Køb og afskaffelse af jord
Du kan have brug for nyt jord til haven eller grunden, når du anlægger have eller skal terrænregulere.
Er jord bare jord?
Jord eller jordbund er det materiale, som planter og jordbundsorganismer lever i.
Begrebet dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk set. Overordnet set kan jord dels op i to grupper: morr og muld.
Morr
Morr er en jord uden krummestruktur. Den dannes ofte over en sandet råjord. Typen er fattig på gødningsstoffer, og den er sur med et pH, der ligger under 5,5. Derfor findes der næsten ingen regnorme i jorden.
Muld
Muld er en grundigt blandet jord, som dannes over lerholdig bund og jordtypen har en god krummestruktur. Typen indeholder masser af regnorme og andre jordbundsorganismer. Jorden er rig på gødningsstoffer, og at den er godt iltet med god afdræning. Det høje indhold af kalk og andre baser i leret betyder, at sur nedbør bliver neutraliseret, sådan at udvaskning af gødningsstoffer bliver nedsat. Muldjorden er kendetegnet ved, at den ikke er tydeligt lagdelt.
Hvor kan du købe nyt jord?
Du kan købe større mængder jord hos entreprenører, som laver byggemodning af grunde.
Det er en god idé at forhøre sig om jordens oprindelse, og få dokumentation for jordens kvalitet, inden du køber større mængder jord.
Hvis du har brug for mere jord, end du selv kan transportere, kan entreprenørvirksomheden også hjælpe med transporten hjem til dig.
Transporten bliver klaret med vognmænd, og da de kører store mængder dagligt, kan de ofte tilbyde dig det til en meget konkurrencedygtig pris. Hvis du har behov for at få jorden "grabbet" på din grund, er det ofte muligt for en ekstrapris. At "grabbe" betyder, at jorden blandes med den jord, som allerede ligger på grunden.
Hvad koster jord?
Da jord ikke bare er jord, men der er forskel på kvaliteten, er der også forskel på prisen. Jord koster mellem 50 og 150 kr. pr. kubikmeter. Prisen er inklusiv moms, men uden transport. (Pris pr. juni 2007)
Hvordan kommer du af med almindelig jord?
Et større entreprenørfirma vil kunne hjælpe dig med at opgrave og bortkøre jorden. Det kan godt være en bekostelig affære, som bør planlægges nøje. Forhør dig hos entreprenøren om, hvordan de normalt opgraver og flytter jorden, således at du undgår traktose. Traktose betyder at jorden er så sammenpresset, at vand f.eks. ikke kan løbe gennem jorden. Det er kombinationen af tunge maskiner og regnvejr, som kan give traktose.
Du kan læse mere om, hvordan du får flyttet jord i BOLIUS Fakta: Terrænregulering af en grund .
Hvordan kommer du af med forurenet jord?
Forurenet jord er som udgangspunkt affald, og er derfor omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen.
Inden du må flytte forurenet jord, har du pligt til at anmelde flytningen eller sikre dig, at anmeldelse er sket. Anmeldelsen skal sendes til kommunen.
For at det forurenede jord håndteres korrekt, er det din pligt som jordejer, at der udarbejdes en række oplysninger og overholdes en række punkter:
-
Der skal være adresse og matrikelnummer på stedet, hvorfra jorden skal flyttes. Der skal også være et navn og en adresse på den ansvarlige for jordhåndteringen.
-
Angivelse af jordmængden, der skal flyttes i ton.
-
Redegørelse for tidligere tiders anvendelse af grunden.
-
Antal jordprøver, der skal udtages, eventuelt er udtaget, samt udtagningsmetoden.
-
Resultater af de kemiske analyser af de udtagne prøver. Dette kan suppleres med et kort over grunden, således at man kan se hvor de enkelte jordprøver er taget fra på grunden.
-
Plan for gennemførelse af gravearbejde. Der skal yderligere foreligge plan for sorteringen af jorden, hvordan bliver den sorteret i de forskellige forureningsklasser.
En kopi af anmeldelsen fungerer som følgeseddel og følger jorden under den faktiske flytning.
Transporten skal foregå på tætte lade, overdækket med presenning, eller i bedste fald en lukket miljø container.
Hvordan tjekker du din jord for forurening?
De vigtigste kilder til forurening af jorden er deponering af affald, spredning af sprøjtemidler, gødning og spildevandsslam, samt nedfald fra luften.
En jordbundsundersøgelse kan vise, om jorden på din grund er forurenet og bør renses. Du kan bestille en jordanalyse gennem det firma, som skal fjerne din jord, eller du kan bestille en prøve direkte hos et laboratorium.
Du kan læse mere om forurening af grunden i BOLIUS Fakta: Anvendelse og oprydning af en forurenet grund og BOLIUS Fakta: Kortlægning af forurenede grunde
Publiceret: torsdag 21. juni 2007
Kolofon / Send feedback
Jan Bo Felland, videnformidlingschef
Casper Kjerumgaard, fagredaktør
Lisette Lykke Andersen, journalist
Kilder
Kilder:
Center for Miljø, Københavns Kommune
Jordportalen.dk
Home.dk
"Bogen om huset" | Søren Vasegaard | Borgen 2000
Fotos og illustrationer
Personlig rådgivning
NETOP NU
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus



























Kommentarer