Hvad er bedst at rydde sne med?
Hvilket udstyr er godt at fjerne sne fra fortovet med? Vi har spurgt et snerydningsfirma. Læs svaret her.

- En sneskraber i plastik vil ofte være den bedste løsning ifølge snerydningsfirma.
Når det er tid til at trække våben over for snefnuggene, gælder det om at have det rigtige udstyr klar.
- Generelt er opgaven i private husstande at rydde et mindre stykke fortov og indgangen til huset. Her anbefaler vi, at man bruger en sneskraber, helst under en meter i bredden. Så har man kræfter til at lægge et godt tryk på, så skraberen ikke bare glider hen over det nederste af sneen.
Det siger Christoffer Gade, som er medejer af snerydningsfirmaet Snevagten A/S.
Plastikskraberen er ofte bedst
Sneskrabere fås i mange forskellige materialer, og der er fordele og ulemper ved dem alle. Valget står typisk mellem plastik, træ og metal.
– Vi foretrækker plastikskrabere, fordi man kan købe dem i ergonomisk udformning, og så er de lettere end de andre materialer.
Undgå at få sneskraberen i maven
– Derimod giver fx metalskrabere mere modstand, hvis fortovet er ujævnt - her går plastikskrabere lettere over ujævnhederne, så man ikke får skraberen i maven, når den pludselig stopper, siger Christoffer Gade.
Hvis du fjerner sneen jævnligt, så den ikke hober sig op, er det ikke nødvendigt at bruge en skovl. Den kommer først ud af skuret, hvis der ligger så meget sne, at du ikke bare kan smide det ud til siderne af fortovet.
Giv sneskraberen et skvæt olie
Det er vigtigt at vedligeholde udstyret rigtigt, så du undgår rust og forhindrer, at sneen begynder at sætte sig fast på skraberen. Det gøres lettest ved at klargøre skraberen umiddelbart efter, du har brugt den.
– Det er en god idé at skylle skraberen, hvis der er metal på den, samt at putte en smule smørelse på den, når man er færdig med at skovle sne. Det er ikke så afgørende, hvilken slags smørelse man bruger - alle olieprodukter kan i princippet anvendes, siger Christoffer Gade.
– Der skal ikke meget til, blot et tyndt strøg med en pensel. Så ruster skraberen ikke og bliver ikke dårligere, forklarer han.
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer
Jeg har selv købt nogle stykker på tilbud, til familien hos Silvan i Malmö.
I Sverige hedder det en "snösläde".
Hilsen
Jesper
Hilsen
Rolf