Lov vil stoppe kommuners vej-’gaver’
Boligejere risikerer regning på mange tusinde kroner, hvis kommunen ’forærer’ dem vejen, de bor på. Nu vil et flertal i Folketinget stoppe ’fidusen’.
Det skal være slut med, at de danske kommuner gør dårlige, kommunale villaveje til private fællesveje og lader boligejerne om at betale regningen. Et flertal i Folketinget er klar til at ændre loven, så kommuner kun kan overdrage kommunale veje til private, hvis vejene er nyrenoverede og i rigtig god stand, skriver Berlingske Tidende.
- Siden jeg hørte om det her, har jeg forberedt et lovindgreb, for jeg synes, det er en urimelig måde at behandle folk på. De har betalt skat i årevis og får så pludselig overdraget ansvaret for en vej.
- Derfor vil jeg sikre, at vejoverdragelser fremover kun kan ske på en anstændig måde. Hvis en vej skal overdrages, skal den være i en stand, som er nøje fastlagt via en protokol i loven. Og hvis borgerne ikke mener, at tingene er i orden, skal de kunne klage til Vejdirektoratet. I dag er der slet ikke klageadgang, siger transportminister Hans Chr. Schmidt (V) til avisen.
Private risikerer vejregning på 100.000 kroner
Reaktionen kommer efter, at Bolius’ boligmagasin BEDRE HJEM i juli beskrev, hvordan flere og flere kommuner gav boligejerne den vej, de boede på. Det betød, at beboerne overtog ansvaret for vejen og dermed skulle betale for vedligeholdelsen.
Lyngby-Taarbæk Kommune ville bl.a. gøre vejen Engbakken til en privat fællesvej. Men vejen var fyldt med huller, og hver husstand skulle formentlig af med 20.000-100.000 kr. for at reparere de gamle skader.
Lov mod overdragelse af kommunale veje med tilbagevirkende kraft
Lovændringen, der skal træde i kraft fra nytår, kommer sandsynligvis til at ske med tilbagevirkende kraft. Ifølge Berlingske Tidende vil alle kommuneveje, ”som ikke er blevet fysisk overdraget til private ejere via et personligt brev blive omfattet af de nye bestemmelser” – det betyder, at kommunerne ikke kan overdrage veje, som mange ellers havde planlagt i deres budgetter til næste år.
Endvidere skal kommunerne varsle vejændringerne mindst 4 år i forvejen.
Få gratis hjælp af en Bolius ekspert
Har du konkrete og korte spørgsmål om et emne indenfor hus og have, så kan du gratis spørge en af Bolius eksperter.
Klik og stil dit spørgsmål nuFå professionel rådgivning
Bolius yder professionel uvildig rådgivning til bl.a. ombygning, køb og salg af bolig, vedligeholdelse og arkitekttegninger.
Klik og få mere at vide





















Kommentarer