Hvad er godt naboskab? 

Godt naboskab er et lidt diffust begreb, og der findes ikke hverken love eller regler, der kan sikre et ordentligt forhold mellem mennesker, som bor lige ved siden af hinanden. I nogle kvarterer er der en generel god stemning, hvor man hilser på hinanden, får sig en sludder og en kop kaffe indimellem og kan samles til fælles praktiske aktiviteter og vejfester. I andre kvarterer kender folk knap hinanden, der hilses ikke, når man møder hinanden på vejen eller i supermarkedet, og der er ingen fælles aktiviteter.

Er du heldig at bo et sted med godt naboskab, kræver det selvfølgelig en vis indsats at bevare det positive forhold og den gode stemning, men den "investering" kommer igen i form af øget tryghed og en dagligdag, der glider lettere. Hvis der opstår problemer eller knas mellem naboer, er der større chance for at kunne tage problemerne i opløbet, hvis  kommunikationslinjerne er åbne.

Der kan være en hårfin balance mellem at "komme hinanden ved" og at "rende hinanden på dørene". Det er ikke alle, der sætter pris på fornemmelsen af at bo i kollektiv, og det skal selvfølgelig også respekteres. For dig som husejer handler det derfor også om at sætte grænser mellem familiens private sfære og den mere offentlige sfære i kvarteret.

Bor du et sted med dårlig kommunikation og sur stemning mellem naboerne, kan det være meget svært, for ikke at sige umuligt, egenhændigt at rette op på situationen. I alle tilfælde er almindelig sund fornuft og en række tommelfingerregler for god naboskik værd at følge.

God naboskik er også at tage et ansvar for hinanden. Også selvom det kan være ubehageligt. Almindelig omtanke og høflighed er måske nok kodeordet i det daglige, men i visse situationer kan det være på sin plads at gribe ind, hvis der f.eks. er mistanke om vold i hjemmet, dyremishandling eller andre situationer, der er løbet helt af sporet. Gamle, syge eller misbrugere er ikke altid i stand til at tage vare på sig selv, og her kan der også opstå situationer, hvor det er nødvendigt for den gode nabo at tage affære selv og evt. inddrage myndighederne. Det er op til dig at vurdere, hvornår der er tale om utidig indblanding, og hvornår der er tale om rettidig omhu i forholdet til omgivelserne.

• Skyggende træer

• Fælleshegn

• Støj fra motoriserede haveredskaber

• Dyrehold i form af høns, hunde, katte og bier

• Haveaffaldsdynger op ad hegn og hække

• Røg- og lugtgener fra brændeovne, pejse og grill

• Tilbygninger og 1. sals-byggerier

• Afbrænding af haveaffald

• Ændringer af farver på hus og tag

• Vognmands- og andre erhverv, der larmer og skæmmer i private områder

Undgå unødig støj