Hvad er Hegnsloven?

Hegnsloven tager udgangspunkt i, at naboer sammen finder ud af, hvordan hegnet mellem deres grundstykker skal se ud. Hvis der ikke kan opnås enighed, skal reglerne i Hegnsloven benyttes, og de vil være gældende, medmindre der er særlige begrænsninger i lokalplanen, i tinglyste deklarationer eller i politivedtægten. Disse begrænsninger eller undtagelser vil også gælde, selvom du er blevet enig med naboen om at opføre hegnet på en bestemt måde. For eksempel kan det i lokalplanen kræves, at hegn mod vej og naboskel skal være levende hegn, altså i form af en hæk.

Hvis du er i tvivl om, hvilke regler der gælder i dit område, skal du henvende dig til kommunens tekniske forvaltning. Her vil du normalt også kunne få udleveret folderen "Hegn og godt naboskab", der kort og forståeligt gennemgår reglerne omkring hegn og hegnssyn. Folderen er også at finde på mange kommuners hjemmeside.

Hvad er de vigtigste punkter i Hegnsloven?

Hegn er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for både hække, plankeværker, rafte- og pilehegn, trådhegn og egentlige mure. Der findes i princippet tre slags hegn - "fælleshegn", "eget hegn" og "indre hegn". Hegnsloven gælder kun for fælleshegn og eget hegn.

• Fælleshegn står direkte i skellet mellem to grunde.

• Eget hegn står langs skellet i en afstand på op til 1,75 m til skel.

• Indre hegn er hegn, som enten ikke følger skellinjen, eller som står mere end 1,75 m inde på den ene grund .

Et indre hegn er et eget hegn, der ikke har hegnsfunktion. Hvis der i forvejen findes et fælleshegn, og der bag ved dette (på egen grund) etableres et eget hegn, som ikke har større højde end fælleshegnet, er dette hegn et indre hegn, idet dette hegn ikke har hegnsfunktion.

En trærække vil kun i nogle tilfælde blive regnet som et hegn. Det gælder bl.a., at der skal være et vist antal, og at de skal udgøre en væsentlig del af skellets længde. Desuden skal de stå på række med kort afstand og have nogenlunde samme udseende og størrelse. Det er kommunens hegnssyn, der kan afgøre, om træerne har "karakter af et hegn".

Småbygninger som garager og udhuse må normalt gerne stå i skel og kan erstatte et hegn. Her gælder Hegnsloven ikke, men derimod Bygningsreglementet. Der gælder særlige regler for småbygninger opført i skel, bl.a. at de ikke må være højere end 2,5 m. Læs mere i BOLIUS Fakta: Carporte og garager .

Hvis der er tvivl om, hvor skellet går, og om, på hvis grund hegnet står, kan du normalt for en mindre udgift få en landinspektør til at afsætte skellet på ny.

Regler for opsætning og vedligeholdelse af fælleshegn

Hvis naboerne ikke kan blive enige om, hvordan et fælleshegn skal se ud, er udgangspunktet en højde på 2,0 m. Hækken må normalt ikke være over 2 meter høj, medmindre naboerne kan blive enige om det. Hegnet skal desuden passe ind i omgivelserne og tydeligt markere adskillelsen mellem de to grunde. Et fælleshegn skal stå i selve skellet.

Som udgangspunkt skal parterne deles om arbejdet og udgifterne til opsætning og vedligeholdelse af et fælleshegn. Du har pligt til at vedligeholde din side af hegnet, og hvis der er tale om en hæk, skal du altså klippe den mindst en gang om året og sørge for, at den holdes nede i den aftalte højde. Naboerne skal desuden være enige om eventuelle ændringer af hegnet. Man kan aftale, at man ikke deler udgifterne til hegnet lige over, hvis f.eks. den ene part ønsker et meget dyrt hegn, eller hvis det betyder mere for den part, hvordan hegnet ser ud, end det gør for den anden. Det kan f.eks. være, at hegnet står meget tæt på dit hus eller din terrasse, mens det ligger skjult for naboen langt nede i hans baghave.

Som grundejer kan du kræve, at der opsættes hegn i skellet, også selvom din nabo ikke er interesseret. Udgangspunktet vil så stadig være en ligelig fordeling af udgifterne til etablering og vedligeholdelse.

DEN ALMINDELIGE HEGNSHØJDE VED BOLIGBEBYGGELSE ER 2 METER   

Almindelig regel (hovedreglen) om hegnshøjden for fælleshegn ved boligbebyggelse: 2 m-reglen, jf. hegnslovens § 18, stk. 3, om vedligeholdelse af levende hegn.

Hegnshøjden uden for boligbebyggelse: 3,5 m, jf. hegnslovens § 18, stk. 4.

HEGNSHØJDEN ER KUN 1,80 METER, HVIS HEGNSSYNET HAR FASTSAT DENNE HØJDE

Ved fastsættelse af hegnsloven ved boligbebyggelse anvendes hegnslovens § 10, stk. 6: udgangspunktet er 1,8-2 m. Kan fraviges, hvis der foreligger ganske særlige forhold. 
Retspraksis: Udsigt over vand og fredede arealer kan begrunde lavere hegnshøjde.

Regler for opsætning og vedligeholdelse af eget hegn

Når det drejer sig om eget hegn, må du selv bestemme, hvordan det skal se ud, men det må højst have en højde på 2 m plus afstanden til skellet. Dit eget hegn må ikke genere det fælles hegn, og det skal efterlade plads til at vedligeholde fælleshegnet. Hvis du ønsker at sætte et eget hegn op ind mod din nabo eller ændre på det et sted, hvor der ikke er noget fælleshegn, skal du give naboen besked mindst en måned i forvejen.

Hvis du skal sætte et hegn op, der grænser op til vej, sti eller plads, der er offentligt tilgængelig, gælder der bl.a. regler om, at hegnet skal stå på din egen grund, og at det ikke må vokse ud over grunden. Du har også selv vedligeholdelsespligten for et sådant hegn.

Hvad er et hegnssyn?

Hvis du slet ikke kan blive enig med naboen i spørgsmål vedrørende hegnet, f.eks. udseende, højde, placering, vedligeholdelse osv., kan du henvende dig skriftligt til kommunen, der så sender det lokale hegnssyn ud for at se på sagen. Hegnssynet består af tre uvildige personer udpeget af kommunen, og det vil så vidt muligt forsøge at mægle mellem parterne for at nå frem til løsning. Hvis det ikke giver resultat, er det hegnssynets afgørelse, som vil være gældende.

Prisen for et hegnssyn ligger p.t. på 1.125 kr. (1. januar 2011) i hele landet, og det er typisk den part, som afgørelsen går imod, der skal betale regningen. Hvis du er utilfreds med hegnssynets afgørelse, kan du indbringe sagen for retten senest fire uger efter synets afgørelse, men det vil normalt være en langsommelig og bekostelig affære.

Hvilke regler gælder for naboens træer?

Et ofte set stridspunkt, der kan føre til alvorlige konflikter, er træer på én grund, som enten skygger, tager udsigten, eller hvis grene vokser ind over en anden grund. Det bedste, du kan gøre, er at tage en snak med naboen, hvis du føler, at hans træer generer. Kun i de tilfælde, hvor grenene vokser igennem hegnet eller så tæt på, at de risikerer at skade det, eller hvis grenene er til ulempe for nødvendig færdsel på din grund, har du lov at beskære dem. Hegnssynet kan pålægge naboen at fjerne grene, der på grund af råd eller alder skønnes at være til fare for sikkerheden på din grund.

Den sidste udvej er at tage en retssag, for at få naboen til at fælde eller beskære sine træer, men ud fra gældende retspraksis er chancen for, at du får medhold, ikke ret stor.