Hvilken type flagstang skal du vælge?

Når du skal købe en flagstang, kan du normalt vælge mellem to materialer:

• Den traditionelle flagstang af træ.
• En flagstang af glasfiber.

Flagstang af træ
En flagstang af træ er typisk lavet af grantræ. Man bruger høje, lige træstammer til flagstænger. Træet bliver fældet, afgrenet og afbarket. Derefter høvles stammen og overfladebehandles med olier og males evt. til sidst.

En flagstang af træ kan holde i rigtig mange år, men har den ulempe, at den kræver løbende vedligeholdelse. Malingen skaller af, så flagstangen bliver grim, og det kan også ødelægge flaget, hvis flagstangen er ru og beskidt.

Når du skal vedligeholde flagstangen, må du første løsne den nederste bolt og langsomt sænke flagstangen, så den kommer ned at ligge på jorden. Herefter skal den slibes og males. Det er nødvendigt at være et par stykker om arbejdet, så der er nogle til at tage imod flagstangen, når den sænkes ned, og til at hjælpe med at rejse den igen, når den er blevet malet.

Flagstang af glasfiber
En flagstang af glasfiber har måske ikke den samme charme som en flagstang af træ, til gengæld er den stort set vedligeholdelsesfri. Den kan med tiden blive snavset og trænge til rengøring, men den skal aldrig slibes og males.

Flagstangens og knoppens farve
Flagstangen skal være enten hvidmalet eller stå i naturtræ. Den må ikke være kulørt, stribet eller i flere farver.

I toppen af flagstangen placeres en knop, som enten kan være af træ eller glasfiber. Knoppen er normalt enten hvid eller rød. Men den må godt have andre farver, f.eks. være gylden.

Flagstangens fod
De fleste flagstænger bliver fastgjort på en fod, som graves ned i jorden. Foden kan være af beton eller træ. Flagstænger af glasfiber kan også fås med en usynlig indvendig fod, f.eks. et spyd eller en pæl, som flagstangen sættes ned over.

Hvor høj skal flagstangen være?

Der er ingen fast regel for, hvor høj en flagstang skal være. Flagstangens højde bør vælges i forhold til huset, grunden og omgivelserne. Flagstangen bør rage et godt stykke op over husets tag og det meste af beplantningen på grunden, så flaget er synligt fra vejen.

I de fleste parcelhushaver passer en flagstang på 7, 8 eller 10 meter som regel godt. Huse, der ligger på større grunde, kan sagtens have en flagstang på 12 meter.

Der er ingen regler for, hvor på grunden du må placere din flagstang, medmindre der er fastsat krav i lokalplanen for området. Vælg placeringen, så den er praktisk. For eksempel skal der gerne være plads til, at du kan lægge flagstangen ned, når den skal slibes og males.

Hvad koster en flagstang og et flag?

En flagstang på 8 meter koster ca. 2.000 kr. i glasfiber og ca. 1.200 kr. i træ. Foden koster ca. 1.000 kr. Hvis du skal have hjælp til at montere foden og gøre flagstangen fast, skal du regne med yderligere 1.000-1.500 kr.

Et flag koster ca. 250-350 kr., og en vimpel ca. 125-150 kr.

Alle priser er fra juni 2008 og inklusive moms.

Hvilke flag må du flage med?

I Danmark flager vi normalt med det danske nationalflag Dannebrog. Dannebrog menes at være det ældste flag i verden. Sagnet fortæller, at Dannebrog faldt ned fra himlen under Valdemar Sejrs korstog i Estland den 15. juni 1219. Den 15. juni kaldes for Valdemarsdag og er en af de officielle flagdage i Danmark.

Andre landes flag
Ud over Dannebrog må du også flage med de andre nordiske flag, dvs. det svenske, norske, finske, færøske, islandske og grønlandske flag. Du må også godt flage med EU-flaget og FN-flaget.

Du må ikke flage med andre landes flag i Danmark, medmindre du har fået en særlig tilladelse til det fra det lokale politi.

Flagets størrelse
Når du køber et nyt flag, bør du naturligvis vælge et, der passer til flagstangens højde. Tommelfingerreglen er, at flagets højde skal være en femtedel af flagstangens højde. Hvis du har en flagstang på 10 meter, bør flagets højde altså være 2 meter.

På skråtstillede flagstænger er tommelfingerreglen, at flagets højde skal være en tredjedel af flagstangens højde.

Krav til flagets farve og størrelse
Dannebrog skal have en klar rød og hvid farve. Men i modsætning til andre lande har Danmark ingen regler om, at flaget skal have én korrekt farve. I en forordning fra 1748 om koffardiskibets flag står der blot, at Dannebrog skal være rødt. Der står ikke noget om, hvilken nuance af rød det skal være.

Ifølge forordningen fra 1748 skal forholdet mellem de farvede felter i Dannebrog være 3:1:4,5 (3 for det korte røde felt, 1 for den hvide stribe og 4,5 for det lange røde felt). Dertil skal man lægge 0,75 ekstra, så der er noget at slide af.

Splitflag
Splitflaget ender i to spidse snipper omtrent som en svalehale. Det må kun anvendes af kongehuset, staten, offentlige myndigheder og militæret.

Vimpler
Når flagstangen står tom, kan du hejse en vimpel - et spidst trekantet flag. Den korrekte længde for en dannebrogsvimpel er det halve af flagstangens højde. Har du en 10 meter høj flagstang, bør vimplens længde være 5 meter.

Du kan også vælge det, der hedder en dannebrogsstander, som er kortere og bredere end en vimpel.

Hvilke regler gælder for flagning?

Der findes ikke nogen egentlig flaglov i Danmark. Men der findes alligevel en række hævdvundne regler for, hvordan du bør gøre, når du flager.

Her er nogle af de vigtigste:

• Flaget hejses kl. 8 om morgenen (eller ved solopgang) og hales ned kl. 20 (eller ved solnedgang).
• Flagning efter mørkets frembrud siges at være flagning for Fanden.
• Der bør vises respekt for flaget, når det hejses. Flaget hejses stramt og i et roligt tempo helt til tops, mens de, der står i nærheden, vender front med flaget.
• Flaget må aldrig røre jorden.

Der er ingen fast regel for, hvordan du skal lægge Dannebrog sammen.

Som privat må du flage, så tit du vil og du har ikke pligt til flage på de officielle flagdage.

Officielle flagdage
De officielle flagdage bliver fastsat af kongehuset og Justitsministeriet. Privat kan du flage, så ofte du har lyst, og du behøver ikke flage på de officielle flagdage.

Officielle flagdage i anledning af helligdage og nationale mærkedage:

• Nytårsdag den 1. januar.
• Langfredag (halv stang indtil solnedgang).
• Påskedag.
• Danmarks besættelse 1940 den 9. april (på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang).
• Kristi himmelfartsdag.
• Danmarks befrielse 1945 den 5. maj.
• Pinsedag.
• Grundlovsdag den 5. juni.
• Valdemarsdag og Genforeningsdag den 15. juni.
• Juledag den 25. december.

Officielle flagdage i anledning af fødselsdage i kongehuset:

• Kronprinsesse Marys fødselsdag den 5. februar.
• Prinsesse Maries fødselsdag den 6. februar.
• Dronning Margrethes fødselsdag den 16. april.
• Prinsesse Benediktes fødselsdag den 29. april.
• Kronprins Frederiks fødselsdag den 26. maj.
• Prins Joachims fødselsdag den 7. juni.
• Prins Henriks fødselsdag den 11. juni.

Fødselsdage for Prins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Felix, Prins Nicolaj og Prins Henrik bliver først til officielle flagdage, når de bliver myndige. 

At flage på halv
At flage på halvt er et udtryk for sorg og bruges bl.a. ved død og bisættelser. Der flages også på halv stang hele langfredag. Den 9. april på dagen for Danmarks besættelse i 1940 flages der på halv stang indtil kl. 12 og derefter på hel stang.

Der gælder følgende regler for at flage på halv:

• Flaget hejses først helt til tops og hales derefter ned til en højde, så underkanten af flaget er ud for midten af flagstangen. Når flaget skal hales ned, hejses flaget først til tops og hales derefter helt ned.
• Ved bisættelser hejses flaget på halv stang, og når bisættelsen er overstået, hejses flaget på hel stang til solnedgang.

Bortskaffelse af flag
Du bør ikke flage med et Dannebrog, der er blevet afbleget, laset eller snavset. Ifølge skik og brug er det ikke passende at vaske flaget.

Når flaget bliver for slidt eller snavset, må du altså bortskaffe det, og også det bør ske med passende andagt og respekt for flaget. Faktisk er det mest korrekte at brænde flaget, men det bør dog ikke ske offentligt. Hvis det ikke er muligt at brænde flaget diskret, kan du lægge det pænt sammen og aflevere det på genbrugsstationen.