Danskere er ikke meget for at lukkede fremmede og naboer ind i vores familiesfære, og det kan man se på den måde, vi indretter vore haver og bygger vore rækværk. Det mener arkitekt og fagredaktør i Bolius Boligejernes Videncenter, Kristine Virén, og sociolog Uffe Lind fra konsulentvirksomheden Imitio.

Hos Imitio laver Uffe Lind sociologiske analyser af arkitektur og byplanlægning, og han mener, at vi afslører os selv gennem vore hjem og vore haver.

- Nu er vi jo forskellige, men hvis man skal generalisere, så kan man da sige, at den måde, vi bygger og bor på, afspejler den måde, vi er sammen og interagerer på. Og i Danmark er vi mere lukkede end mange andre steder, siger han.

Lukkede danske baghaver

De fleste danske haver er buret godt inde bag høje hegn eller direkte mure og rækværk. Meget få er åbne ud til vejen, og er det tilfældet, er der næsten altid tale om en lille pryd-forhave, som gerne må vises frem. Men alt liv foregår oftest i baghaven, som vi ikke kan se.

I mange boligkomplekser er der høje mure og låste støbejernslåger. Alle har låste hoveddøre og dørtelefoner.

Åbne hjem og plæner i USA

Uffe Lind sammenligner med f.eks. USA, hvor især forstadsboligerne er kendt for de meget åbne plæner og hjem.

- Her er folk langt mere åbne og imødekommende. Til gengæld er det ofte sådan, at når du først er kommet ind gennem havelågen hos en dansker, så er du også forbi den første psykiske barriere. Det er lidt sværere hos amerikanerne, siger han.

Kristine Virén drager også paralleller til Sydeuropa.

- I Italien mødes man næsten altid ude. Man går på restaurant eller på café, men det sociale foregår så godt som aldrig i hjemmet, siger hun.

Danskere er huleboere

- I Danmark er vi nok lidt nogle huleboere. Vi er meget indendørs, og vi er meget hjemme. Når vi så vil se folk, så inviterer vi dem ind i vores hule. Det sjove er, at vores huler starter helt ude ved havelågen, siger Kristine Virén.

- Vi kan godt lide at lukke døren og trække gardinerne ned. Det bliver som en slags mental afskærmning mod det fremmede udefra.

- Vi danskere tager oftest udgangspunkt i os selv. Vi er noget sværere at komme ind på livet af end både amerikanere, italienere og de fleste andre, men når først du er inde, så er det også godt, siger hun.

Parcelhusejere savner fællesskab

Uffe Lind har været leder af en undersøgelse om livet i parcelhuset. Og her mødte han nogle overraskende svar.

- Folk var glade for deres hus og glade for deres have, men de savnede faktisk det fællesskab, de kendte fra dengang, de boede i lejlighed. Her var grænsen mellem det private og det offentlige rum langt mere flydende, siger han.

- Fælles for dem var også, at de aldrig havde forestillet sig, at de en dag ville komme til at leve sådan. Men de fik børn, og mange andre ting ændrede sig. Det handler jo også om livsfaser.

Fremmede skal ikke ind i danskernes hjem

Uffe Lind har også et forslag til, hvorfor vi som danskere er mere lukkede over for fremmede og naboer, end mange andre nationaliteter er.

- I Danmark har vi jo aldrig rigtigt skulle tage stilling til andre end os selv. Det er først i de seneste 50 år, at det har ændret sig voldsomt, siger han.

- Det er eksempelvist meget anderledes i England og i USA. Her har de i mange år været vant til andre mennesker og andre kulturer. Så det har været lettere for dem.

- I Danmark er vi rigtig gode til at skabe fremmed-billeder. I dag har vi måske et fast billede af, at en fremmed er én fra Mellemøsten. Men en fremmed kan også være en pædofil, en bøsse eller bare en mand, der kører i en anden slags bil, end vi selv gør. Og man lukker da ikke fremmede ind i ens hjem.

Vi vil selv åbne hoveddøren

Men der er også en anden årsag til, at vi passer ekstra godt på at holde voldgraven omkring matriklen pænt fyldt med vand.

- Vi bruger i Danmark uforholdsmæssigt mange penge på vores bolig. Vi er i den grad redebyggere, og i forhold til vores indtjening smider vi mange flere penge efter vores huse og vores haver end andre. Til gengæld bruger vi meget færre penge på mad, siger Kristine Virén.

- Derfor vil vi gerne have, at folk inviteres indenfor. Vi er herrer i eget hus og på egen matrikel. Vi har en fast afgrænsning til det offentlige rum, og vi vil selv åbne hoveddøren - eller havelågen.

Fem stadier af afgrænsning af boligen En stenmur eller et højt træværk omkring haven. Et levende hegn i mandshøjde. Et lavere hegn og spredt beplantning på plænen, så man stadig ikke har helt frit udsyn op til terrassen. Lavere blomsterbede langs yderkanten af haven og en designet mur eller anden afskærmning for terrassen. Helt åbent op til hoveddør og terrasse.