Hvordan beregnes arealet af en grund?

Hvis din grund er rektangulær, og alle hjørner har rette vinkler, kan du måle alle længder og få arealets størrelse ved at gange længde med bredde.

Hvis din grund ligger op ad et grønt fællesområde, fordeles et fællesareal normalt ligefremt proportionalt efter de enkelte tilhørende grundstykkers størrelse, medmindre kommunen har besluttet noget andet.

Når en grund skal udstykkes eller måles helt nøjagtigt op, har du brug for en landinspektør. Han afmærker grundens størrelse, og hvor et eventuelt hus skal ligge, med pinde i jorden, der er lige til at grave og støbe efter. I forbindelse med afsætningen, altså placeringen af grund og hus,  laver han også en kontrolopmåling og udarbejder afsætningsplaner til bygherre, rådgivere og myndigheder.

Det er også landinspektøren, som udarbejder en IBS-attest (Identitets-, Byggelinje- & Servituterklæring), når huset er færdigt, hvis der er krav om det i byggetilladelsen, eller hvis bygherren ønsker det. En IBS-attest er en kontrol af, at huset ligger der, hvor det rent faktisk skal, samt en samlet oplistning af, hvad der er af indskrænkninger på grunden i forhold til byggelinjen, eller hvilke tinglyste servitutter der er.

Både afsætningsplanerne og den efterfølgende IBS-attest bekræfter altså, at alle relevante love og bestemmelser er overholdt.

Landinspektøren bruger moderne opmålingsinstrumenter som GPS-udstyr, der gør det muligt at indsamle, lagre, bearbejde og præsentere data i digital form. Når det drejer sig om at håndtere digitale kortdata, kan landinspektøren være behjælpelig ved at distribuere og udveksle digitale data mellem implicerede parter i et projekt, dvs. arkitekter, ingeniører m.fl.

Hvor kan du se, hvor stor en grund er?

Hvis der er bygget på grunden
Hvis der er bygget hus på grunden, kan du ringe til kommunen eller den lokale ejendomsmægler for at få oplyst grundens størrelse. Kommunen vil sandsynligvis henvise dig til Bygnings- og Boligregistret (BBR).

Alle har mulighed for at se en del af BBR-oplysningerne på internettet via hjemmesiden www.ois.dk (Den Offentlige Informationsserver). Som ejer af en ejendom kan man få adgang til samtlige oplysninger om sin egen grund.

Hvis der ikke er bygget på grunden
Hvis der endnu ikke er bygget på grunden, kan du ikke bruge Bygnings- og Boligregistret (BBR), men skal have fat i Matrikelregistret.

Matrikelregistret indeholder samtlige matrikelnumre, dvs. samtlige grunde i Danmark, og her er også den enkelte matrikels areal opgivet. Et matrikelnummer kan bestå af flere selvstændigt beliggende arealer, også kaldet lodder. Matrikelkortet viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. Det er praktiserende landinspektører, som løbende ajourfører Matrikelregistret.

Matriklens oplysninger danner desuden grundlag for landinspektørernes fastlæggelse af eksisterende ejendomsskel. Der kan til tider være uoverensstemmelse mellem matriklens oplysninger og forholdene i marken som følge af fejl m.m.

Hvad bruges arealet af en grund til i praksis?

Arealet af en grund bruges hovedsageligt til at udregne bebyggelsesprocenten, dvs. hvor meget der må bygges på grunden. Når der planlægges nye projekter på en grund, hvad enten det er en tilbygning eller andet, er det vigtig først at beregne, om grunden kan "bære", dvs. om der er "plads" i forhold til bebyggelsesprocenten.

Bebyggelsesprocenten fastsættes af den pågældende kommune og er normalt 25 procent for et helårshus.

Sådan regner du bebyggelsesprocenten ud:

• Bebyggelsesprocenten / 100 x grundens størrelse = antal kvadratmeter, du må bygge

Eksempel:

Hvis din grund er 900 kvadratmeter, og bebyggelsesprocenten er 30 procent, må du bygge 0,30 x 900 = 270 kvadratmeter på grunden.