Storm og regn kan gøre forsikring dyrere

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 28. august 2007

Forsikringer risikerer at stige på grund af dårligere vejr. Forsikringsselskab mener, at Danmark bliver hårdest ramt af storme i EU.

 

De danske boligejere risikerer at skulle betale mere i forsikring på grund af vejret. I de senere år har der været både voldsomme storme og nærmest tropiske regnskyl, og det kan der komme mere af i fremtiden.

Ny_fotolia_1793177.jpg Men allerede nu kan forsikringerne være på vej op i pris. Formentlig alle danske forsikringsselskaber har genforsikret sig mod stormskader i store udenlandske forsikringsselskaber.

Nu planlægger verdens største forsikringsselskab - Swiss Re - at selskabet generelt vil hæve præmierne med omkring en procent om året, fordi der er større risiko for stormskader, og endnu mere i Danmark.

- Hvis genforsikringen stiger, vil det slå sig ud i højere priser for de danske kunder, mener pressechef i Codan, Jens Nüchel.

Danmark vil blive hårdest ramt af storme

Swiss Re udpeger i et nyt studie af vejret og prisen på stormskader, at Danmark er det EU-land, der vil blive hårdest ramt af storme. Selskabet forudser, at udgifterne til vinterstormskader vil stige med 116 procent i Danmark frem til år 2085. Gennemsnitsstigningen i EU er 44 procent.

- I modsætning til f. eks. Sverige og Norge er Danmark mere sårbar, fordi hele landet vil blive ramt, mens de andre lande strækker sig mere mod nord, og de nordlige egne bliver mindre ramt, siger dr. Ulrich Ebel fra Swiss Re, specialist i europæiske vinterstorme, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge Radioavisen er Swiss Re's beregninger dog baseret på, at der ikke gøres noget for at begrænse udledningen af drivhusgasser.

Forsikringsselskab analyser vandskader

Også vandskaderne kan få forsikringen til at stige, hvis de fortsætter i samme tempo som i år. Og det kan måske komme på tale, at forsikringen vil blive højere de steder, hvor risikoen er størst for nye vandskader efter oversvømmelser. Eventuelt der, hvor kloakkerne ikke er dimensioneret til store vandmængder på kort tid.

- I Codan undrer vi os over, at der i nogle områder er rigtig mange vandskader, mens der i andre områder ved siden af ikke er nogle problemer. Det er vi begyndt at analysere på, fortæller Jens Nüchel.

Han understreger dog, at Codan ingen aktuelle planer har om at hæve prisen på husforsikringer på baggrund af storm eller oversvømmelse.

Forventede ændringer i klimaet frem til 2100

  • Temperaturerne stiger 3-5 grader.

  • Det vil regne mere om vinteren.

  • Det bliver mere tørt og varmt om sommeren.

  • Der kommer flere kraftige regn- og tordenbyger.

  • Det bliver sjældnere snevejr om vinteren.

  • Risikoen for storme stiger.

  • Havet stiger omkring 50 cm.

Kilde: "Effekter af klimaændringer", udgivet af Akademiet for de Tekniske Videnskaber i 2003

Kolofon / Send feedback

Af Kim Gregersen

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen