Derfor bliver naboer uvenner

Nyhed | Publiceret: tirsdag 26. februar 2008

Folk kender ikke deres nabo så godt som tidligere. Det giver større risiko for en nabokonflikt. Vi vil bestemme, når vi kommer hjem.

Lærer du ikke din nabo at kende, er der langt større risiko for, at I ender som uvenner.

: Lær din nabo at kende - så mindsker du risikoen for konflikter.

Det mener antropolog og konﬂiktforsker Anne-Marie Christensen fra Antrofokus. Hun har en magistergrad i antropologi med speciale i nabokonflikter og arbejder bl.a. med konfliktrådgivning i Midtjylland.

Større risiko for skænderi, når du ikke kender din nabo

- Et naboskab er i dag et aktivt tilvalg, og uden socialt "kit" imellem sig, bliver det nemmere at skabe en konflikt, fordi man ikke skal tage så meget hensyn. Desuden er det nemmere, at synes den anden er en idiot, når man ikke gider undersøge, hvorfor virkeligheden er, som den er.

- Når man ikke taler med naboen, er det nemt at tænke at vedkommende opfører sig, som han eller hun gør bare for at genere mig. Sådan er der rigtigt mange, der tænker, siger Anne-Marie Christensen.

LÆS OGSÅ: Dårligt naboskab giver dødt nabolag

Naboer kendte hinanden mere for år tilbage

I midten af 1950'erne kendte man sine naboer langt mere end i dag. Mange husmødre var hjemmegående og passede børn og hjem, og var meget forankret til det sted, de boede. Naboer havde meget brug for hinanden.

- I dag arbejder man ét sted, køber ind et andet sted, har familie et tredje sted, venner et fjerde sted og sommerhus et femte sted. Derfor får man ikke i dag automatisk et naboskab, blot fordi man flytter ind ved siden af andre mennesker, siger Anne-Marie Christensen.

Stridigheder og direkte fjendskab mellem naboer har ofte helt banale årsager. Ifølge Parcelhusejernes Landsforening er de mest almindelige stridsspørgsmål:

Skyggende træer.
Fælleshegn.
Støj fra motoriserede haveredskaber.
Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier.
Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække.
Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill.
Tilbygninger og 1. sals-byggerier.
Afbrænding af haveaffald.
Ændringer af farver på hus og tag.
Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder

Hver fjerde har haft en konflikt med sin nabo

En undersøgelse, som Nordstat Danmark lavede for Søndagsavisen for nyligt, viste, at mere end halvdelen af befolkningen har følt sig generet af en nabo.

28 procent har haft en decideret konflikt med deres nabo. Kun omkring hver fjerde har prøvet at løse konflikten ved at sætte sig ned sammen med modparten og tale sig til rette.

- Evnen til at tale om problemerne er ikke supergod blandt danskerne. Så naboskabet har det ikke alt for godt. Det handler også meget om "kongedømmer" blandt boligejerne, uddyber Anne-Marie Christensen.

Vi vil selv bestemme derhjemme

På arbejdspladsen ved vi godt, at der findes regler, der skal overholdes. Men i hjemmet gælder vores egne love og vores egne sociale og kulturelle spilleregler for, hvordan vi bør opføre os overfor hinanden.

- Når vi kommer hjem inden for matriklens fire hjørner, er det mig, der bestemmer. Det håndhæver folk meget hårdt, og jeg tror det skyldes, at alle, både dyr og mennesker, har brug for et territorium.

- Mange er i hvert fald meget opsat på at hævde deres ret til territoriet og til at bestemme her. Det er også derfor, at det kan gå rigtigt galt i nabokonflikter.

Er det mig eller dig, der bestemmer?

- I virkeligheden handler det ikke om, hvorvidt hegnet skal være 10 cm højere eller lavere. Det handler om al den symbolik, der ligger i det. Er det mig eller dig, der bestemmer? Føler du dig mere værd, end jeg gør? Det handler meget om moral og om at blive respekteret - ikke så meget om hækkens højde. Denne konflikttype har mere sit udspring i noget moralsk end egoistisk, mener Anne-Marie Christensen.

Har du været uvenner med naboen? Fortæl om det i kommentarfeltet under denne artikel.

Kolofon / Send feedback

Af journalist Michael Fahlgren

Kommentarer

hvis kommer it pozitiv familie på it teren (leje laglihed)
og men hviste ikke at omkring af neboen er psihijatrisk afdeling,så sidste udvej er man skal flyte i god til,det betuder en neuropsiholog kan ikke overlive på den teren ,heler ikke någen,

darko | 30 Nov 2010

Personlig rådgivning

Spørg eksperten

Har du spørgsmål om din bolig, så skriv til "Spørg eksperten". Du får svar inden 2 arbejdsdage.

Debat

Spørg andre boligejere til råds. Klik ind på debatten her...

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret i Danmarks største nyhedsbrev om bolig og have. Vi skriver om alt det, der er vigtigt for dig lige nu - fra små, gode råd til dybdegående artikler og inspiration. Bolius Nyhedsbrev udsendes 2 gange om ugen.
Læs mere