- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- Køkkenhave
- Maling
- Græs
Top 5: De bedste ting du kan bruge dine efterlønspenge til i boligen
Hæver du din efterløn, bør du overveje at investere dem i huset, for det kan hurtigt give overskud. Bolius har fundet de 5 bedste ting, du kan bruge pengene til. Se dem her.

- Du kan investere dine efterlønspenge på energivenlige løsninger i huset.
Har du været med i efterlønsordningen og vælger at få udbetalt din efterløn nu, er det en god idé at bruge pengene på at forbedre dit hus. For energipriserne stiger, og det kan blive dyrt ikke at gøre noget.
Vi har valgt 5 ting ud, der kan betale sig i det lange løb. Priserne og tilbagebetalingstiden er gennemsnitspriser – de kan variere meget fra hus til hus.
1. Efterisolering af loft. Der er størst varmetab igennem taget. Har du ingen, eller kun lidt isolering (fx 100 mm) på loftet, er det en god idé at få efterisoleret, gerne op til 400 mm isolering. Det vil give en væsentlig besparelse på varmeregningen. Pengene kan være tjent hjem i løbet af få år. Eksempel: 245 mm ekstra isolering lagt ud på et loft, hvor der i forvejen er isoleret med 100 mm. Etableringspris: 14.000 kr. Tilbagebetalingstid: 4 -5 år.
LÆS OGSÅ: Kan efterisolering betale sig?
2. Investér i solceller. Med nye skatteregler kan det i langt de fleste tilfælde betale sig at købe et solcelleanlæg. I løbet af få år giver solcellerne overskud. Eksempel: Etableringspris 100.000 kr. Tilbagebetalingstid 6-7 år.
LÆS OGSÅ: Lån til solcelleanlæg koster dig – ingenting!
3. Husmursisolering.
Har du en bolig med hulmur, kan det betale sig at få blæst isoleringsmateriale ind i hulmuren. Mange firmaer undersøger, om der allerede er isolering og kan give et tilbud på at blæse isolering ind i hulmuren. Hulmursisolering giver en lavere varmeregning, og så slipper du også for kulde og træk fra ydervæggene. Eksempel: 100 mm isolering blæst ind i hulmuren, hvor der ingen isolering var. Etableringspris: 15.500 kr. Tilbagebetalingstid: 1-2 år.
LÆS OGSÅ: Sådan tjekker du din hulmursisolering i dit hus
4. Nyt fyr. Hvis du har et gammelt oliefyr, bør du skifte det ud med et nyt oliefyr eller naturgasfyr – eller vælge en helt ny varmekilde som fx jordvarme. Du kan spare 10-20 procent på varmeregningen ved at skifte fyr. Eksempel: Udskiftning af det gamle oliefyr fra 1970 til nyt naturgasfyr. Etableringspris: 40.000 kr. Tilbagebetalingstid: 2-5 år.
LÆS OGSÅ: Fra oliefyr til naturgas
5. Nye ruder eller vinduer. Der forsvinder meget varme ud gennem gamle vinduer – derfor skal du overveje, om de skal skiftes. Det kan især betale sig, hvis du kan nøjes med at skifte ruderne ud med energiruder. Nye eller renoverede vinduer får også huset til at se bedre ud og mindsker træk. Eksempel: Udskiftning af vinduer. Etableringspris: 50.000kr. Tilbagebetalingstid: 10 år.
LÆS OGSÅ: Udskiftning af ruder i nye og gamle vinduer
Udgangspunktet for beregningerne er et parcelhus fra 1970 på 120 m2. Boligen er med oliefyr, fra 1970 og vinduerne er de oprindelige, fra 1970. Der er ingen isolering i hulmuren, og på loftet er der isoleret med 100 mm isolering. Der er anvendt beregninger fra Rockwool og Rationel
Kolofon / Send feedback
Henvisninger
Få gode råd om opvarmning på Energistyrelsens klima- og energiguide
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Morten Mathiasen
- Fagekspert

















