Lov: Grund og ejendom skal være i sømmelig stand

Boligejere har – ifølge Byggeloven – pligt til at holde både grund og ejendom i ”sømmelig stand”. Overholder naboen ikke det, har du flere muligheder for at få bragt sagerne i orden.

Den bedste – og hurtigste – løsning på problemer med naboen er altid først at tale med personen selv. Hjælper det ikke, kan du henvende dig til grundejerforeningen, som kan kontakte naboen og forsøge at finde en god ordning.

LÆS OGSÅ: God naboskik

Bed kommunen om hjælp, hvis naboen roder

Hvis du uden held har vandret ad samtalens vej, kan du kontakte din kommune, som kan hjælpe med at få bragt orden i sagerne, hvis rodet kan være til skade for personer eller udgøre en miljøfare.

Det kan fx dreje sig om byggeaffald eller skrottede biler, som står på grunden. Her kan kommunen påbyde ejeren at rydde op. Et påbud kan dog være en lang proces, som ender med en politianmeldelse, hvis påbuddet ikke bliver fulgt.

LÆS OGSÅ: Hvor meget må naboen støje i haven?

”Rodegruppen” skaber orden

Gribskov Kommune har oprettet den såkaldte ”Rodegruppe” under Grundejerkontaktudvalget, som bl.a. tager konkrete sager op i stridigheder om naborod.

– De typiske sager handler om byggemateriale, som ikke bliver fjernet, udtjente campingvogne eller gamle, faldefærdige udhuse. Vi fungerer som mægler mellem de to uenige parter, forklarer fagchef Christian Sabber Jensen, Gribskov Kommune.

En typisk sag starter med en henvendelse fra en grundejerforening, som ikke selv kan løse konflikten og derfor ønsker kommunens hjælp.

50 sager om året om naborod i kommune

– Vores mål er, at borgerens første henvendelse skal føre til en løsning af problemet, og det lykkes i langt de fleste tilfælde, vurderer Christian Sabber Jensen.

Gribskov Kommune har omkring 50 sager årligt. Problemerne forsøges altid i første omgang at løses med dialog og vejledning om de pligter, du har som grundejer.

I langt de fleste tilfælde bliver sagen klaret og stridighederne løst, men når mægling og dialog ikke er nok, og påbud og evt. forbud ikke følges, bliver sagen politianmeldt.

Sagsøg naboen eller få hjælp af uvildig mægler

I yderste konsekvens kan stridigheden ende i retten. Kommunen kan sagsøge privatpersoner, hvis rodet fx udgør en miljømæssig fare, eller hvis lokalplanen ikke overholdes. Som privatperson kan du sagsøge naboen, hvis rodet i udtalt grad er generende.

– Men rod er ikke i sig selv ulovligt, siger landsdommer Stig Glen-Madsen og foreslår, at man i første omgang henvender sig til sin kommune. Han fastslår dog, at der ingen entydige retningslinjer er på området.

Frem for at føre en retssag kan man forsøge sig med en retsmægling – en frivillig måde at løse konflikter på, hvor en mægler hjælper sagens parter til selv at finde frem til en løsning på problemet.

– De fleste vurderer deres egen sag meget ensidigt, og det samme gør advokaten, som kun har hørt den ene udlægning af sagen, forklarer Stig Glen-Madsen.

Han fungerer som den ene af 5 retsmæglere ved Vestre Landsret.

Retsmægling kan fjerne konflikter

Retsmægling kan også bruges, når en retssag er afgjort, men konflikten mellem parterne stadig ikke er løst. For ofte er det kun én konflikt, som sagen har handlet om, men som efterhånden har ført til andre konflikter.

– Når man deltager i en retsmægling, er man tvunget til at lytte til hinanden. Og alene det, at man føler sig hørt – ikke nødvendigvis accepteret eller forstået, men hørt - hjælper mange, og det er helende for konflikten, siger Stig Glen-Madsen.