Det skændes naboer om

Nyhed |  Publiceret: torsdag 18. august 2011

Der er især 3 ting, som kan få naboer til at ryge i totterne på hinanden. Læs hvilke her, og find ud af, hvilke regler der gælder.

Hvad skændes naboer om?

  1. Musik (28 %)
  2. Dyr (25 %)
  3. Bevoksning m.v. i naboskel (hæk, træer, hegn) (22  %)
  4. Ubehagelig/truende adfærd (13 %)
  5. Leg eller støj fra børn (12 %)
  6. Uenighed om byggesager (bygningshøjde, indsigtsgener, afstand til skel osv.) (11 %)
  7. Støj fra arbejdsredskaber (11 %)
  8. Røg- og/eller lugtgener (10 %)
  9. Affald (7 %)
  10. Vedligeholdelse af hus/have (7 %)

Kilde: TNS Gallup for B.T. august 2010

Naboer, der har skruet alt for højt op for musikken, naboens kat, der tisser i din have, og naboen, der aldrig gider klippe hækken i skellet.

Støj, dyr og bevoksning i naboskel er de 3 ting, som naboer oftest kommer op at skændes om. Det viser en undersøgelse, som TNS Gallup lavede for B.T. i august 2010. Her skulle deltagerne, der havde haft uoverensstemmelser med naboen inden for det seneste år, svare på, hvad det var, de havde skændtes med naboen om.

Nabostrid, når musikken bliver for høj

Det er især for høj musik, naboer kan blive uvenner over. Det kan fx være fra  fester i haven, eller naboen i lejligheden, der bare altid skruer op til høreskade-niveau. Men også børn, der larmer, eller plæneklipperen, der kører rundt kl. 21, når babyen er lagt i seng, kan give diskussioner.

Det kan være svært at gøre noget ved en larmende nabo, for der er ingen regler om støj i haven. Politiet kan dog bede naboen om at skrue ned, hvis musikken er for høj.

LÆS OGSÅ: Hvor meget må din nabo støje i haven?

LÆS OGSÅ: Støjgener i lejlighed og rækkehus

Når naboens kat generer

Katte og hunde, der drøner omkring i naboens have, eller høns, der larmer, kan også føre til en decideret nabokrig. Selv om det kan være næsten umuligt, har man faktisk pligt til at holde sin kat på egen grund, og naboen må fange og aflive katte, hvis han inden for det seneste år har kontaktet dig og bedt dig om at holde katten fra hans grund.

Som i de fleste andre tilfælde er det dog altid bedst at snakke sammen.

LÆS OGSÅ: Må naboen skyde din kat?

LÆS OGSÅ: Må man skyde naboens hund?

Hvis flere betingelser opfyldes, er det faktisk tilladt for naboen at aflive din kat, hvis den løber rundt i hans have. Men prøv altid at finde en anden løsning. Foto: Tommy Verting

Undgå, at hane og høns forstyrrer naboen

Det er tilladt at holde høns de fleste steder, og det kan være irriterende, hvis en galende hane forstyrrer morgensøvnen.  Her kan man fx lys- og lydisolere hønsehuset for at undgå problemer med naboen.

LÆS OGSÅ: Høns i haven

Hæk og træer kan give nabokrig

Når naboen ikke gider klippe jeres fælles hæk, eller hans store træer skygger for solen i din have, kan det sætte naboskabet på en hård prøve.

Ifølge hegnsloven har man pligt til at klippe sin del af hækken mindst en gang om året, mens du stort set ikke kan gøre noget ved naboens træer, med mindre de kan være farlige for dig, eller hvis grenene vokser gennem hegnet.

LÆS OGSÅ: Hegnsloven og hegnssyn

LÆS OGSÅ: Må naboens træer skygge?

Hvad stiller du op, når naboen roder?

Hvis naboen roder så meget på sin grund, at du væmmes ved synet, er der muligheder for hjælp, hvis han ikke rydder op, når du har gjort ham venligt opmærksomt på det. Din kommune kan give naboen et påbud om at rydde op, hvis rodet kan være til skade for personer eller være til fare for miljøet.

LÆS OGSÅ:  Hvad kan du gøre, når naboen roder

Kolofon / Send feedback

Af journalist Kim Gregersen

Kommentarer

med hensyn til musik,tag dog hovedtelefon,på så hører man selv lyden meget bedre og generer ikke nogen. der er da ikke noget værre at høre naboens radio,cd, vi har jo ikke samme smag.og det er jo ikke alle naboer der kan tænke,at man generer rigtig meget med en radio tændt i haven...v.h. christian ktudt.
palle b. jensen | 22 Aug 2011
Efter at have læst alle de artikler om naboer - der kan jeg se at ---- jeg er for "flink" i testen :-)
jeg er så heldig at bo i en lille landsby lidt syd for Gilleleje, da jeg flyttede her op for 15-16 år siden, kom jeg fra Hillerød. Græsset var højt og skulle slåes, manglede 1/3 del da klokken blev 19.30, med bæven slog jeg græsset færdigt, ingen kommentarer..... ugen efter startede en nabo en vinkelsliber op kl 23.15 ingen kommentarer.
Her er støj for arbejde der skal udføres ikke af det onde, men nødvendigt - det skyldes måske at når bønderne høster og er det muligt kører de i døgndrift.
Tolerance og forståelse er nok nøgleordene i godt naboskab....
Min nærmeste nabo har holdningen - det der generer mig må jeg fælde, bare ikke deres valnød :-)
MHT musik - og ja jeg spiller højt, er det sommer kan det høres - og den eneste kommentar man får er en sms "hvornår lukker diskoteket"
Så det eksisterer stadig i Danmark, det er der er plads til forskellige mennesker.

hilsen
Per
Per | 20 Aug 2011
Et nabosuk ...!!

Naboens træer behøver ikke at skygge, men kan også tage en ellers fabelagtig udsigt, stå i skel ,eller så tæt derpå at det minder om skel, der kan også være flere træer der står så tæt, at det ligner et hegn....
Men i alle disse tvivlsspørgsmål er der ingen instans der kan komme med et kvalificeret udsagn, om man har "en sag" eller ej.
Man skal nødvendigvis henvende sig til hegnssynet eller civil domstol for at få at vide om man evt. overhovedet har "en sag" ..og gør man det ,er man da helt sikker på at få et dårligt forhold til sin nabo.
Hvorfor har man ikke mulighed for at finde en person f.eks . i kommunalt regi,der kan bese en situation, og komme med et bud på om man har noget at klage over ...eller om det modsatte.
Mvh.
Carl Sandhøj
Vissingsgade 58
6400 Sønderborg
Carl Sandhøj | 19 Aug 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen