Husforsikringen dækker ikke skimmelsvamp

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 10. februar 2009

Selv om din husforsikring har en dækning for råd og svampeskader, skal du ikke regne med, at den dækker skader, som skyldes skimmelsvampe.

Det kan være dyrt at renovere et hus, der er blevet slemt angrebet af skimmelsvampe. Men hvis skaden er sket, og dit hjem er blevet invaderet af fugt og skimmel, skal du ikke regne med, at din husforsikring dækker udgifterne til at udbedre skaden. Husforsikringen dækker normalt ikke skimmelskader.

- Husforsikringen dækker kun udgifter til svampeskader, der er så alvorlige, at træet bliver nedbrudt. Men da skimmelsvampe ikke nedbryder træet, dækkes skader efter skimmelsvampe normalt ikke af forsikringen, siger Marie Louise Pind, der er advokat hos advokatfirmaet Kyed og Jybæk

Følgeskader kan være dækket

Der kan dog være tilfælde, hvor din husforsikring alligevel dækker. Det gælder, hvis skimmelskaden er kommet som en følge af en anden skade, der er dækket af forsikringen.

- Det kan for eksempel være, hvis der opstår skimmelsvamp i en tagkonstruktion som følge af en vandskade. Skimmelsvampeskaden kan også være dækket, hvis den opstår som følge af et sprængt vandrør eller brandslukning, fortæller Marie Louise Pind.

Sundhedsfaren ved skimmelsvamp

Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk en eller flere af følgende symptomer:

  • Hovedpine
  • Træthed
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Svimmelhed
  • Øjenkløe
  • Tilstoppet næse
  • Hæshed
  • Rødme og brændende hud

Hvis du er allergisk overfor skimmelsvampe, vil du typisk få eller flere af følgende symptomer:

  • Høfeber
  • Øjenkatar
  • Astma
  • Eksem

Kilde: BOLIUS Fakta: Sundhedsfaren ved skimmelsvamp

Svært at bevise, hvad der er årsag til skimmelsvampen

Ifølge chefkonsulent Christian Skødt fra Forsikringsoplysningen skal du kunne sandsynliggøre, at der er en sammenhæng mellem den dækningsberettigede vandskade og skimmelsvampen, hvis du skal have forsikringsselskabet til at dække skaden.

- Det er ikke så stort et problem, hvis skimmelsvampen opstår samme sted, som vandskaden optrådte. Men det er mere vanskelligt, hvis skimmelsvampen vokser langt fra stedet, eller først kommer efter lang tid. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at tilkalde et firma med speciale i skimmelsvampe for at få en vurdering af, hvad der er årsagen til skimmelsvampen, siger han.

Marie Louise Pind fra advokatfirmaet Kyed og Jybæk anbefaler, at du søger bistand fra en advokat med forstand på skimmelsager, hvis der er tvivl om forsikringsdækningen.

Hvad gør du, hvis du har haft en vandskade?

- Udtørring, udtørring, udtørring, lyder rådet fra Christian Skødt.

Skimmelsvampe kræver høj fugtighed for at kunne vokse, så det er meget vigtigt at få tørret konstruktionerne ordentlig ud, når der har været en vandskade.

- Det er en god idé at aftale med taksatoren fra dit forsikringsselskab, hvad der skal gøres for at udtørre vandskaden, og hvordan det skal kontrolleres, at udtørringen er tilstrækkelig, anbefaler Christian Skødt.

En ejerskifteforsikring kan dække skimmelskader

Hvis du lige har købt en hus, som viser sig at have en skimmelsvampeskade, vil ejerskifteforsikringen i nogle tilfælde dække skaden.

Læs mere i BOLIUS Fakta: Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring
 

Sådan kan du forebygge skimmelsvamp

  • Hold huset tørt
  • Hold taget tæt.
  • Reparer vandskader hurtigt.
  • Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde.
  • Reparer fuger og revner i facader og fundamenter.
  • Tjek at fuger omkring vinduerne er tætte.
  • Rens emhætten og udsugningen i badeværelset og tjek, at de virker.
  • Luft ud med gennemtræk i huset fem minutter tre gange dagligt.
  • Tænd emhætten, når du laver mad.
  • Tør ikke tøj indenfor i din bolig.

Kolofon / Send feedback

Af Gusta Clasen

Kommentarer

Skimmelsvamp
Jeg har fået konstateret skimmelsvamp i svær grad under tagdækningen der bærer tagpaplagene på mit sommerhus. Er dette dækket af min svampe og insektforsikring? Taget er 10 år gl.
Jørgen Løvgret | 18 Apr 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen