Hvad er en rawlplug?

En rawlplug er en lille rørformet prop, der bruges til at forstærke en skrues bæreevne, så den sidder bedre fast i en "hård" væg af fx mursten, beton, gips og gasbeton. Der bruges aldrig rawlplugs i vægge af træ.

De fleste rawlplugs er lavet af nylon (plastik), men kan også være af metal. De findes i forskellige tykkelser og længder afhængigt af væggens type og emnets vægt, afhængigt af skruetype, og rawlplugs kan have riller eller modhager i overfladen for at sidde bedre fast i væggen.

Om rawlpluggen

Rawlpluggen blev opfundet i 1910 af den engelske ingeniør W.R. Rawlings. Heraf navnet - rawl sat sammen med plug, som på engelsk er en prop - rawlplug. De første rawlplugs blev fremstillet af hampefibre.

Hvis du skruer en skrue ind i en hård væg uden en rawlplug, vil de fleste typer af skruer ikke sidde ordentlig fast, og skruen kan derfor ikke holde noget uden at falde ud. Dog benyttes der ofte til montering af døre og vinduer i beton, porebeton og murværk specielle montageskruer Og i visse typer fibergipspladevægge kan skruer uden rawlplugs bære helt op til 35 kg.

Når du skal hænge noget op på en hård væg, skal du derfor starte med at bore et hul med en boremaskine og putte en rawlplug ind i skruehullet. Så skruer du skruen fast igennem rawlpluggen, som udvider sig og sætter sig i spænd i hullet, og dermed holder den på både skrue og det ophængte.

Hvilke typer rawlplugs findes der?

I dag findes der mange forskellige typer rawlplugs. Der er nemlig stor forskel på, hvilken type rawlplug du skal bruge til de forskellige typer hårde vægge. Det er derfor vigtigt at sikre sig, at det er den rigtige rawlplug til vægtypen.

Rawlplugs kan inddeles efter, hvilken type væg de skal monteres i. Især gipsvægge og gasbeton kan være vanskelige at gøre noget fast i, og her nytter det ikke noget at forsøge sig med rawlplugs til murværk.

På alle pakker med rawlplugs, står der, hvad de er beregnet til, og hvor mange kilo de kan holde til. Skal du fx hænge en reol op, skal du vælge rawlplug efter vægtypen og den samlede vægt af reolen og de ting, den skal kunne bære.

Normalt opdeles indvendige vægge i følgende kategorier:

  • Mursten
  • Beton
  • Gips
  • Gasbeton, letklinkerbeton og hulsten.

Rawlplugs til murstensvægge

Der findes tre typer rawlplugs til mursten:

  • Almindelig rawlplug
  • Karmpløk
  • Sømplug

Almindelige rawlplugs

Ofte er det fint at bruge en helt almindelig rawlplug, hvis du skal hænge noget op i en murstensvæg.

Skal du hænge et billede op, kan du fx bruge en rawlplug med en diameter (ø) på 8 mm og bore et hul i murstensvæggen med et 8 mm-murbor. Det kan være svært at vide på forhånd, men du skal sikre dig, at du ikke borer ind i fugerne mellem stenene. Der vil en rawlplug ikke sidde ordentligt fast.

Du kan tydeligt se, om du borer i massiv mursten - der kommer gult eller rødt støv ud under boringen - eller om du borer i en fuge, hvor boret vil flyve ind i væggen, og hvid puds vil drysse ud.

Karmpløk

Skal du fastgøre et tykkere bræt eller sætte døre og vinduer i et hus med mursten, skal du bruge større og mere grove typer rawlplugs - karmpløks.

Du kan også anvende andre typer rawlplugs end de to nævnte. Sømplugs, betonskruer, ekspansionsbolte og limankre kan også bruges i mursten, men du skal blot være forsigtig, så murstenen ikke flækker. Du skal sørge for at bore tilstrækkeligt langt inde i stenen og ikke ude i kanten. Ellers er der risiko for, at stenen flækker.

Rawlplugs til betonvægge

Beton er nok den nemmeste type væg at sætte rawlplugs i, forudsat at der bores med en slagboremaskine. Der er ikke fuger eller andet, det er skidt at sætte rawlpluggen i. Visse betontyper kan dog være ekstremt hårde og dermed meget svære at bore i og kan godt kræve et murbor. 

Du skal være opmærksom på, at i meget nyt byggeri er de indvendige vægge af beton ikke altid så tykke, og der er derfor stor risiko for at bore igennem væggen, hvis du ikke borer med borstop. Husk altid at tjekke væggens tykkelse.

Der findes flere forskellige typer rawlplugs til beton:

  • Almindelig rawlplug
  • Sømplug
  • Karmpløk
  • Ekspansionsbolt
  • Lim/klæbeanker

Almindelige rawlplugs

Skal du hænge billedrammer, mindre reoler eller hyldeknægte op, er det nok med almindelige rawlplugs, som alt efter størrelsen kan holde en del.

Sømplugs

Sømplugs er en rawlplug forsynet med et søm, som dog har gevind som en skrue, og derfor kan skrues ud igen. Sømplugs er særdeles gode til at sætte fx fodpaneler i betonvægge. De er hurtige at bruge, da de skal bankes ind som et søm, ikke skrues fast.

Sørg for at bore for i fx fodpanelet, og derefter kan du bore direkte ind i betonen og efterfølgende skubbe sømpluggen helt ind, så selve rawlpluggen er inde i væggen, og til sidst sømmes den fast.

Karmpløk

En karmpløk er en lidt større udgave af en sømplug. Den er mest velegnet til montage af døre og vinduer.

En karmpløk virker på sammen måde som en sømplug, men er noget længere og tykkere. Karmpløkken fås både i stål og nylon.

Ekspansionsbolt

En ekspansionsbolt er, som navnet antyder, en stålbolt, der "ekspanderer", dvs. udvider sig inde i væggen, og på den måde sætter sig fast.

Ekspansionsbolte bruges normalt kun, hvis større ting skal hænges op eller sættes fast i en betonvæg, fx en trappe. Ekspansionsbolte kan alt efter størrelse holde flere hundrede kilo i direkte træk udad.

Limanker

Et limanker er et metalanker, der limes fast inde i hullet i væggen.

Et limanker bruges ligesom ekspansionsbolten, når noget tungt skal hænges op. Først borer du et hul i væggen - i den korrekte dybde og tykkelse, og bagefter støvsuger du hullet helt rent for støv. Derefter puttes selve limankeret ind i hullet.

Nu monterer du gevindstangen i limankeret med små slag, samtidig med at du drejer den langsomt rundt, så limmassen inde i limankeret "æltes" godt sammen. Husk at overholde den anbefalede hærdetid, og rør ikke ved gevindstangen i hærdetiden.

Der findes også en anden variant, hvor man har limen i en sprøjtepatron - som en slags fugemasse - der sprøjtes ind i hullet, hvorefter ankeret monteres på samme måde som beskrevet ovenfor.

Rawlplugs til gipsvægge

Gipsvægge kan være udfordrende at hænge noget op i, da gipsplader er lavet af et porøst materiale. Derfor er det meget vigtigt at bruge de rigtige rawlplugs, da du ellers risikerer at lave store grimme huller i dine vægge.

I mange nybyggerier, hvor der normalt vil blive sat to lag gips op, kan man med fordel lave det inderste lag af krydsfinér. Så kan der nemt skrues direkte i væggen med almindelige spunskruer.

Rawlplugs til vægge af gips:

  • Gipsroset
  • Let roset
  • Gipspløk
  • Gipsrawlplug (der skrues direkte ind i væggen).

Gipsroset

Den bedste måde at hænge noget op i en gipsvæg på er at bruge en gipsroset. Gipsrosetter fås i to udgaver - en lang (rød) til to lag gips og en kort (blå) til et et lag gips.

Når en gipsroset bores ind i en gipsvæg, trækker rosetten sig sammen på bagsiden af gipspladen, så den sidder rigtig godt fast (se billede).

Når du bruger gipsrosetter, skal du altid først bore for med et 10 mm bor. Herefter stikkes gipsrosetten ind i hullet og skrues fast med en skruetrækker eller en skruemaskine. Det smarte ved disse gipsrosetter er, at de kan fås i flere variationer, både som almindelig skrue, med krog, vinkel eller et øje.

Let roset

En let roset minder en del om en almindelig rawlplug. Fordelen ved denne lidt enklere rawlplug er, at den trækker sig sammen på bagsiden af gipsvæggen ligesom gipsrosetten. En let roset er ikke lige så stærk som gipsrosetten og er til lette ting som fx billeder.

Gipspløk

En gipspløk er en anden type rawlplug til gipsvægge, som er velegnet til at hænge mindre og lette ting op med.

Gipsrawlplug

Gipsrawlplugs skrues direkte i væggen. Disse "jetdrive", som de også hedder, er smarte, da de nemt og hurtigt kan skrues i væggen, uden der skal bores først. 

En gipsrawlplug er lavet af metal eller nylon og er forsynet med et groft gevind, så den tager fat i gipsen, når den skrues ind. Når gipsrawlpluggen er skruet ind i væggen, skrues en skrue ind i gipsrawlpluggen.

Denne type rawlplugs kan kun bruges til at hænge mindre ting op med, da den ikke kan holde til et stort træk.

Rawlplugs til vægge af gasbeton, letklinkerbeton eller hulsten

Vægge af gasbeton, letklinkerbeton eller hulsten kan også være besværlige at gøre noget fast i. Det er alle tre meget porøse materialer, som rawlplugs ikke rigtig kan "bide" sig fast i. Er du uheldig og skal justere en rawlplugs, dvs. have den ud og ind et par gange, er der meget stor sandsynlighed for, at den ikke vil binde ordentligt i hullet.

Groft sagt findes der tre typer rawlplugs til vægge af gasbeton, letklinkerbeton og hulsten:

  • Almindelig superrawlplug i dobbelt længde
  • Karmpløk
  • Specialrawlplug.

Almindelig superrawlplug i dobbelt længde

Denne rawlplug er en almindelig rawlplug - bare i dobbelt længde. Dens ekstra længde sikrer et godt og effektivt hold i det porøse materiale. Husk, at skruen skal gå hele vejen igennem rawlpluggen for at virke efter hensigten. 

Karmpløk til gasbeton, letklinkerbeton og hulsten

Denne karmpløk er beregnet til montage af døre og vinduer i gasbeton, letklinkerbeton og hulsten. Der er dobbelt ekspansion på selve rawlpluggen, som sikrer, at den sidder bedre fast i væggen. 

Specialrawlplug

Denne specialrawlplug er udviklet specielt til porøse vægge. Rawlpluggen danner en kugle, når skruen går gennem den, som får den til at sidde bedre fast. Derfor er det vigtigt at bruge skruer, der er lange nok til at gå hele vejen igennem.

I hvilke typer vægge skal du ikke bruge rawlplugs?

Du skal ikke bruge rawlplugs i gamle forskallingsvægge med puds på terrakottavæv og strå. Her vil du kunne skrue en skrue direkte ind i træskelettet (forskallingen). Men du skal ikke bruge for lange skruer, så de går hele vejen igennem og danner spidse "knager" på den anden side af væggen.

Trævægge er den nemmeste vægtype at hænge noget op på, og du kan gøre det uden at bruge rawlplugs. Du skruer bare en skrue direkte ind i væggen.

Hvor kan du købe rawlplugs?

Du kan købe rawlplugs i de fleste trælaster og byggemarkeder. Det kan i de fleste tilfælde godt betale sig at købe en større sortimentsæske, så du har flere typer og størrelser.

Hvad koster rawlplugs?

Der er stor forskel på, hvad de forskellige typer rawlplugs koster. Mindre rawlplugs kan ofte købes i større poser og sortimenter med tre-fem forskellige størrelser til en overkommelig pris.

De noget større murankre, ekspansionsbolte og karmpløkker er noget dyrere. De kan godt koste op 10-30 kr. pr. styk.

Gode råd, når du skal hænge noget op med rawlplugs

Du skal overveje dette, når du skal hænge noget op med rawlplugs:

  • Hvilken type væg skal du hænge op i?
  • Hvor stor en skrue skal du bruge?
  • Hvor meget vejer det, der skal hænges op?
  • Er der træk udad eller nedad på rawlpluggen?
  • Hvad gør du, hvis væggen er tynd?
  • Tændstikker og sugerør.

Hvilken type væg skal du hænge op i?

Det er vigtigt, at du ved, hvad den væg, du skal hænge noget op på, er lavet af, så du kan vælge den rigtige type rawlplug.

Hvor stor en skrue skal du bruge?

Sørg for at bruge en skrue, der går igennem selve rawlpluggen. Det vil sige en skrue, der er mindst 10 mm længere end rawlpluggen, så rawlpluggen bliver ekspanderet (udvidet) korrekt. Er rawlpluggen 30 mm, skal du bruge en skrue på mindst 40 mm. Det kan variere efter producent og type, og derfor bør producentens anvisninger altid følges.

Det fremgår ofte af en oversigt på emballagen, hvor stor skruens diameter (ø) bør være, dvs. hvor tyk den skal være. Bruger du en rawlplug på 6 mm, skal du bore for med et bor på 6 mm. Det vil også stå på emballagen, hvor stor en skrue du skal bruge.

Hvor meget vejer det, der skal hænges op?

Der står på emballagen, hvor meget de forskellige typer rawlplugs kan holde til. Skifterammer og andre lette ting kan sagtens hænges op i 6 mm (ø) rawlplugs.

Er der træk udad eller nedad på rawlpluggen?

Det har betydning for, hvor meget en rawlplug kan bære, om trækket på den ligger direkte ud fra den eller nedad og dermed på tværs af skrue og rawlplug. Alle rawlplugs kan holde væsentligt mere i et på skruen vinkelret træk.

De forskellige rawlplugs styrkemæssige egenskaber vil stå på pakken eller på producentens hjemmeside. Hvor meget rawlpluggen kan holde til, afhænger også af, at der bruges det korrekte bor og skrue - ellers kan du ikke regne med styrketallet.

Hvad gør du, hvis væggen er tynd?

Hvis væggen er tynd, dvs. maks. 10-12 cm, skal du være forsigtig, når du borer, så du ikke borer igennem væggen. Brug et borstop (kan købes i byggemarkeder og lign.) på boremaskinen, eller sæt en elastik rundt om selve boret så langt oppe som skruens længde plus et par millimeter.

Tændstikker som rawlplug

I en murstensvæg kan du også bruge tændstikker som en slags rawlplugs, hvis du bare vil have hængt det billede op i dag og ikke har flere rawlplugs. Tag svovlen af tændstikkerne, og put 3-5 tændstikker ind i det forborede hul. Herefter kan skruen skrues fast imellem tændstikkerne. Det holder rigtig godt, når mindre ting skal hænges op. Har du ingen tændstikker, kan du også bruge små stykker træ, som du snitter til.

Hvis det borede hul er fuld af murstøv og andet snask, kan du bruge et sugerør til at gøre hullet rent. Tag et mellemlangt sugerør, stik det ind i hullet, og pust hullet rent. Herefter kan rawlpluggen sættes ind i hullet.

Hvordan skal rawlplugs opbevares?

De fleste rawlplugs er lavet af nylon og kan klare stort set hvad som helst. Derfor er der ingen specielle krav til opbevaring. Men det er en god idé at opbevare alle sine rawlplugs i en større sorteringsæske med flere rum, så du kan lægge de forskellige plugs efter størrelser og typer.