Hvilke farver er mest populære til stakit og vinduer?

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 3. august 2010

Læs hvilke farver danskerne foretrækker, når de maler udendørs træværk. Få gode råd om at male udendørs.

De fleste foretrækker hvid, når de skal vælge farve til stakit, vinduer og gavl.
De fleste foretrækker hvid, når de skal vælge farve til stakit, vinduer og gavl.

Et stort antal danskere vil i sommeren og sensommeren kaste sig over deres vinduer og udendørs træværk. Men hvilke farver vil de male stakit, plankeværk, skur og vinduer med?

- Det er meget konservativt. Vores mest populære nuancer er kridt eller det, der hedder ral 90 10. Det er de samme farver, som vinduesproducenterne formaler vinduerne med, siger Jannie Essendrop, marketingchef hos Dyrup.

- Mest af alt, er vi interesseret i, at farverne passer til huset, til haven og til området. Og har vi valgt de mere ’sikre’ og klassiske farver til vores træværk, kan vi altid sprudle på de andre ting, vi har, såsom havemøbler, hynder, krukker og blomster.

Mørke farver til udendørs træ er populært

Flügger oplever også, at ral 90 10 og andre hvide farver sælger godt. Men også sort og antracitgrå ryger hyppigt over disken.

- Sort er en god farve for træværket. For det første er det lettere at vedligeholde end hvidt, og du kan få det fjernet, siger Lars Find Andersen, miljø & udviklingschef hos Flügger.

- Og for det andet er mørke farver generelt sundt for træværket, fordi de bliver varme i solen.  Og varmen dræber de svampe og alger, der kan være på træværket. Derfor holder træet også bedre med mørke farver.

Også ulemper ved sort maling

Der er dog også ulemper ved at male med sort maling, mener Rikke Ankjær, farve- og teknikassistent hos Dyrup

- Sort tiltrækker varmen, og træet kan derfor risikere hurtigere at udtørre og revne. Det betyder, at farven ’brænder ud’ lidt hurtigere, forklarer hun.

Svenskrød og Skagensgul som farve til træværk

Når danskerne ’spræller’, er det de klassiske jordfarver, vi holder os til.

- Det kan se rigtig flot ud med træværk i farver, der giver kontrast til farverne i haven, så blomster og buske står flot til træværket. Også her er danskerne mest til de traditionelle farver som grøn umbra, svenskrød, skagensgul og så igen varianter over de helt lyse, til de grå og så sort, siger Jannie Essendrop fra Dyrup.

Acrylbaseret eller vandbaseret maling?

Der kan være forskel på, hvad du maler dit udendørs træværk med. Ifølge Rikke Ankjær fra Dyrup holder acrylbaserede træbeskyttelser farve og glans længere end oliebaseret træbeskyttelse

Mens acrylbaseret maling kan holde farven lidt længere, så holder vandbaseret maling træet lidt længere.

- Men de vandbaserede holder nu også farven godt. Oliebaserede malinger har en tendens til at ’kridte’, altså blive lidt mælkede i overfladen, hvilket påvirker farveoplevelsen. Denne effekt ser man i langt mindre grad i vandbaserede produkter. Og desuden er de vandbaserede også bedre for miljøet, siger Lars Find Andersen.

Gode råd om maling af træværk udendørs

  • Hold dig til rigtig vinduesmaling til maling af vinduer.
  • Sort tiltrækker varmen og falmer hurtigere i olie- og acrylbaserede malinger.
  • Mørke, vandbaserede farver tiltrækker varmen og kan hjælpe med at holde træet fri for alger og svampe.
  • Stærke farver virker endnu mere skrigende udendørs.
  • Brug en prøvedåse, og test farven på et passende stort areal.
  • Husk, at farver virker anderledes i dagslys, og at de kan se meget forskellige ud, alt efter om du er tæt på eller langt fra.

Kilder: Merete Skov Kristensen, marketing & reklame chef, Flügger og Jannie Essendrop, marketingchef, Dyrup.

Kommentarer

Acrylbaseret maling er vandbaseret!
I mangler at omtale oliebaserede malinger!
Niels Vollmer | 03 Aug 2010
Jeg er lidt forbeholdende over for vandbaseret maling til udendørstræværk.
Hvis det skrevne i teksten er korrekt, må den vandbaserede maling være blevet væsentlig bedre de senere år.
For godt og vel 10 år siden, malede vi vores træværk og vinduer, med vandbaseret heldækkende maling. Resultatet var, at vi i løbet af kort tid, måtte udskifte vinduer, døre og en del af træværket.
De maler jeg kender - ok af ældre dato - ville på eget træværk udendørs, under ingen omstændigheder bruge vandbaseret maling.
En ting er arbejdsmiljø ved det daglige arbejde, og fakta ved maling i privaten.
Jeg syntes ikke, i kommer ind på glansen og dennes betydning.
Vi malede træværk med en svensk træmaling, for 2 år siden. Denne maling er en kende blankere end normal, og nu efter 2 år, kan man ikke se at malingen er 2 år gammel. En ting jeg kan se er, at denne blankere maling ikke bliver så belagt med alger osv., som de typer vi plejer at bruge.
John Sejersen | 03 Aug 2010



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen