Træstolper i jord

Fakta | 

Træstolper sat direkte i jorden har en begrænset levetid, før de skal udskiftes. Hvis træ konstant bliver udsat for fugt og vand udvikles råd og svamp, som nedbryder træet. Er der råd i en træstolpe, skal den skiftes ud.

Fagområde: Rådgiver, murer

###RATINGS###

 

Træstolpe angrebet af råd efter at have været udsat for vand og fugt i en længere periode.
Træstolpe angrebet af råd efter at have været udsat for vand og fugt i en længere periode.

Mange udhuse og hegn er udført på træstolper, der er sat direkte i jorden.
 
Træ er et fantastisk byggemateriale. Det er let tilgængeligt, nemt at bearbejde, er elastisk, har styrke og god holdbarhed.

Men træ tåler generelt ikke konstant påvirkning af vand. Træ er et organisk materiale, der bliver nedbrudt af fugt og vand.

Afhængigt af træsort og behandling har løsningen med træ sat direkte i jord derfor kun en begrænset levetid, før det skal udskiftes.

Træets holdbarhed afhænger bl.a. af træets kemiske sammensætning, enten højt indhold af garvesyre (f.eks. egetræ) eller højt olieindhold (f.eks. cedertræ, mahogni og teak).

Herhjemme er den mest holdbare træsort egetræ, men også cypres og akacie bliver mere og mere udbredt.

Af udenlandske træsorter er der efterhånden en del meget vejrbestandige varianter. Karakteristisk for disse træsorter er, at de er meget kompakte og olieholdige, men desværre også ret kostbare.

Tegn og virkning på træstolper i jord

Træstolper, der er sat direkte i jord, bliver udsat for konstant fugtpåvirkning. Det ses typisk, at disse træstolper er af gran eller fyr, som har begrænset levetid.

Når fugt og vand kommer i kontakt med træet og bliver suget ind, giver det næring til mikroorganismer. Herved udvikles råd og svamp, som nedbryder træet.


Skjolder og alger er tegn på opfugtning.
Skjolder og alger er tegn på opfugtning.|Trykimprægneret stolpe hvor imprægneringsvæsken kun er trængt ind i overfladen.
Trykimprægneret stolpe hvor imprægneringsvæsken kun er trængt ind i overfladen.

Resultatet ses i første omgang som opfugtning af træet i form af skjolder og alger. Efterfølgende udvikles råd, som kan ses umiddelbart over terræn. Råd over terræn er også tegn på, at der er råd under terræn. Træstolper, som er angrebet af råd, mister deres styrke og stabilitet.

Selvom træstolperne er trykimprægnerede – eller udført i en mere holdbar træsort vil konstruktionen før eller siden blive opfugtet og efterfølgende udvikle råd.

Løsning på træstolper i jord

Når der er konstateret råd i en træstolpe, skal den udskiftes med en ny. I den forbindelse er der følgende overvejelser for den nye løsning:

  • Konstruktionsændring
  • Overfladebehandling
  • Materialevalg (træsort).
Det rådne træ ses først lige over jordniveau.|Mens det ”syge” træ fjernes understøttes konstruktionen midlertidigt.|Under stolpen sættes en stolpesten, her med et U-beslag.
Det rådne træ ses først lige over jordniveau.
Mens det ”syge” træ fjernes understøttes konstruktionen midlertidigt.
Under stolpen sættes en stolpesten, her med et U-beslag.

Den bedste løsning er en konstruktionsændring, hvor det grundlæggende sikres, at træet undgår at blive udsat for fugt og vand. Dvs. man skal sørge for, at den nye stolpe ikke kommer i direkte kontakt med jorden. Sæt stolpen på en såkaldt ”stolpesten”, der har et U- eller L-beslag til at holde stolpen.

Udskiftes stolpen blot med en ny træstolpe direkte i jord, bør man som minimum overfladebehandle den nye træstolpe.

Stolpen er hævet over jorden og er derfor tør og beskyttet mod fugt.
Stolpen er hævet over jorden og er derfor tør og beskyttet mod fugt.

Overfladebehandling er en løsning hvor træstolpen af f.eks. fyr eller gran males med en imprægneringsvæske eller købes trykimprægneret. Det er vigtigt at sikre, at trykimprægneringen ikke kun ligger yderst i overfladen, men er trængt godt ind i træet. Den malede eller trykimprægnerede stolpe sættes derpå ned i jorden. Denne

løsning holder typisk 5-10 år.

Alternativt kan man vælge en mere holdbar træsort som f.eks. eg eller cypres. Det er noget mere miljøvenligt og har en forventet levetid på over 10 år, før den skal skiftes.

Publiceret: mandag 22. juni 2009

Kilder

Kommentarer

ak for en udmærket artikel. Jeg hæfter mig ved omtalen af imprægnering og spørger straks: Er der bestemte forhandlere, der laver stolper, der er særlig godt imprægnerede? Jeg har været uheldig to gange med dårlige stolper, og har ikke meget fidus til den slags. Stolpesten kan da ikke være optimale til et tungt plankeværk (men er sikkert gode til skure). Så er der vel kun egestolper tilbage?
Mvh.
Steen Rydahl
Steen Rydahl | 26 Oct 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen