Jordvarme var den bedste løsning – troede René

En af de familier, der efter en energirenovering fortsat må fyre op i brændeovnen for at holde varmen i vinterhalvåret, og samtidig har måttet kigge langt efter de forventede økonomiske besparelser, er familien Berthou i Stenlille.

Da familien i 2001 flyttede ind i drømmehuset, en tidligere direktørbolig på 279 m2 med god plads til både voksne og børn, var det uøkonomiske og forurenende oliefyr noget af det første, der måtte lade livet.

Udnyttelsesgraden var på under 60 procent, og det var derfor oplagt hurtigst muligt at finde et alternativ.

- Jeg brugte derfor en del tid på at undersøge markedet, men fandt hurtigt ud af, at et jordvarmeanlæg var den rigtige løsning for os. Eller det troede jeg i hvert fald på det tidspunkt, siger René Berthou.

Anlægget til godt 100.000 kr. kan næste år holde ti-års-fødselsdag, men det er nok ikke noget, der får familien Berthou i festhumør.

Jordvarme giver elregning på 60.000 kroner

Trods utallige besøg fra teknikere og rådgivere fra både forsyningsselskabet og firmaet bag selve jordvarmeanlægget fungerer anlægget stadig ikke optimalt.

Elregningen løber årligt op på 60.000 kr., familien skal have hjælp af brændeovnen for at holde varmen, og René Berthou er ved at være godt træt af de daglige ture ned i kælderen for at genstarte anlægget, der har en dårlig vane med at sætte ud cirka 3 gange dagligt.

- Det er meget frustrerende, og vi har efterhånden mistet troen på, at det nogensinde bliver bedre, siger René Berthou.

Jordvarmeanlæg for småt til huset

Han mener, at rådgivningen undervejs har været for dårlig, men han erkender også, at han selv har et ansvar.

- Hvis jeg skulle gøre det om i dag, ville jeg søge ekstern rådgivning og ikke stole blindt på producenternes lovord. Og så ville jeg også have planlagt det bedre, så de forskellige renoveringstiltag kom i den rigtige rækkefølge, siger René Berthou.

Et af hoveproblemerne ved René Berthous anlæg er, at det er underdimensioneret i forhold til husets størrelse, og at huset ikke var ordentligt isoleret, da anlægget blev etableret.

Politisk jubeloptimisme fordrejer debat

Det dominerende argument hos både politikere og producenter for at energirenovere har de seneste år været, at energirenoveringstiltag i stort set alle tilfælde vil være en økonomisk fordel.

Bl.a. udtalte energiminister Lykke Friis (V) i et interview med BEDRE HJEM sidste år, at ”der findes mange energibesparelsesmuligheder, som i sig selv er en god forretning”, og det synes at være holdningen hos størstedelen af politikerne på Christiansborg.

- Der har hos politikerne hersket en forestilling om, at man kunne tale det her i gang. Men vi bliver nødt til at erkende, at det ikke er lykkes, siger Jonas Møller, Dansk Byggeri.

Han mener, der er behov for, at den politiske debat træder ind i en ny fase, hvor forbrug og forsyning i højere grad tænkes sammen – og hvor der i højere grad, fx på ”oplysningssites” som energitjenesten.dk og energistyrelsen.dk, sættes spørgsmålstegn ved økonomien i de forskellige tiltag.

- En start kunne jo være, at politikerne selv gik forrest og startede med at energirenovere de offentligt ejede eller benyttede bygninger, mener Jonas Møller.

Energiforbrug skal ned

Men selvom energirenovering eller særlige energihuse ikke altid er en god forretning økonomisk, er eksperterne enige om, at energiforbruget i vores boliger vil spille en stor rolle fremadrettet. Både for den enkelte boligejer og for samfundet generelt.

- Der er ingen tvivl om, at energiforbruget i vores boliger vil være i fokus de næste mange år. Ofte hænger energimønstrene tæt sammen med indeklimaet, og for at skabe et godt og behageligt hjem vil det derfor som boligejer være naturligt at optimere både energikilder, energiudnyttelse og forbrugsmønstre.

- Samtidig har vi både nationale og internationale forpligtelser i forhold til at reducere energiforbruget i vores boliger, siger forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) Kirsten Gram-Hanssen, der står bag en række undersøgelser af danskernes energivaner.

Danmark er i forhold til EU forpligtet til at reducere CO2-udledningen fra de ikke-kvoteomfattede-sektorer - boliger, bønder og biler - med 20 procent i 2020.

Bolig er stor energisluger

Samtidig indeholder regeringens energiplan en ambition om, at Danmark allerede i 2050 skal være fri af fossile brændsler.

Og da boligen er en af de største energislugere herhjemme (ca. 30 procent af det samlede energiforbrug), vil energiforbruget i de danske hjem utvivlsomt blive en varm, politisk kartoffel de kommende år.

- Men det vil være en stor fordel for området, hvis der kommer et opgør med det entydige fokus på økonomisk rentabilitet og tilbagebetalingstider, siger Kirsten Gram-Hanssen.