Det hårde vintervejr har gjort villavejene hullede som en schweizerost. Asfaltindustrien anslår, at der lige nu er mere end 500.000 huller i de danske veje.

Huller bliver større og dybere, hvis ikke de repareres. Også mindre huller skal lukkes, inden det bliver vinter igen.

- Man skal sørge for at få lavet alle de små revner og huller senest i efteråret, så der ikke kommer vand ned i vejen i løbet af vinteren med risiko for frostsprængninger, forklarer Anders Hundahl, adm. direktør i Asfaltindustrien.

Kommunen bestemmer om din vej repareres og hvornår

Derfor gælder det om at få jaget kommunen ud på vejene og få lappet hullerne. Men så let går det ikke altid.

Bor du på en kommunal vej, sætter de fleste kommuner godt nok pris på, at du orienterer om huller og skader på vejen. Men det er kommunen, der alene bestemmer, hvornår vinterens frostskader på vejnettet repareres.

- Det er jo ikke den enkelte borger, der kan prioritere kommunens opgaver. Det er lige som at tage på skadestuen, her er det også lægen, som prioriterer patienterne siger Martin Damm, formand for Teknik og Miljø i Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Kalundborg Kommune.

Kontakt kommunen, hvis der er huller i din vej

- Det er min erfaring, at borgerne generelt er flinke til at anmelde huller i vejene, og det er desuden min opfattelse, at kommunernes fagfolk tager ud og kigger på skaderne, når de får en anmeldelse, siger formanden.

Du må altså bare vente på, at du bliver rykket op i toppen af kommunens prioriteringsliste. Jo mindre befærdet din vej er, des større er risikoen for, at du ikke står øverst på listen.

Du betaler selv for vejskader på privat fællesvej

Hvis du bor på en såkaldt privat fællesvej, hvor du og dine naboer ”ejer” hver sit lille stykke af vejen, skal den enkelte grundejer selv betale vinterens skader i asfaltbelægningen.

Mange grundejere har dog slået sig sammen i vejlav, hvor udgifterne fordeles mellem vejens grundejere. Men selv om grundejerne selv betaler gildet, er det stadig kommunen, der er den bestemmende vejmyndighed, og som derfor kan bestemme, hvor lang tid grundejeren har til at udbedre skaderne på vejen.

- Kommunen kan tage fat i den ejerkreds, der står bag en privat fællesvej, og pålægge ejerne af en privat fællesvej at udbedre evt. skader i vejen, og i helt grelle tilfælde kan kommunen lave vejen for ejernes regning, siger Martin Damm, KL.

Så meget koster det at få lavet huller i vejen

Det behøver ikke koste en formue at få repareret vejen, hvis du er den uheldige ejer af en privat fællesvej med huller i.

Ifølge Asfaltindustrien koster det omkring 2.500 kr. plus moms at få repareret belægningen, hvis der blot er tale om et mindre hul på 20-30 cm i diameter i det øverste lag belægning. Og det koster måske 3.000 kr. plus moms i alt, hvis asfaltarbejderne skal lave 10 små huller i den samme vej.

- Det er nærmest ligegyldigt, om asfaltholdet skal lave et eller 10 huller. Prisen er stort set den samme, for det er opstartsomkostningen, der er det dyre her, forklarer Anders Hundahl, Asfaltindustrien.

Det betaler sig at vedligeholde vejen

En vejbelægning består af to lag: Bærelaget nederst og slidbanen øverst. Populært kaldes slidbanen også for belægningens regnfrakke.

- Problemet er, at hvis regnfrakken går i stykker, så kan vandet løbe ned i det 3 gange dyrere bærelag. Mit råd til villavejsejerne er, at de laver en plan for vedligeholdelsen 10-15 år ud i tiden, så den tynde, billige regnfrakke altid er i orden. Det koster ikke så meget at vedligeholde det tynde lag, mens det koster rigtig meget, hvis først man skal til at fræse af og lave bærelag, advarer Anders Hundahl.

Du kan være erstatningsansvarlig

Det er med huller i vejen som med snerydning. Hvis en borger eller materiel kommer til skade pga. manglende vedligeholdelse, kan vejejeren blive erstatningsansvarlig. Reglerne er ens uanset, om det er en kommunal vej, hvor kommunen har ansvaret, eller en privat fællesvej, hvor du som husejer har ansvaret.

Vejejeren har en forpligtigelse til at spærre af, hvis der ligefrem er et livsfarligt hul i vejen, ligesom der skal sættes advarselsskilte op, når forholdene kræver det.

Kaskoforsikring dækker normalt skader fra hul på vejen

Hvis du som bilist får ødelagt fælge eller undervogn pga. et hul i asfalten, vil din kaskoforsikring som regel betale skaden. Ifølge Forsikringsoplysningen kan forsikringsselskaberne gøre krav gældende over for vejejeren, men det sker yderst sjældent, fordi det er den skadelidte, der skal løfte bevisbyrden, og det kan være meget vanskeligt.

Det betyder samtidig, at hvis en bilist retter et krav mod dig som ejer af en privat fællesvej, så skal bilisten bevise, at hullet skyldes, at du ikke har efterlevet din pligt til vedligeholdelse, og at det var umuligt for bilisten at forudse og undgå hullet i vejen.