Hvad sker der, hvis postkassen står forkert 1. januar?

Nyhed |  Publiceret: mandag 26. december 2011

1. januar skal din postkasse stå placeret korrekt ved vejen. Læs, hvad du risikerer, hvis den ikke gør det.

Hvis ikke din postkasse står ude ved vejen d. 1/1, kan du risikere bødestraf.
Hvis ikke din postkasse står ude ved vejen d. 1/1, kan du risikere bødestraf.
Foto: bobidanmark.dk

Hvis postkassen ikke sidder korrekt fra 1. januar 2012, risikerer du, at posten ikke længere bliver leveret. I første omgang vil du få en påmindelse fra postvæsenet, og hvis det ikke hjælper, bliver du politianmeldt.

Den nye postlov betyder, at alle husstande skal have postkassen til at stå ved vejen, og at du ikke længere må bruge brevsprækker eller postkasser på huset.

LÆS OGSÅ: Regler om postkasser og brevsprækker

Loven skal holdes!

Borgere som ikke lever op til lovens krav får en advarsel først. Præcis hvor strengt eller lempeligt reglerne vil blive håndteret, er endnu uafklaret.

Men det ligger altså fast, at du – hvis du ikke har en korrekt opsat postkasse og ignorerer advarslerne – risikerer, at posten bliver returneret. Og i sidste instans vil det blive betragtet som et lovbrud, hvis postkassen ikke placeres korrekt.

Det er endnu ikke afklaret, hvor lang tid der går, før man skrider til advarsler og returnering af post.

- Postbuddet er ikke forpligtet til at levere post, hvis der ikke er en korrekt opstillet postkasse. Ligeledes risikerer borgeren i sidste instans at få en bøde, hvis der ikke opstilles en korrekt placeret postkasse, og man ikke har fået dispensation, fastslår kommunikationsmedarbejder i Trafikstyrelsen, Anders Wiese Hooge.

Det er heller ikke afklaret, hvor stor en bøde kan blive.

Håndhævelse bliver svær

Formand for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, stiller sig dog tvivlende over for bøde-sanktionen.

- Jeg er da spændt på at se, om politiet virkelig vil bruge resurser på at forfølge dem, der ikke sætter postkassen op, siger han.

Gammel postlov i nye klæder

Alle boliger bygget efter 1973 har i lang tid skullet have postkassen placeret ved vejen. Og med ændringerne af postloven,kommer de samme regler til at gælde for de sidste 30 procent af husstandene fra 1. januar 2012.:

Fornyelsen af postloven har 3 formål.

- To af formålene har med Post Danmark at gøre. Det første aspekt handler om økonomi. Det skal være nemmere at dele posten ud på en effektiv måde, og ved at stille postkasserne op ved vejen kan omfordelingen ske hurtigere.

- Det andet handler om arbejdsmiljøet for postbudene. Hvert år er der sager om postbude, som falder, fordi der ikke er fjernet is i indkørsler eller på trapperne op til brevsprækken, og der er også sager om hundebid, fordi postbudene skal ind i haver, hvor de desværre oplever, at løsgående hunde bider.

- Den tredje årsag er, at loven skaber ligestilling for boligerne. Alle huse, der er bygget efter 1973 skal allerede i dag have postkassen monteret ved vejen, og med den nye postlov stilles alle boligejere ens, siger kommunikationsmedarbejder Anders Wiese Hooge fra Trafikstyrelsen. 

Kolofon / Send feedback

Af journalist Niels Lassen

Kommentarer

Jeg syntes at det er helt iorden at postkassen skal sidde ved vejen, men om den sidder i skel kan være ligemeget - postvæsnet skal jo lige være opmærksem på, at postbudene ikke må køre på fortovet, hverken med cykel ell. andet køretøj . - Så jeg har svært ved at se arbejdsbesparelsen for postbudet - hvordan kan en privat virksomhed (Post danmark) iøvrigt bevirke, hvis placeringen er forkert, at det kan udløse en politianmeldelse og evt, bøde. - Det næste bliver vel, at dagbladene forlanger at postkasserne, skal have en bestemt farve........
Henrik Bruun | 01 Jan 2012
Jeg talte med vore postbud den anden dag, der kunne oplyse mig at jeg bor i Landsonen hvor der er andre regler, nemlig at postkassen skal stå max 50 m. fra skel, og hvis jeg ikke havde fået besked på at flytte den, så var min placering i orden. - Han begrundede det med at hvis en landmand feks. havde en indkørsel på 100 m. var det tosset at sætte postkassen 50 m. fra skel for de kørte alligevel helt op til gårdspladsen for at vende bilen.
Carsten Hansen | 30 Dec 2011
Boykot, boykot, boykot!
Lone | 29 Dec 2011
Lovliggør det så at posvæsenet må køre med motorkøretøjer på fortorvet?
I Halsnæs kommune køre de pt. både med bil og knallert på fortorvet foran mit hus og i modsat side af vejen!
Carsten Nielsen | 29 Dec 2011
Gør som mig,.... intet og se hvad der sker. Hvis alle gør det kunne det jo være at loven blev taget op til revurdering. Det ser iøvrigt grimt ud med alle de postkasser ved vejen i et ellers pænt villakvarter.
Henrik Malthe | 29 Dec 2011
Jeg syntes at postbude bliver mere dovne efter den nye lov om postkasser. Jeg syntes at det er at gå i for små sko, har postkassen 2-3meter fra fortovet.
Henrik jensen | 28 Dec 2011
Vi der har haft Postkasse, ved skel, siden 1973, HAR DA ALDRIG KLAGET...måske når vi 2 januar har været på byggemarkedet og købe en ny, da det gamle blev smadret Nytårsnat men ellers ikke, en ond ord fra os,,,,måske er vi bedre meneske`,, end de der bor i det gamle slum`,, til huse fra før 1973???,.....(har haft 7 postkasse i dette periode, så i må beregne en løbene udgift til dette.)
J.Pedersen | 28 Dec 2011
Mer afgift på reklamer
Når jeg nu skal investere i en postkasse ved vejen skulle jeg vel også høste gevinsten af at det bliver billigere at distribuere post. Men hvem får gevinsten? Da hovedparten af det postbuddet deler rundt er reklamer bliver det forretningerne, som udsender reklamer som høster gevinsten i form af lavere pris fra PostDanmark.
Så derfor - når jeg ikke kan få gevinsten - er det et godt tiltag med en pæn afgift på reklameaviser.
Jørgen K | 27 Dec 2011
Læs dog postloven, den er gældende for postbude, reklamebude, avisbude osv. Så tag jer sammen og flyt deres postkasse ud til vejen eller hent jeres post på posthuset og undvær reklamer og aviser.
Carina | 27 Dec 2011
Postkasseloven er lavet af og for Post Danmark - ikke for private foretagenders reklamer. Jeg har derfor en klar forventning om at alle reklamer fortsat leveres ind ad brevsprækken - uanset at det er synd for de små børn der har påtaget sig en ringe lønnet fritidsjob, som forældrene overtager, måske fordi ungen ikke rigtig gider?
Vibeke | 27 Dec 2011



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen