Min far ville flytte sit drivhus fra en lukket gårdhave og om på sydsiden af huset. For at slippe for det store arbejde at skille drivhuset ad, besluttede han sig for at nøjes med tage ca. halvdelen af glasset ud af drivhuset og så bære det over taget i stedet for.

Så da min bror en lørdag havde flere af sine venner med hjemme, syntes min far, at nu var den rigtige bemanding til stede, så et lidt hjemmelavet stillads og et par stiger blev sat op, så de kunne komme op på taget.

På taget med et drivhus i hænderne

Alle mand tog fat, og det lykkedes med møje og besvær at komme op på taget, og så begyndte vandringen ellers op mod tagryggen. Drivhusets rammer og glas knagede en del, men fremad gik det.

Den store balancekunst var i gang, for min far havde givet strenge instrukser om, at alle skulle træde på tagpladernes samlinger, for ikke at gå igennem taget.

Far brasede gennem taget

Da de nåede til tagets top, tog vinden fat i drivhuset – mandskabet vaklede, og flere slap drivhuset og tog flugten. Min far hujede og forsøgte snart som ene mand at få alle på deres pladser igen, men i stedet mistede han balancen og trådte udenom tagpladernes samlinger, så han brasede lige igennem en tagplade, drivhusets ramme ramte taget, og glas sprængte itu.

Drivhuset kom over på sydsiden, men ikke i et stykke;-)