Gør garagen til teenage bolig
En gammel garage kan blive en del af dit hus – og f.eks. bruges som bolig til teenagere. Indretningsarkitekt Louise Boel giver eksempler på, hvad du kan gøre.
Hvis du mangler kvadratmeter og har en gammel garage, som du ikke bruger som garage, kan det blive til en udmærket teenagebolig. En måde at give sin teenager "sit eget" uden helt at give slip.
Hvis du vil i gang med et sådant projekt skal du dels sikre dig, at du ikke kommer over grundens bebyggelsesprocent, når du udvider beboelsesarealet, dels at garagen ligger mindst 2,5 meter fra skel. Du skal have byggetilladelse af kommunen, inden du går i gang, og du skal kunne dokumentere, at bygningsreglementets krav til konstruktioner og energiberegninger bliver overholdt.
Et eksempel – parcelhus med garage
Lad os tage udgangspunkt i og arbejde med et eksempel - et parcelhus fra 1960 med en muret garage.
Illustration nr. 1. Parcelhus fra 1960 med muret garage
På situationsplanen ses garagens beliggenhed i forhold til hovedhuset, lige over for bryggersindgangen. Garagen ligger præcis 2,5 meter fra skel og er en selvstændig muret bygning med en garageport i fronten. Familien bruger ikke længere garagen til bilen, men til cykler, en motorcykel, som de alligevel skal af med, samt haveredskaber og lign.
Som det ses af tegningen nedenfor er garagen opdelt i et cykelrum og et garagerum, i alt ca. 27 kvadratmeter.

Illustration nr. 2. Plan og opstalt af garage fra 1960 med muret garage
Familien har en teenager, der meget gerne vil lidt længere væk end det klassiske børneværelse - med forældrene nede i soveværelset for enden af gangen. Derfor har de tænkt sig at anvende garagen til at etablere en teenagebolig.
Lav glasovergang mellem hus og garage
For at kunne skabe en sammenhæng mellem det eksisterende hus og garagen og dermed opnå både en funktionel og arkitektonisk helhed, må der skabes en overgang. Det kan være en glasgang, som bevarer dagslysindfald og lethed og kan fungere som en fælles daglig adgang for alle, og så man kan gå tørskoet frem og tilbage. Endvidere kan cykler placeres her. Hvor stor glasgangen skal være, afhænger af økonomi.
I stedet for garageporten i fronten placeres et glasparti fra gulv til loft, i dette tilfælde mod sydvest. Således er der sørget for masser af dagslys.
Garage med toilet, bad og køkken
Hvordan indretningen skal være afhænger af, hvor omfattende ombygningen skal være, f.eks. om der skal lægges vandinstallationer ind. Hvis der skal etableres toilet, bad og/eller tekøkken, kan en indretning se således ud:

Illustration nr. 3. Skitseforslag med minikøkken og bad. Udført af Louise Boel
I dette løsningsforslag er der etableret både et badeværelse og et lille tekøkken. En arbejdsplads er placeret ved glaspartiet i fronten, og resten af værelset er møbleret med en dobbeltseng, der om dagen fungerer som sofa/divan/"hænge ud-sted" og om aftenen transformeres til soveplads – også for venner.
Indgangen er placeret i glasgangen, der fungerer som en entré og overgang til hovedhuset. I hovedhuset lige over for indgangen er der bryggers og garderobe. 
Illustration nr.4. Skitseforslag af facade. Udført af Louise Boel
Her ses glaspartiet i fronten af den tidligere garage samt glasgang til hovedhus.
Illustration nr. 5. Skitseforslag med entre. Udført af Louise Boel
Garage med entré og glastag
I dette indretningsforslag er der ikke lagt vandinstallationer ind, men i stedet etableret en entré med opbevaring/garderobe. Her er indgangen placeret forskudt for bryggersindgangen i hovedhuset. I stedet for en glasgang er hele gårdarealet mellem hovedhus og garage blevet overdækket. Her er den eksisterende pergola anvendt som underkonstruktion til et glastag.
Indretning er i det øvrige den samme som i det første eksempel (illustration nr. 3).
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer