Pas på med fliser i badeværelset på 1. sal

Nyhed |  Publiceret: tirsdag 10. april 2007

Vinyl er bedst på badeværelsesgulvet på 1. sal. Med fliser risikerer du revner i gulvet, mener konsulent fra Gulvbranchen. Revner i fliserne kan dog undgås, hvis underlaget er helt stabilt, og ikke følger husets bevægelser.

Vær forsigtig, hvis du vil lave fliser på gulvet i badeværelset på 1. sal. Hvis gulvet ikke er helt stabilt, risikerer du, at fliserne revner på grund af bevægelser i husets konstruktioner.

Brug vinyl på 1. sal

Ny_billede 12_2.jpgVinylgulv med skridsikker overflade.
Foto: Forbo

Ove Andersen, konsulent i Gulvbranchen, en samarbejdsorganisation for gulvfirmaer og leverandører mener, at vinyl er en bedre løsning end fliser i badeværelset på 1. sal i huset.

- På en 1. sal skal man holde sig fra fliser, da der er stor bevægelighed i konstruktionerne, og så kan der opstå revner i fliserne. Der er vinyl meget bedre at bruge, da det følger med bevægelserne, mener han.

Fliser på 1. sal kræver omtanke og grundighed

Susie Frederiksen, akademiingeniør og fagredaktør i Bolius, er ikke helt enig.

- Det er rigtigt, at en af fordelene ved vinyl er, at det er elastisk og derfor følger husets bevægelser. Men derfor skal man ikke holde sig fra at bruge fliser på en 1. sal. Det er dog meget vigtigt, at du tænker dig grundigt om, når du lægger fliser. Det kræver, at du er virkelig omhyggelig, ellers er der mange ting, der kan gå galt, siger hun.

Støbt betongulv eller stabil plade som underlag til fliser

For at undgå at fliserne på badeværelsesgulvet revner, skal du sørge for, at det underlag, de skal ligge på, er sammenhængende og stabilt, f.eks. et støbt betongulv eller en træplade.

Tunge og lette badeværelsesgulve

Det er dog ikke altid muligt at støbe et betongulv som underlag - et såkaldt "tungt gulv". I mange ældre huse kan etageadskillelsen ikke bære vægten af betonen.

I de tilfælde skal fliserne lægges oven på et "let gulv", dvs. at undergulvet er bygget op af træplader. Det kan f.eks. være krydsfinér eller vandtætte plader, som hviler på de eksisterende træbjælker i etageadskillelsen.

Stabil plade med elastiske fuger

- Hvis du vil lægge fliser på 1. salen, og du ikke har mulighed for at støbe et betongulv, skal du sikre dig, at den plade fliserne skal lægges på ikke kan give sig. Det kan være krydsfinér, der er sat så godt sammen, at de bliver til en hel, stiv plade, forklarer Susie Frederiksen.

Pladen skal lægges "løst" oven på etageadskillelsen, og op mod væggen skal der være en elastisk fuge, så pladen ligger stille, når resten af huset "bevæger" sig.

Lette gulvkonstruktioner er sårbare overfor fugt

Lette gulvkonstruktioner er sårbare over for fugt, og du skal derfor sikre den med en effektiv vandtætning. Det kan enten være en vandtæt, fleksibel beklædning med pvc eller et vandtæt flisesystem med membran.

Vælger du et vinylgulv i dit badeværelse, skal der ikke laves en vandtæt membran, da vinyl i sig selv er helt vandtæt, hvis det er lagt korrekt. På badeværelser skal vinyl lægges og svejses sammen af en certificeret vinylsvejser.

Med vinyl er badeværelsesgulvet færdigt på to dage

Arbejdsgangen bliver også kortere, når du vælger vinyl frem for fliser.

- Fordelen ved vinyl er, at et badeværelsesgulv kan gøres færdig på to dage, da der ikke er en lang tørretid, fortæller Ove Andersen, konsulent i Gulvbranchen.

Både den kortere arbejdsgang og en billigere materialepris gør desuden et vinylgulv meget billigere end et flisegulv.

Brug vinyl som det, det er

Fliser er dog stadig det mest brugte. Mange anser vinyl for et institutionsagtigt materiale. Men sådan behøver det ikke være, fortæller Kristine Virén, arkitekt og fagredaktør i Bolius.

- Gummi og vinyloverflader har været skældt ud i mange år for at være for institutionsagtige. Men hvis man bruger dem rigtigt i f.eks. baner eller vælger andre farver end lysegrå og blå, kan det være en rigtig god løsning.

- Prøv at sætte en enkelt rød bane ind, sammen med det hvide eller på anden måde tænke lidt anderledes og udnyt vinylens muligheder. Men undgå de typer vinyl, der prøver at ligne noget andet, f.eks. træ, granit og marmor, for så bliver det bare en billig løsning på noget helt andet materiale. Brug vinyl, som det det er, og det det kan, forklarer hun.


Fordele ved at vælge vinyl til badeværelsesgulvet på 1. sal:

  • Vægten - gulvkonstruktionen bliver ikke særlig tung - et "let" badeværelsesgulv.

  • Højden - gulvet bliver ikke højere end på resten af etagen. Du behøver ikke gå et trin op, når du kommer ind på badeværelset.

  • Elastisk/fleksibelt materiale som bevæger sig med huset.

  • Nemmere at etablere - kræver ikke så mange arbejdsgange.

 



Kolofon / Send feedback

Af Dea Lindegaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen