Isslag: Sådan undgår du ulykker

Tips & Råd |  Publiceret: torsdag 1. december 2011

Isslag kan forvandle vej, fortov og indkørsel til en skøjtebane, og det er dit ansvar, at fortovet foran din ejendom er ryddet, så forbipasserende ikke kommer til skade. Se her, hvordan du sætter ind mod isslag.

Læs hvad du kan gøre for at undgå, at dit fortov bliver spejlglat.
Læs hvad du kan gøre for at undgå, at dit fortov bliver spejlglat.

Du kender sikkert til fænomenet isslag, hvor indkørsel, fortov og vej bliver forvandlet til en ren skøjtebane, og alt lige fra vinduer og træer pakkes ind i et tyndt lag is.

Isslag opstår, når underafkølet regn – dvs. regn, der er afkølet til under frysepunktet uden at størkne - rammer fortov og vejbaner, hvorefter det fryser.

Sådan sætter du ind mod isslag

Før isslag

  • Abonnér på varsler. Hos DMI kan du abonnere på varsler via sms, der fortæller, om der er fare for isslag i dit lokalområde. Abonnér på varsler her.
  • Salt og/eller grus. Ved varsel om islag kan det være en god idé at forsalte eller gruse gangarealerne ved din ejendom. Salt er mest effektivt, da det smelter isen, og der skal ikke så meget til, før det virker. Strø let med hånden eller en saltskovl

LÆS OGSÅ: Grus, salt og andre tømidler mod sne og is


Under isslag

  • Lyt til vejrudsigten for dit lokalområde, og bliv så vidt muligt indendørs til isslaget er drevet over.
  • Tjek, om salt og grus virker. Tjek og saltet smelter isslaget og giv om nødvendigt 2-3 omgange med salt.

Efter isslag

  • Fjern isen. Fjern isen, hvis det er muligt. Brug en skovl, spade eller gammeldags sneskraber af jern til hjælp, så du kan hakke isen væk. 
  • Strø salt og/eller grus, for at smelte det sidste is og gøre underlaget skridsikkert.

LÆS OGSÅ: Hvordan fjerner du islag fra fortovet?

Hvis der sker uheld på dit fortov

Husk, at det er dig som grundejer, der er ansvarlig for glatførebekæmpelse - både på dine egne gangarealer og på fortovet foran din ejendom.

  • Anmeld til din husforsikring. Hvis en person kommer til skade pga. glat føre på arealer, du er ansvarlig for, fx fortovet foran din ejendom, skal du anmelde skaden til din husforsikring, der typisk også vil være udvidet med ansvarsdækning for husejeren.
  • Lov ikke erstatning. Du må ikke love den tilskadekomne erstatning - det er dit forsikringsselskab, der skal vurdere, om reglerne for glatførebekæmpelse er overtrådt, og om den tilskadekomne har ret til erstatning.

LÆS OGSÅ: Pas på dette om vinteren

Islag eller isslag?

Isslag bliver ofte fejlagtigt nævnt som islag, altså et lag af is, hvilket ikke er korrekt, da der i virkeligheden er tale om, at de underafkølede regndråber rammer jorden med slag af is.

Islag opleves tit i vintermånederne hvor vand på jordoverflader, fortove og vejbaner fryser til is.

Isslag derimod sker sjældent, da det kræver nogle helt specifikke sammensætninger i atmosfæren. Der skal være koldt ved jordoverfladen, og der skal være varmere luft henover dette kolde ”bundlag”.

Når denne lagdeling af luft sker, bliver regndråberne underafkølet på deres rejse ned igennem det kolde bundlag mod jordoverfladen. De underafkølede regndråber har en temperatur på under nul grader celsius, men er dog ikke frosset til is. Når dråberne rammer jorden, fryser de øjeblikkeligt til is og danner et lag af is på overfladen.

Kolofon / Send feedback

Af bygningskonstruktør, fagredaktør Casper Kjerumgaard

Kommentarer

Ingen kommentarer



Få gratis hjælp af en Bolius ekspert

Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.

Klik og stil dit spørgsmål nu

Få professionel rådgivning

Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.

Klik og få mere at vide
Log ind i Husets kalender for at tilføje artiklen

Log ind

og tryk derefter på +ikonet igen for at tilføje artiklen til Husets kalender





Opret en profil på Husets kalender

Annonce

Nyhedsbrevfh-newsletter

Annonce

Inspirerende billedserier

  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen