De har Danmarks bedste naboskab
På Glambjerg Allé hjælper naboerne hinanden, flager for hinanden, passer på hinanden og fester sammen – også på tværs af generationer. Læs om det fantastiske naboskab, der vandt Bolius Idépris.
8 billeder Åben hele serien BILLEDSERIE
- Da vi flyttede hertil fra Odense i 1993, stod alle naboerne næste morgen foran døren med blomster for at præsentere sig selv og byde os velkommen. Det var fantastisk og karakteristisk for den måde, naboskabet lever på her.
Vind 105.000 kr. med god idé til sommerhus
Merete Schlüters idé er netop blevet kåret som vinder af kategorien ”Naboskab” i Bolius Idépris i maj 2011. Dermed får hun 30.000 kr. og kvalificerer sig samtidig til konkurrencen om årets bedste boligidé i december, hvor vinderen får yderligere 75.000 kr.
I juni 2011 kan alle deltage i kategorien ”Sommerhus”. Læs mere om og deltag i konkurrencen på Bolius Idépris’ hjemmeside senest 11. juni 2011.
Sådan fortæller Merete Schlüter, der netop har vundet maj måneds konkurrence i Bolius Idépris – Naboskab - og dermed 30.000 kr.
44-årige Merete Schlüter, hendes mand og 2 børn, der i dag er 15 og 17 år, bor i det ældste hus fra 1919 på Glamsbjerg Allé i Vinding ved Vejle. I 1980'erne blev de resterende 8 huse på vejen bygget, og 3 af de oprindelige familier bor der stadig. Til Skt. Hans har de inviteret naboerne til "sølvbryllup".
Familie flyttede – og flyttede tilbage igen
- Der er ganske få udflytninger her. Nogen er endda flyttet tilbage efter at have været udstationeret i Sverige i 3 år. De købte bare et andet hus på vejen, siger Merete Schlüter.
Glambjerg Allé er brostensbelagt og med lindetræer på hver side. Samtlige 9 huse er åbne ud mod vejen, og åbenheden præger naboskabet, fortæller Merete Schlüter.
- Der er ikke nogen, man ikke kan sammen med. Alle hjælper alle, og der er ikke noget millimeterdemokrati. Man bidrager med det, man kan, forklarer hun.
LÆS OGSÅ: God naboskik
Fælles arbejdsdage og fester blandt naboer
Arbejdsdagene er blandt årets højdepunkter på vejen. Her hygger beboerne sig med morgenmad og beslutter i fællesskab, hvad der skal laves. Arbejdet fortsætter til, de er færdige, og bagefter hygger og fester alle sammen.
For nogle år siden byggede beboerne et fælles støjhegn, fordi støjen fra en omfartsvej generede. Når nogen er ude at rejse, putter naboerne skrald i skraldespanden, tømmer post, rydder sne, slår græs og handler lidt ind, før man kommer hjem. Alt sammen uden at man behøver at bede om det.
- Det er bare noget, vi gør. Det giver en tryghed, mener hun.
Børn spiser morgenmad hos naboen
Også i forhold til børn er der hjælp at hente. Da Merete Schlüters børn var mindre, kunne hun ringe til en nabo, hvis hun ikke nåede hjem inden lukketid i børnehaven eller SFO, fordi hun sad fast i en motorvejskø. Og hvis mor og far skulle tidligt på arbejde, blev morgenmaden indtaget hos naboen.
Alle flager på Glamsbjerg Allé
Socialt fungerer naboskabet fantastisk, mener Merete. Folk inviterer hinanden med til runde fødselsdage og andre begivenheder, og samtlige huse flager, når nogen har fødselsdag eller fejrer andre ting. Faktisk er den lille allé kendt i området som vejen, der flager.
- Det er en lille ting, men meget symbolsk i forhold til, hvordan vi har det med hinanden, siger Merete Schlüter.
Godt naboskab – ikke kollektiv
Hun understreger, at det gode naboskab på Glambjerg Allé langt fra fungerer som et kollektiv. Ingen er forpligtet til at gøre noget, og ingen ser skævt til nogen, der melder fra - fx til en fødselsdagsinvitation eller arbejdsdag.
- Men som regel er alle med. Selv de halvstore børn. Og man er sammen på tværs af generationer, for vi har alt fra "nye" pensionister til børn i 0. klasse på vejen, fortæller hun.
Der er meget lille udskiftning i de 9 huse på alléen. De "nyeste" tilflyttere har boet der i 5 år, og ingen af husene har haft mere end tre ejere. Heller ikke huset fra 1919.
Naboerne på Glambjerg Allé
For 25 år siden lå der blot ét hus på Glamsbjerg Allé i Vinding ved Vejle. Huset, hvor Merete Schlüter og hendes familie som de blot tredje ejere flyttede ind i 1993, er fra 1919.
I midten af 1980'erne byggede 8 andre familier huse på alléen, så grundejerforeningen i dag består af 9 familier. Alléen er brostensbelagt med lindetræer.
Blandt de ting, naboerne gør for hinanden er:
- Fælles arbejdsdage, bl.a. med plantning af træer og konstruktion af støjhegn.
- Flagning ved naboers fødselsdage og andre begivenheder.
- Traditioner, som Skt. Hans fest og fastelavn.
- Holder øje med naboernes hus, når de er ude at rejse.
- Børnepasning.
- Fælles aktiviteter på tværs af generationer.
Kolofon / Send feedback
journalist Camilla Victoria Marcinkowski
fotograf Jesper Elgaard
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide




















Kommentarer