, hvis huset har store glaspartier med vinduer fra gulv til loft, som det f.eks. er tilfældet i mange parcelhuse fra 1960'erne eller 1970'erne. Samtidig slipper du for træk fra utætte vinduer og kuldenedfald fra de kolde overflader.

Hvis dit hus har fået skiftet vinduer eller ruder for mere end 10 år siden, kan det som regel betale sig at skifte ruderne. Der er nemlig sket meget inden for udviklingen af energirigtige ruder siden slutningen af 1990'erne. Nye energiruder taber kun en tredjedel varme sammenlignet med en lidt ældre termorude - hvis du altså vælger den rigtige type ruder.

Du skal vælge energiruder med varm kant, som har en U-værdi på maksimalt 1,2, for at spare mest muligt på varmen. U-værdien er et mål for varmetabet gennem ruden.

Hvis du skifter en hel facade med vinduer, skal de nye vinduer overholde bygningsreglementets krav. Se mere i BR kapitel 7.3.

Vinduer med sprosser
Hvis dit hus har småsprossede vinduer, er den bedste løsning ofte at sætte en forsatsvindue med energiglas op på vinduets inderside.

Småsprossede vinduer taber mere varme end vinduer med større glasflader, fordi der siver varme ud langs alle sprossekanter og andre samlinger mellem glas og træ. Du opnår derfor den mest optimale løsning både med hensyn til varmetabet og husets stil og udseende ved at sætte forsatsruder op.

Hvor meget kan du spare?
Prisen for at skifte ruderne i dine vinduer afhænger dels af, hvor mange vinduer der er i huset, og dels af, hvor store vinduerne er.

Eksempel
Fem store ruder på 160 x 160 cm koster ca. 1.700 kr. pr. styk inkl. moms, i alt 8.500 kr. for de fem ruder. Dertil kommer udgiften til arbejdsløn, der typisk vil være ca. 6.200 kr. inkl. moms. Det vil sige, at det koster ca. 14.700 kr. inkl. moms og montering at skifte fem ruder ud (pris maj 2009).

Man sparer typisk mellem 1.000 og 1.500 kr. om året på varmeregningen ved at skifte til nye energiruder. Besparelsen afhænger bl.a. af, hvilket varmeanlæg du har. Du sparer mest, hvis du har elvarme eller et gammelt oliefyr, og mindst, hvis du har fjernvarme eller et nyt fyr.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Sådan vælger du energirigtige vinduer og BOLIUS Fakta: Reducér din varmeregning ved at udskifte vinduerne.

Isolering af ydervæggen

Utætte ydervægge giver et stort varmetab fra dit hus, så der er mange penge at spare ved at isolere væggen.

Nogle huse har en hulmur, som kan isoleres, og det er som regel ikke så dyrt. Du skal have et isoleringsfirma til at gøre det for dig. De laver huller i facaden, f.eks. ved at tage enkelte mursten ud, og blæser et løst isoleringsmateriale (granulat) ind i muren.

I huse, som ikke har hulmur, er det som regel lidt dyrere og mere besværligt at isolere ydervæggen. Løsningen er at sætte isoleringsmaterialer op på væggen, udvendigt eller indvendigt. Den løsning kan også bruges i huse med hulmur, hvor du ønsker at isolere ydervæggen endnu bedre. Det er begrænset, hvor tykt et lag isolering der er plads til inde i hulmuren.

Fordele ved udvendig isolering af ydervæg
Det er bedst at isolere ydervæggen udefra af flere årsager:

• Udvendig efterisolering er den sikreste løsning. Indvendig efterisolering kan give problemer med fugt og skimmelsvampe i væggen, hvis den ikke er udført meget omhyggeligt.
• Udvendig efterisolering giver færre gener for beboerne, og det er lettere at komme til ydervæggen. Til gengæld er det dyrere i materialer.
• Der går ikke kvadratmeter fra boligarealet, når du isolerer udefra. Det gør der ved indvendig efterisolering, da isoleringsmaterialerne jo tager plads op inde i boligen.
• Udvendig efterisolering kan samtidig fjerne utætheder og kuldebroer (dvs. steder, hvor kulden kan trænge gennem konstruktionen og ind i huset). Læs mere i BOLIUS Fakta: Tjek huset for kuldebroer.

Forskellige løsninger
Når du skal efterisolere ydervæggen udefra, kan du vælge mellem flere løsninger. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken type hus du har, og hvilken type facade du ønsker. De mest anvendte løsninger er:

• Isoleringsmåtterne placeres bag på en let beklædning af plader eller brædder.
• Isoleringsmåtterne opsættes på den eksisterende ydervæg, og der lægges et pudslag direkte uden på isoleringen.
• Der mures en ny ydermur (skalmur) op et lille stykke fra den eksisterende ydervæg, og isoleringen placeres mellem de to vægge.

Hvor meget kan du spare?
Det er ikke muligt at komme med et generelt bud på, hvad det koster at efterisolere ydervæggen i et hus. Det afhænger bl.a. af husets størrelse, facadens type, og hvordan isoleringen udføres. Her er et par eksempler:

Eksempel: Hulmursisolering
Det koster ca. 400 kr. pr. kvadratmeter inkl. arbejdsløn og moms at hulmursisolere en ydervæg, hvor hulrummet er 130 mm bredt. I en klassisk murermestervilla fra 1920 med 170 kvadratmeter hulmur kommer den samlede pris op på ca. 68.000 kr. inkl. moms.

Man sparer typisk mellem ca. 60 og 90 kr. om året på varmeregningen pr. kvadratmeter væg, hvis ydervæggen er af mursten og bliver hulmursisoleret. I en murermestervilla med 170 kvadratmeter hulmur kan man altså spare ca. 10-15.000 kr. om året til varme. Besparelsen er størst, hvis huset har elvarme eller et ældre oliefyr, og mindst, hvis huset har en billig varmekilde som fjernvarme (priser maj 2009).

Eksempel: Udvendig isolering af ydervæg
Det koster ca. 25-31.000 kr. inkl. moms til materialer at efterisolere 60 kvadratmeter ydervæg udvendigt med 150 mm isolering. I eksemplet er der regnet med et hus, hvor ydervæggene er 2,5 meter høje og i alt 24 meter i længden hele vejen rundt.

Dertil kommer udgiften til arbejdsløn, hvis du skal have håndværkere til at udføre arbejdet. Du skal nok regne med, at det koster omkring 38.000 kr. inkl. moms i arbejdsløn. Det bringer den samlede udgift op på 63-69.000 kr. inkl. moms. Det svarer til ca. 1.100 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter ydervæg, der skal efterisoleres.

Man sparer typisk 2-5.000 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere ydervæggen. Hvor stor besparelsen er, afhænger bl.a. af, hvilket varmeanlæg du har. Hvis huset har oliefyr, vil du spare omkring 5.000 kr. om året. Har huset fjernvarme, vil du spare omkring 2.000 kr. om året (priser maj 2009).

Udvendig efterisolering passer ikke til alle huse
Det passer som regel godt til et parcelhus at få ydervæggen isoleret udefra. Her er tagets udhæng normalt stort nok til, at der er plads til et ekstra lag isolering. Samtidig vil en ny facade af træbeklædning, plader eller puds matche husets oprindelige stil godt. Her kan den udvendige efterisolering altså udføres uden at gå på kompromis med husets oprindelige stil og udseende.

Det er ikke alle hustyper, der umiddelbart egner sig til at blive efterisoleret udefra. Det er f.eks. svært at få et ordentligt resultat, hvis dit hus er en ældre murermestervilla. En klassisk murermestervilla har ikke noget særlig stort udhæng i gavlene, dvs. at taget ikke rager ret langt ud fra huset. Det betyder, at der ikke er plads under udhænget til et ekstra lag isolering.

Det kan kun lade sig gøre at få plads til isoleringen ved at forlænge udhænget, og det er en temmelig dyr løsning. Desuden kræver det stor kyndighed, hvis en så drastisk ændring af huset ikke skal gå ud over husets oprindelige stil og charme.

Isolering af taget

Huse, der har et ubeboet loftsrum, er lettest og billigst at efterisolere. I huse med andre tag- og loftskonstruktioner er det mere besværligt og dyrere. Det gælder f.eks., hvis dit hus har fladt tag, førstesal med skråvægge eller et loft, der går til kip.

Hvis der er tilstrækkelig højde i rummet, kan løsningen være at sætte et lag isolering op under loftet og derefter montere et nyt loft uden på isoleringen. Hvis rummet har skunke, kan du isolere inde i dem.

I rum med begrænset rumhøjde, f.eks. en førstesal med skråvægge, kan man ikke altid lægge isoleringen under loftet, da ståhøjden så bliver for lav. Den eneste løsning er at hæve taget. Det er en ret dyr løsning, men den kan anbefales, hvis taget alligevel skal skiftes, fordi det er nedslidt. I så fald koster det ikke så meget ekstra at efterisolere taget, og de ekstra udgifter vil hurtigt tjene sig hjem, da der er mange penge at spare på varmeregningen.

Hvor meget kan du spare?
Det er svært at sige noget generelt om, hvad det koster at isolere loftet/taget i et hus, men her er et par eksempler:

Eksempel: Isolering af skråvægge og skunke i murermestervilla
Udgiften til materialer vil være ca. 19.000 kr. inkl. moms. Hvis du skal have en håndværker til at udføre arbejdet, skal du regne med at det tager en mand cirka en uge og koster ca. 25.000 kr. inkl. moms. Den samlede pris bliver ca. 44.000 kr. inkl. moms.

Man sparer typisk ca. 2.500 kr. om året på varmeregningen ved at efterisolere taget.

Eksempel: Taget hæves, så der bliver plads til mere isolering, tagbelægningen udskiftes, og der sættes nye ovenlys i taget
Udgiften er ca. 1.500-2.500 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms og arbejdsløn. For et tag på 150 kvadratmeter koster det altså 225.000-375.000 kr. i alt inkl. moms.

Man sparer typisk ca. 15.000 kr. om året på varmeregningen ved at skifte og isolere taget (priser maj 2009).

Isolering af gulvet

Træk og kolde gulve betyder meget for komforten i et hus og også for varmeregningen. De fleste vil nok være tilbøjelige til at skrue ekstra op for varmen, hvis fødderne har det koldt, også selvom temperaturen i resten af rummet er 21 grader.

Et koldt gulv kan skyldes flere ting. Træk hen over gulvet kan f.eks. skyldes utætte vægge eller vinduer og behøver derfor ikke at have noget med selve gulvet at gøre. Men det kan også skyldes, at der ikke er tilstrækkelig isolering under gulvet. Det kan især være tilfældet for gulve, som ligger lige over husets fundament eller over en uopvarmet kælder eller krybekælder.

At efterisolere gulvet kan være en meget krævende omgang, da det i de fleste tilfælde kræver, at de eksisterende gulve tages op og erstattes med nye, efter at gulvet er blevet isoleret.

Forskellige løsninger
Der er flere løsninger på problemet med et uisoleret gulv. Hvad du skal vælge, afhænger af, hvilken slags gulvkonstruktion huset har, og om der er kælder under huset:

• Hvis der er et hulrum under gulvet, kan du få et isoleringsfirma til at blæse isoleringsgranulat ind i det. Det kan gøres uden at pille hele gulvet op.
• I huse med krybekælder kan isoleringen monteres på krybekælderens loft, så gulvet isoleres nedefra. Det skal gøres meget omhyggeligt, da det kan give fugtskader, hvis arbejdet udføres forkert. Dampspærren skal placeres rigtigt, dvs. mellem isoleringen og trægulvet, og der skal være tilstrækkelig ventilation af krybekælderen.
• I huse med kælder sættes isoleringen op på det eksisterende loft, og der laves et nyt loft af gipsplader el.lign. Isoleringen og det nye loft tager ca. 20 cm af loftshøjden, så der bliver lavere til loftet i kælderen. Det er ikke så nødvendigt at isolere gulvet i stueetagen, hvis kælderen er opvarmet. Varmen stiger op gennem gulvet fra kælderen, så du får glæde af den i stueetagen.
• Det er både svært og dyrt at isolere gulvet i huse, hvor gulvbelægningen ligger direkte over fundamentet, og der ikke er plads til isolering under gulvet. Her er den eneste løsning at bryde betonlaget under huset op og grave ud, så der bliver plads til at lægge isoleringen nede under betonlaget. Til det arbejde skal du have hjælp af erfarne entreprenører.

Gulvvarme
Du bør aldrig lægge gulvvarme i et gulv, der ikke først er blevet isoleret. Det vil nemlig betyde et meget stort energispild, da en stor del af varmen forsvinder ned gennem gulvet. Radiatorer er ud fra en energimæssig synsvinkel normalt bedre end gulvvarme.

Hvor meget kan du spare?
Det er ikke så dyrt at få sprøjtet isoleringsgranulat ind i hulrummet i et eksisterende gulv, men et større projekt vil normalt ikke være rentabelt ud fra en økonomisk betragtning.

Eksempel: Udgravning til ekstra isolering under gulv
Det koster typisk 3.500 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms at få gravet ud under gulvet, isoleret med 300 mm gulvisolering (polystyrenplader), lagt gulvvarme, støbt betongulv og lagt en ny gulvbelægning. Er gulvet på 150 kvadratmeter, løber det op i en samlet pris på 525.000 kr. inkl. moms (pris maj 2009).

Genbrug af varmen til ventilation

Det er vigtigt at lufte ud flere gange dagligt for at have et godt og sundt indeklima i boligen. Om vinteren spilder du desværre en del varme, når du åbner vinduer, døre og ventilationsspjæld for at lufte ud. Det kan du undgå, hvis du installerer et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Et ventilationsanlæg med varmegenvinding suger den "beskidte" luft ud fra køkken og badeværelse og udnytter varmen i denne luft til at opvarme den friske luft, som blæses ind i stuer og værelser. Dermed får du luftet huset ud uden at spilde varme. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding giver et rigtigt godt indeklima, hvis anlægget ellers bliver vedligeholdt jævnligt.

Det kan normalt kun betale sig at installere ventilation med varmegenvinding, hvis dit hus er forholdsvis tæt og velisoleret. Ellers går der for meget varme tabt gennem revner og utætheder i huset. I så fald er det bedre at isolere og tætne huset, før du investerer i et ventilationsanlæg med varmegenvinding.

Hvor meget kan du spare?
Et standardventilationsanlæg med varmegenvinding til et parcelhus koster typisk fra ca. 65.000 kr. inkl. moms og installation.

Man sparer typisk mellem 15 og 25 procent på varmeudgifterne ved at installere et anlæg. Besparelsen er afhængig af, at huset er lufttæt. Det er også vigtigt, at anlægget og ventilationskanalerne er placeret i den opvarmede del af huset, da der ellers går meget varme tabt.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Genbrug af varmen med varmeflytning eller varmegenvinding.

Udskiftning af fyr eller etablering af anden varmekilde

Der kan være mange penge at spare ved at skifte et gammelt fyr ud med et nyt. Nye fyr har en større virkningsgrad, dvs. at de udnytter energien i olien eller gassen væsentligt bedre end ældre fyr.

Fjernvarme er en af de billigste varmekilder, du kan have i dit hus. Opvarmning med brændefyr eller træpillefyr giver også meget billig varme, men er lidt mere besværligt. Du skal fylde brændsel på fyret jævnligt, og du skal have plads til at opbevare brændslet.

En varmepumpe kan også være en løsning, især som supplerende varmekilde eller i huse med et meget lille varmeforbrug. Der findes også vedvarende energikilder, som kan være værd at overveje, f.eks. en solfanger på taget eller et jordvarmeanlæg.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Jordvarme, BOLIUS Fakta: Passiv solvarme og BOLIUS Fakta: Varmepumper.

Hvor meget kan du spare?
Det koster typisk et sted mellem 30.000 og 65.000 kr. inkl. moms at udskifte et gammelt oliefyr med et nyt fyr til enten olie eller naturgas. Prisen er inklusive installation.

Man sparer typisk ca. 7.500 kr. om året på varmeregningen. Beregningen gælder et parcelhus på 150 kvadratmeter, hvor den årlige varmeudgift var ca. 22.200 kr. med det gamle fyr. Med et nyt fyr til enten olie eller naturgas bliver varmeudgiften ca. 14.500 kr. Det svarer til en besparelse på en tredjedel af varmeudgiften.