Hvem har ansvaret for at hente dit affald?

Kommunen skal sørge for at indsamle dit husholdningsaffald en gang om ugen. Du kan altså ikke selv bestemme, hvem der skal hente dit husholdningsaffald, men har pligt til at være med i kommunens affaldsordning. Normalt har kommunen lagt opgaven ud til en privat vognmand eller et renovationsfirma.

Ud over at indsamle husholdningsaffald samler de fleste kommuner også andre affaldstyper ind, f.eks. papir, flasker, haveaffald, storskrald og farligt affald.

Det er Miljøministeriet, der har fastsat de overordnede regler for kommunernes affaldsordning. Nogle kommuner har lagt de nærmere retningslinjer for deres affaldsordning ud på deres hjemmeside. Her kan du f.eks. læse om priser og de regler, der gælder for tømning, placering af affaldsbeholderen, afbrænding af affald m.m.

Hvad koster det at få afhentet sit affald?

Du skal betale kommunen for at hente affaldet. Prisen afhænger normalt af, hvor stor en skraldespand/affaldsbeholder du har. I de fleste kommuner betaler du både en fast grundtakst og en variabel takst. I nogle kommuner afhænger den variable takst af din affaldsbeholders størrelse, i andre kommuner af, hvor mange sække skraldemændene skal hente hos dig.

På kommunens hjemmeside kan du se, hvad det koster at få hentet husholdningsaffald, og hvad du skal betale ekstra for at få en større affaldsbeholder.

Prisen for affaldsordningen fremgår også af den ejendomsskattebillet, som boligejere modtager to gange om året. Her kan du se, hvor stor en beholder du betaler for, og om du bliver opkrævet et ekstra gebyr for afstanden til affaldsbeholderen, for trappetrin m.v. Det er en god idé at tjekke, om den pris, du betaler, passer med den service, du modtager.

Skal du selv købe din affaldsbeholder?

I nogle kommuner skal man selv sørge for at købe affaldsbeholderen og holde den ren. I andre kommuner er det renovationsfirmaet, der stiller affaldsbeholderen til rådighed og med jævne mellemrum vasker den. Du skal dog selv betale for en ny affaldsbeholder, hvis den bliver væk eller går i stykker.

Hvis du selv skal købe affaldsbeholderen, skal du være opmærksom på, at kommunen formentlig stiller krav til dens udformning. Affaldsbeholdere kan købes flere steder, f.eks. i byggemarkeder. Som regel kan du også købe beholderen hos renovationsfirmaet.

Der findes en del forskellige typer affaldsbeholdere. Her er nogle af de mest almindelige udgaver.

Skraldestativ med trådnet
Traditionelt skraldestativ med trådnet til brun skraldepose, som rummer 110 liter. Stativet er 57 cm dybt, 54 cm bredt og 110 cm højt.

Tohjulet affaldsbeholder
Tohjulet affaldsbeholder af plast, som rummer 190 liter affald. Beholderen er 57 cm dyb, 71 cm bred og 108 cm høj.

Affaldscontainer
Affaldscontainer, som rummer fra 400 til 660 liter affald. Så stor en beholder har man normalt ikke brug for ved et enfamiliehus. Den anvendes ofte ved flerfamiliehuse og ved lejligheder. En container på 400 liter er 82,5 cm dyb, 83,5 cm bred og 115 cm høj.

Hvor stor en affaldsbeholder har du brug for?

Du betaler kommunen i forhold til, hvor stor affaldsbeholder du har. Derfor er det en fordel, hvis beholderen passer til dit behov og ikke er for stor. I nogle kommuner kan man vælge mellem forskellige størrelser beholdere, mens man i andre kommuner kan vælge at have en eller flere beholdere i en standardstørrelse.

I dag anses en beholder på 180-190 liter for at passe til behovet i en børnefamilie. Mængden af husholdningsaffald er steget markant i årenes løb. For 15-20 år siden var standarden for en typisk familie 110 liter, hvilket svarer til det traditionelle affaldsstativ med trådnet. I nogle kommuner er standardstørrelsen på affaldsbeholderen stadig 110 liter, og så er én beholder ofte i underkanten til en familie.

Hvis du vil ændre typen af beholder eller vil have flere beholdere stående, skal du kontakte kommunen eller det renovationsfirma, der henter affald hos dig.

Hvordan skal du placere affaldsbeholderen?

Du har pligt til at sørge for, at skraldemændene eller renovationsarbejderne har ordentlige adgangsforhold.

Affaldsbeholderen skal normalt placeres maksimalt 5 meter fra fortovet. Hvis afstanden er større, skal du regne med at betale et ekstra gebyr. Man skal som regel også betale ekstra, hvis der er flere trappetrin op eller ned til affaldsbeholderen, eller hvis den står inde i et skur.

Stien hen til affaldsbeholderen skal som regel være minimum 1,2 meter bred, og der skal være en fri højde på 2,1 meter over beholderen. Desuden skal stedet være ordentligt oplyst.

Om vinteren skal du sørge for at rydde for sne og gruse, så der ikke er glat på stien. Der må heller ikke ligge ting og flyde, som er i vejen for skraldemændene.

Du må godt afskærme din affaldsbeholder, så den bliver kønnere at kigge på. Det kan du gøre enten ved hjælp af et hegn eller med planter. Hegnet eller planterne må dog ikke være til gene for skraldemændene.

Hvad må du komme i din affaldsbeholder?

Den almindelige affaldsbeholder, som bliver tømt hver uge, er til husholdningsaffald - eller dagrenovation, som det også hedder. Dagrenovation er den del af affaldet, der er tilbage, når det farlige affald og det affald, der har en genbrugsværdi, er sorteret fra.

Eksempler på dagrenovation/husholdningsaffald:

• Køkkenaffald
• Plastic
• Mælkekartoner
• Aluminiumsbakker og -folie
• Kattegrus
• Bleer
• Støvsugerposer.

I nogle kommuner har man ordninger, hvor man skal sortere det grønne husholdningsaffald for sig i en særlig affaldsbeholder.

Hvilke andre typer affaldsordninger findes der?

En stor del af dit affald kan genbruge og bør derfor samles og sorteres. Farligt affald indsamles for sig af hensyn til miljøet og sikkerheden.

De fleste kommuner har særlige affaldsordninger for:

• Papiraffald
• Flasker/glas
• Haveaffald
• Storskrald
• Elektronikaffald
• Farligt affald.

Som regel kan affald, der ikke er husholdningsaffald, også afleveres på den lokale genbrugsstation.

Papiraffald
Nogle kommuner stiller gratis en tohjulet beholder til rådighed, som man kan putte papir i. I andre kommuner er der opsat særlige papircontainere i lokalområdet, hvor man kan aflevere dit papiraffald.

Eksempler på papiraffald:

• Aviser
• Ugeblade
• Kopipapir
• Telefonbøger
• Reklamer.

Flasker og glas
Mange kommuner har opstillet flaskecontainere, hvor man kan aflevere tomme vinflasker, syltetøjsglas og lign. Øl- og sodavandsflasker er der normalt pant på, så dem bør du returnere til butikken.

Haveaffald
I nogle kommuner bliver borgernes haveaffald indsamlet med løbende mellemrum, f.eks. en gang om ugen eller en gang om måneden. Du kan normalt se på kommunens hjemmeside, hvornår der samles haveaffald ind i dit område. Typisk skal haveaffaldet samles i en særlig beholder, som stilles ud på fortovet.

Andre kommuner indsamler ikke haveaffald, men har gratis stillet kompostbeholdere til rådighed for borgerne.

Eksempler på haveaffald:

• Ukrudt
• Grene
• Græs
• Busk- og hækafklip
• Nedfaldsfrugt
• Potteplanter.

Storskrald
Storskrald er en blanding af mange typer affald, som du ikke kan eller må smide i den almindelige beholder til husholdningsaffald. I de fleste kommuner bliver der jævnligt indsamlet storskrald. I nogle kommuner er det én gang om måneden, i andre én gang i kvartalet. På kommunens hjemmeside kan du se, hvornår det sker i dit område.

På hjemmesiden kan du også læse, hvordan skraldet skal være emballeret og sorteret. For eksempel skal man nu i de fleste kommuner samle affaldet i gennemsigtige plastsække, så skraldemændene kan se indholdet.

Du har også mulighed for selv at aflevere storskrald på den lokale genbrugsplads.

Eksempler på storskrald:

• Mindre svømmebassiner
• Gryder
• Møbler
• Cykler - skriv på cyklen, at den er til storskrald
• Havegrill
• Køleskabe
• Vaskemaskiner.

I nogle kommuner kan man også aflevere byggeaffald, f.eks. murbrokker, brædder, fliser og lign., til storskrald. I andre kommuner skal man selv aflevere byggeaffaldet på genbrugsstationen.

Elektronikaffald
Normalt kan du også lægge småt og stort elektronikaffald ud til storskrald. Elektronikaffaldet skal placeres for sig og synligt ude på fortovet.

Eksempler på elektronikaffald:

• Kameraer
• Ledninger
• Batteridrevet legetøj
• Computere
• Fjernsyn
• Paraboler.

Farligt affald
Det farlige affald bør du indsamle og aflevere på den lokale genbrugsstation af hensyn til miljøet og sundheden. I nogle kommuner bliver det farlige affald hentet ved bopælen, i håb om at der på den måde bliver indsamlet mere farligt affald korrekt. Typisk skal det farlige affald indsamles i en lille, rød boks.

Eksempler på farligt affald:

• Medicinrester
• Insekt- og plantegift
• Olie- og kemikalierester
• Lavenergipærer og lysstofrør
• Batterier