Hvad er en offentlig vej?

Fakta | 

Som grundejer har du visse forpligtelser, hvis din grund støder op til en offentlig vej. Du skal holde gangarealer rene og frie for sne og is.

Hvad er en offentlig vej?

Man skelner mellem offentlige veje og private fællesveje. Offentlige veje er som udgangspunkt de veje, gader, stier, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af kommunen. Det er kommunen, der har ansvaret for og udgiften til vedligeholdelsen af de offentlige veje.

Villavej.
En vej kan enten være en privat fællesvej eller en offentlig vej.

Hvilke love gælder for offentlige veje?

De offentlige veje administreres i henhold til Lov om offentlige veje og er underlagt følgende lov

  • Lov om offentlige veje (Vejloven)
  • Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse m.v.
  • Færdselsloven.

Hvilke renholdelsespligter har du som grundejer?

Ligger din ejendom ud til en offentlig vej eller sti, har du pligt til at rydde fortov og gangarealer for sne samt gruse og holde rent i nødvendigt omfang.
Det betyder, at du i praksis skal fjerne ukrudt ud til fortovskanten, feje fortov og fjerne affald samt rydde for sne og glatførebekæmpe, også selvom du bor ud til offentlig vej. Du har derimod ikke pligt til at snerydde, vedligeholde og renholde egentlige vejarealer ud for din ejendom. Det er kommunens ansvar (se afsnit nedenfor).

Hvis du ikke opfylder de pligter, du har som grundejer, kan kommunen få arbejdet gjort på din regning. Du har også erstatningspligt, hvis nogen kommer til skade som følge af, at du forsømmer at rydde sne og gruse eller salte.

Som grundejer er det din opgave at rydde fortovet for sne.
Som grundejer er det din opgave at rydde fortovet for sne.

Som grundejer omfatter din renholdelsespligt:

  • At fjerne ukrudt.
  • At feje arealer med fast belægning.
  • At fjerne affald og andet, der er til ulempe for færdslen eller særligt forurenende.
  • At renholde trapper til ejendommen.
  • At renholde rabatter og nedløbsriste.
  • At rydde for sne og glatførebekæmpe ved at gruse eller salte hurtigst muligt.

Hvilke vedligeholdelsespligter har kommunen?

Kommunens vedligeholdelsespligter er at holde offentlige veje, så de er i en ordentlig stand og ikke udgør en sikkerhedsmæssig risiko for trafikanterne. Det betyder, at kommunen løbende skal sørge for at udbedre skader og mangler, f.eks. knækkede fliser, løse chaussesten i overkørsler, sætninger, huller m.m.

Kommunen har desuden pligt til at renholde kørebane, cykelsti, rendestensriste, brønde samt fodgængerbroer og tunneller, trapper og ramper. Det er også kommunen, der skal stå for snerydning og glatførebekæmpelse af færdselsarealerne på de offentlige veje.

Hvilke vedligeholdelsesudgifter har du som grundejer?

Grundejere har ingen udgifter i forhold til vedligeholdelsen offentlige veje. Hvis du vælger at få andre til at udføre dine renholdelsespligter, kan du have udgifter til det, men ellers er der ingen udgifter.

Publiceret: torsdag 27. maj 2010

Kolofon / Send feedback

Af 
redaktionschef Kristine Virén
journalist Anne Sandager

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen