Det kan blive dyrt at få "foræret" villavejen udenfor dit hus af kommunen. Beboere på Engbakken i Lyngby frygter, at "gaven" vil koste dem hver 20.000-100.000 kr.

Her er en gave, du ikke skal glæde dig til at få: vejen uden for dit hus.

Hvis ikke du allerede bor på en af landets mange private fællesveje, kan du meget vel blive den næste ejer af din egen asfalt. Kommunerne skal spare, så nu har de også fokus på udgifterne til at vedligeholde de danske villaveje.

Derfor oplever flere og flere boligejere, at de selv skal afholde udgifterne til vedligeholdelse af deres vej. Det sker over hele landet og gerne i store bidder ad gangen, vurderer kommuneforskere. Senest har Lyngby-Taarbæk Kommune meddelt, at i alt 24,5 km vej skifter status fra offentlig til privat fællesvej, og kommunen lægger ikke skjul på, at det gøres det for at spare penge.

Besparelser forvandler offentlige veje til private

- Kommunerne vil gøre alt, hvad de kan for at finde besparelser, og herunder vil de også kigge på muligheden for at nedklassificere offentlige veje til private fællesveje, siger professor Jens Blom-Hansen, Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Måske synes du, at det er meget attraktivt at eje sin egen vej. Men kommunen forærer dig ikke bare en vej. Sammen med gaven følger en lang række forpligtelser. Og du skal ikke regne med at kunne disponere frit over, hvordan din vej skal behandles, og hvad den skal bruges til.

Kommunen bestemmer, du betaler

Når du bliver vejejer, overtager du samtidig ansvaret for vejen. Det betyder, at du er forpligtiget til at vedligeholde vejen, så den til enhver tid overholder en vis standard. Her er det værd at bemærke, at kommunen stadig er vejmyndighed, og derfor har det afgørende ord i forhold til, om vejen er i en passende stand.

Det kan måske virke som en overskuelig opgave at vedligeholde en stille villavej, men der er mange ting, som kan påvirke opgavens omfang. Omlægning af trafikken har du f.eks. ingen indflydelse på. Så hvis en trafikåre, der går parallelt med din vej, lukkes, får du pludselig en masse gennemkørende trafik.

Og i de store byer har kommunerne igennem årene indført betaling for parkering på offentlige veje. Det har medført, at bilisterne søger mod de gratis p-pladser på de private fællesveje.

Privat fællesvej kan koste boligejere 100.000 kr. hver

Engbakken er en af villavejene i Lyngby, som kommunen nu vil gøre til en privat fællesvej. Men vejen er i en elendig stand med bl.a. masser af huller.

Der har allerede været mange forskellige bud på, hvad det kommer til at koste at renovere Engbakken. Beløbene svinger fra 20.000 til helt op mod 100.000 kr. pr. grundejer.

- Hvis det koster 50.000 kr. per husstand, kan det jo tvinge folk fra hus og hjem. Jeg har ikke noget imod at betale for min egen vej, men jeg skal jo betale med tilbagevirkende kraft, for mange af skaderne er gamle og skyldes mange års ringe vedligeholdelse, siger en af beboerne, siger Steffen Wissing.

Læs mere om den sag i den elektroniske udgave af BEDRE HJEM.

I den elektroniske udgave af BEDRE HJEM kan du også læse om beboere i Vanløse, der ikke kan gøre noget, selv om andre bilister slider og parkerer på deres vej, som de har fået af Københavns Kommune.

Boligejere skal betale for vej, men har ingen rettigheder

I København føler Grundejeren - en paraplyorganisation for københavnske grundejerforeninger - sig ikke specielt godt behandlet af kommunen. Grundejeren har i årevis forsøgt at løse problemerne gennem dialog med kommunen.

- Det er meget svært at trænge igennem til forvaltningen. Det virker, som om man ser bort fra vores rettigheder, for ellers kan de ikke få de overordnede planer for vejnettet til at hænge sammen, siger Erik Honoré, næstformand i Grundejeren.

- Vi står i den mærkelige situation, at vi skal betale for vedligeholdelsen, men har ingen rettigheder. Og vi skal vel at mærke betale med i forvejen beskattede midler, tilføjer han.

Du kan ikke sige nej til privat fællesvej

Du skal altså ikke forvente, at du kan få lov til at lukke din vej for gennemkørende trafik, selv om du er blevet vejejer. Kommunen er stadig vejmyndighed og skal tage hensyn til kommunens samlede trafikplan.

Desuden har færdselspolitiet noget at skulle have sagt i forhold til trafiksikkerheden.

Det er heller ikke muligt at nægte at modtage ’gaven’ fra kommune

Fakta om private fællesveje Når kommunen omdanner en offentlig vej til en privat fællesvej, behøver den ikke aflevere vejen i en bestemt stand. Grundejerne kan derfor ikke kræve, at kommunen udbedrer eventuelle skader på vejen, før vejen overdrages. Og kommunen kan efterfølgende pålægge grundejerne at istandsætte vejen. Men hvis en kommune derimod opklassificerer en vej fra privat fællesvej til offentlig vej, kan kommunen forlange, at grundejerne istandsætter vejen inden overdragelse. Vejnettet er opdelt i et hierarki. Statens veje (hovedlandevejene og landevejene) er øverst. Herefter kommer kommunernes veje (kommuneveje). Disse veje er offentlige veje. Nederst i hierarkiet befinder de private (fælles)veje sig. En privat fællesvej er en vej, gade, bro eller plads, der ikke er en offentlig vej, og som tjener som færdselsareal for en anden ejendom, end den ejendom vejen ligger på. Kommunen kan som vejmyndighed træffe afgørelse, om en vej skal nedklassificeres fra offentlig vej til privat fællesvej. Tilsvarende kan kommunen omdanne private fællesveje til offentlig vej. Desuden er det kommunen, som bestemmer, om den private fællesvej trænger til istandsættelse, vedligeholdelse og udbedring af skader. Kommunen kan altså tvinge grundejerne til at bringe vejen op i en standard, som kommunen finder passende.

Kommunen har også meget frie tøjler i forhold til, hvilken stand de overdrager vejene i.

- Der er ingen tvivl om, at kommunen har lov til at nedklassificere offentlig vej til privat fællesvej, siger konsulent Marianne Elmvang fra Kommunernes Landsforening (KL).

Klag til… kommunen

Der skal naturligvis være en trafikmæssig begrundelse, men ellers har kommunen stort set frit spil. Og hvis du vil klage over en nedklassificering, så skal du klage til ... kommunen.

Gå sammen i grundejerforening eller vejlaug

Hvis du bor på en privat fællesvej, er du formentlig allerede medlem af en grundejerforening eller et vejlaug, så I sammen i kvarteret kan håndtere det praktiske omkring vejens vedligeholdelse. Men hvad er egentlig det bedste at gøre, hvis man får overdraget en vej af kommunen?

Kommunen stiller ingen krav om, hvordan du løser opgaven med at vedligeholde din private fællesvej. Myndigheden tager udelukkende stilling til vejens stand. Det er derfor helt op til de enkelte grundejere, hvordan de vil organisere arbejdet. Det er i sidste ende alligevel altid ejeren af matriklen, der bærer ansvaret over for myndighederne.

Betal årligt beløb til vedligeholdelse af vej

Det er som regel den bedste løsning, hvis du går sammen med de andre beboere langs vejen. En velfungerende grundejerforening vil kunne indføre en solidarisk ordning, hvor hver matrikel indbetaler et årligt beløb til vejbudgettet. På den måde slipper den enkelte grundejer for de til tider temmelig dyre regninger på reparation af vejen.

Eksempelvis kan genetableringen af en regnvandsbrønd, der er sunket sammen, snildt løbe op i 50.000 kroner. Og er din vej i så dårlig stand, at asfalten skal udskiftes, kan prisen svinge mellem 20.000 og 100.000 kroner.

Slip for dyr regning til private fællesvej

Kan vejejerne enes i et vejlaug eller en grundejerforening, hvor opgaven løftes i samlet flok, kan vejen som regel holdes for nogle få hundrede kroner om året pr. husstand. Og så slipper du for en uforudset udgift på mange tusinde kroner.

Hvis vejejerne derimod hverken har en grundejerforening eller et vejlaug, er det den enkelte grundejer, der selv bærer ansvaret og udgiften. Og det kan blive temmelig dyrt at få asfaltfirmaet ud for kun at lave dine få meter vej.

Mange steder er der allerede tinglyst tvungent medlemskab af en grundejerforening, og det er grundejerforeningens vedtægter, som afgør, om foreningen også tager sig af vedligeholdelsen af vejen. Så der er reelt ikke noget valg ret mange steder.