Klima får Tryg til at hæve forsikringspræmie
Boligejerne kommer til at betale mere i forsikring pga. klimaforandringerne. TrygVesta hæver, som det første forsikringsselskab, priserne.
De ændrede klimaforhold får nu forsikringsselskabet TrygVesta til at ændre sine forsikringer. To tredjedele af TrygVestas kunder vil få præmiestigninger med op til 600 kr. om året, mens forsikringspræmien vil falde for en tredjedel af kunderne, skriver dr.dk/nyheder.
- Vi har hele tiden sagt, at det var urimeligt, at alle danskere var dækket i tilfælde af stormflod via den fælles pulje, mens naboer til åer og vandløb ikke havde samme tryghed. Kunderne har heller ikke kunnet forstå, hvorfor man var dækket, hvis der var tale om skybrud, mens skader, der skyldtes ugers silende regnvejr, ikke var dækket. Derfor giver vi nu dette tilbud til vores kunder, så de kan slippe for de bekymringer, siger koncernchef Stine Bosse, TrygVesta til dr.dk/nyheder.
Forsikringspris afstemt efter risiko
Ifølge Stine Bosse er de nye forsikringer baseret på solid statistisk baggrund.
- Vi har beregnet de nye priser ud fra eksempelvis kvadratmetre, kælder, antal af badeværelser, ejers alder og selvfølgelig også geografi, og dermed hvor udsat man er i de enkelte områder, og hvor dyrt det er at få udbedret skaden i de forskellige dele af Danmark. På den måde kan vi tilbyde en pris, der er afstemt efter risiko - uden at noget hus bliver umuligt eller urimelig dyrt at forsikre, siger Stine Bosse til dr.dk/nyheder.
TrygVesta er det første forsikringsselskab, der har justeret priserne pga. klimaforandringer, men andre selskaber er på vej med ændringer.
Kilde: dr.dk/nyheder tirsdag 4. november
Kolofon / Send feedback
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer