- Aktuelle temaer
- Ukrudt
- BoligJobordning
- Maling
- Græs
Regnvejr: 10 små ting, du kan ordne i huset
Udnyt regnvejret eller ferien til at få ordnet alle de småting indenfor, du ellers ikke har tid til. Her er 10 idéer til småprojekter, som er gode at få ordnet.

- Giv et rum nyt liv ved at male en af væggene.
1. Mal en enkelt væg
Trænger børneværelset eller soveværelset til lidt forandring, kan du male en enkelt væg i rummet.
Det tager ikke så lang tid, men kan ændre hele opfattelsen af rummet. Når du kun maler én væg, kan det være en god idet at stoppe malingen ca. 5 cm inde på væggen. Det ser flottere ud, fordi du på den måde får en mere lige kant, da hjørnerne ofte ikke altid er helt lige. Du kan også blot male et mindre felt på væggen.
SE BILLEDSERIEN: Malerfif

- Dekorer en af dine vægge med en strimmel tapet.
2. Sæt en bane tapet op
Med en enkelt bane tapet kan du lave en flot vægudsmykning i din stue eller i et værelse. Det er forholdsvis nemt at sætte tapet op, men tager lidt tid. Resultatet kan være utrolig flot. Du kan også vælge at sætte fototapet op – få fx lavet dit eget billede om til fototapet.
Du kan også bruge tapet som dekoration på fx en skammel eller en kommode.
LÆS OGSÅ: Hvordan fjerner du gammelt tapet?
3. Udskift greb
Skift de kedelige dørgreb til nye eller stram de løse dørgreb op.
LÆS OGSÅ: Hvordan kommer du løse håndtag til livs?

- Hvis du gulv trænger til at blive frisket op, kan du male det.
4. Giv dit gulv en overhaling
Slib, oliér, lakér, rens eller mal dit gulv - gulvet har meget stor indvirkning på, hvordan vi oplever et rum.
Gulvet kan få et rum til at se koldt eller varmt ud, men det er ikke sikkert, at du bevidst lægger mærke til det. Forskellige gulvtyper i samme rum kan give et rodet indtryk men kan også fremhæve forskellige funktioner i et rum.
Måske trænger dit gulv blot til at blive frisket op med en meget grundig rengøring og efterfølgende overfladebehandling. Du kan også gå lidt mere drastisk til værks og male gulvet. Se, hvordan du udfører de forskellige behandlinger herunder.
LÆS OGSÅ: Vedligeholdelse af trægulve
LÆS OGSÅ: Sådan sliber du dit trægulv
LÆS OGSÅ: Gør dit gamle trægulv smukt med maling

- Brug en regnvejrsdag på at gøre grundig rent i dit køkken.
5. Frisk dit køkken op
Brug en dag på at få det gjort køkkenet grundigt rent – her bliver hurtigere snavset end i andre rum, og samtidig er det ekstra vigtigt, at køkkenet er rent, når du laver mad her. Du kan også friske køkkenet op med små udskiftninger eller renovere din køkkenbordplade – de små ting kan gøre en stor forskel.
LÆS OGSÅ: Sådan giver du nemt og billigt dit køkken et ansigtsløft
LÆS OGSÅ: Gør køkkenet hovedrent – sådan
Sådan sliber du køkkenbordspladen
19 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
6. Puds vinduerne
Du kan også bruge tiden på at pudse vinduerne.
LÆS OGSÅ: Oldfruens fif til at pudse vinduer

- Ryd op i din kælder. Så kan du slippe for alt for store vandskader, hvis der kommer skybrud.
7. Ryd op i kælderen
Har du kælder, kan det være en god ide at få ryddet op nu – ikke mindst for at forebygge vandskader og skimmelsvamp. Sørg for, at der ikke står ting på gulvene, som ikke kan tåle vand.
Sørg også for, at der er tilstrækkelig ventilation langs væggene, så du undgår skimmelsvamp. Brug fx stålreoler og hold dem ca. 5 cm fra væggene.
LÆS OGSÅ: Fugt i kælderen

- Er de elastiske fuger på badeværelset blevet misfarvet, kan det være en god idé at skifte dem.
8. Skift de elastiske fuger på badeværelset
Elastiske fuger bruges i hjørner, hvor der kan være små bevægelser mellem 2 vægflader. De elastiske fuger optager de små bevægelser, hvor almindelige fuger ville revne.
Men elastiske fuger holder ikke evigt. Hvis dine fuger er blevet misfarvede, er det sandsynligvis pga. skimmelsvamp, som ikke kan renses af, og så er det en god idé at skifte dem. Du kan godt selv skifte fugerne, men du skal være meget omhyggelig. Se herunder, hvordan du gør.
LÆS OGSÅ: Bløde fuger i køkken og bad
Fif til at skifte fugen i brusenichen

- Gør badeværelset hovedrent. Så kan du få bugt med kalk, snavs og sæberester.
9. Gør badeværelset hovedrent
Rester af kalk, sæbe og snavs på fliserne, som du måske ikke får helt bugt med i den daglige rengøring, kan få badeværelset til at se lidt trist og nusset ud. Gør dit badeværelse lækkert og indbydende med en ekstra grundig rengøring.
LÆS OGSÅ: Gør badeværelset hovedrent – sådan

- Rens afløbene i huset for snask. Så kan du også komme af med dårlig lugt.
10. Rens afløbene i køkken og bad
Der samler sig meget snask i form af hår, fedt osv. i afløbene i dit køkken og badeværelse. Under de fleste håndvaske og køkkenvaske er der en vandlås, hvor snavset kan sætte sig. Rens vandlåsene, så du undgår tilstopning og dårligt lugt.
Gulvafløbene skal også renses jævnligt for at undgå, at afløbet stopper. Se herunder, hvordan du gør.
LÆS OGSÅ: Sådan vedligeholder du husets afløb
Kommentarer
Skriv til Bolius’ brevkasse
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, kan du gratis spørge en af eksperterne i brevkassen Spørg Eksperten.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå hjælp af en fagekspert
Har du brug for mere hjælp indenfor dette felt? Så få besøg af en fagekspert fra Bolius. Vores ansvarlige på området er
- Jeanette Standly Mikkelsen
- Fagekspert

















