Love og regler om dyrehold ved enfamiliehuse

Fakta | 

Hunde, katte og andre almindelige kæledyr samt høns kan du normalt holde uden problemer, men der er en række love og regulativer, som skal overholdes, og der er også en del dyrearter, som du ikke skal regne med at få tilladelse til at holde.

Hvilke love og regler regulerer dyrehold ved enfamiliehuse?

De overordnede regler for, hvilke dyr du må holde som privatperson, er udstukket i Miljøministeriets Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold. Her kan man læse, at der er forskel på, hvilke dyr man må holde i henholdsvis landzoner og i byzoner, sommerhusområder og boligområder i landzoner. Svine-, kvæg-, fåre-, gede- og hestehold i begrænset omfang er tilladt i landzoner, men ikke i de andre zoner. Kommunen kan dog give dispensation i særlige tilfælde. Hold af hunde, høns i et vist omfang, samt andre kæledyr er dog tilladt. Det er i øvrigt op til kommunen at fastsætte nærmere regler for dyrehold i byzone og sommerhusområder og evt. helt forbyde visse dyr.

Kommunernes regulativer
Med udgangspunkt i ovennævnte bekendtgørelse er det op til den enkelte kommune at udforme sine egne regulativer for dyrehold. Regulativerne fastsætter bl.a. de nærmere regler omkring hold af høns og andre dyr som fugle, ænder, duer m.v.

Hunde har deres egen lov og optræder også i politivedtægterne de fleste steder i landet.

Hundeloven
Hunde har deres helt egen lov, Lov om hunde, der beskæftiger sig med forskellige aspekter af hundens liv og færden, ejerens pligter og ansvar m.m. Hvorvidt hunde skal føres i snor, og hvor de har adgang, vil normalt også være nævnt i den lokale politivedtægt.

Lov om mark- og vejfred
Andre dyr som f.eks. katte og kaniner hører ind under lov om mark- og vejfred, der bl.a. beskæftiger sig med dyrenes færden og ejerens erstatningspligt, hvis de forvolder skader på andres ejendom.

Specielle og farlige dyr
Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. beskæftiger sig bl.a. med en lang række dyr, som er forbudt at holde for private, enten fordi de er farlige, eller fordi det ikke anses for muligt at holde dem på en dyreværnsmæssigt forsvarlig måde. Bekendtgørelsen fastsætter også en række krav til indretning af dyreanlæg, dvs. de bure, terrarier, indhegninger eller akvarier, som de lovlige dyr holdes i. Det gælder bl.a. krav til dagslys og klima, ventilation og plads.

Dyreværnsloven
De helt grundlæggende regler for dyrevelfærd er nøje beskrevet i Dyreværnsloven.

Hvilke dyr må du gerne holde?

Små gnavere, som kanin, akvariefisk og fugle, som undulat, som du holder indendørs, er der ingen særlige regler for.

Almindelige kæledyr, som du frit kan holde, er, ud over hunde og katte, forskellige slags akvariefisk, små gnavere som kanin, mus og marsvin, hamstere og ørkenrotter og forskellige slags fugle som undulater, parakitter og kanariefugle m.fl. Fugle, som færdes udendørs, typisk høns, gæs, ænder, kalkuner og duer, må du også gerne have, men her udstikker kommunen særlige regler.

Andre dyr
I Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v. er oplistet en lang række dyr, som du ikke må holde, men der er også en liste over mere specielle dyr, som du godt må have. Det gælder bl.a. forskellige typer pungdyr, mindre rovdyr som næsebjørne, vaskebjørne og ørkenræv, visse typer krybdyr, padder og fisk. I alle tilfælde gælder det, at dyrene skal holdes og behandles forsvarligt ifølge bekendtgørelsen.

Heste m.m.
I mange tilfælde vil du kunne få tilladelse til at holde et par geder eller rideheste på din grund, men det vil kræve en dispensation, og du skal desuden overholde de krav til stalde m.m., som kommunen fremsætter i forbindelse med tilladelsen.

Hvilke forhold skal du være opmærksom på, hvis du ønsker at holde bestemte dyr?

Ud over kravene i Dyreværnsloven, som beskytter dyrenes tarv, er der i forbindelse med forskellige slags dyr diverse regler og pligter, som du skal overholde. Hvis du er i tvivl om, hvilke dyr du må holde på din grund, skal du henvende dig til din kommunes tekniske forvaltning.

Udover at du skal sørge for, at din hund som er ældre end fire måneder er mærket, står du også til ansvar for hundens adfærd.

Hunde
Hunde, som er ældre end fire måneder, skal mærkes ved tatovering i øret eller lysken eller ved indsættelse af en mikrochip. Samtidig skal hunden registreres i Dansk Hunderegister og bære hundetegn med navne- og adresseskilt. Blanketter til registrering fås hos Hunderegistret, på biblioteket og på posthuset. Hvis hunden dør, eller der sker andre ændringer i forhold til den oprindelige registrering, skal det meddeles til Hunderegistret.

Som ejer er du ansvarlig, hvis din hund forvolder skader, og det er derfor lovpligtigt at tegne en ansvarsforsikring for hunden. Som ejer skal du desuden forebygge, at hunden volder skade. Hvis hunden er født her i landet og kun opholder sig her, skal den ikke vaccineres mod hundegalskab. Det er derimod som regel tilfældet, hvis den skal med til udlandet.

Generer din hund naboerne ved konstant at gø eller hyle, kan de klage til politiet, som kan pålægge dig at holde hunden lukket inde. Hjælper det ikke, kan du risikere, at hunden bliver fjernet.

Kommunens lokalplan, grundejerforeninger og andelsboligforeninger har indflydelse på om du må holde høns og hvor mange.

I den lokale politivedtægt vil der normalt være regler om, at hunde f.eks. ikke må opholde sig i beværtningslokaler, på badestrande eller på legepladser, og der kan ligeledes være påbud om, at hunden skal føres i snor på gader og i offentlige anlæg.

Katte
Der er ingen krav om registrering, vaccinationer og forsikring af katte, og der er heller ingen begrænsning på, hvor mange katte du må holde. Ikke desto mindre er det en god idé at få katten øremærket, det sker hos dyrlægen, som også sender registreringen videre til Kattens Værn og Det Danske Katteregister. Selve registreringen koster 100 kr.

Der gælder indtil videre ikke specielle bestemmelser for katte, så derfor hører de ind under l

Lov om mark- og vejfred, der bl.a. pålægger dig at holde dine husdyr inde på egen grund. Kommer du i strid med din nabo, kan han kræve, at du holder katten væk fra hans grund. Du kan blive gjort erstatningspligtig, hvis katten forvolder skader på f.eks. beplantning.

Forbudte hunderacer

Hunderacerne Pitt bull terrier og Tosa er det forbudt at besidde og opdrætte og også krydsninger, hvor de to racer indgår, er forbudte. Desuden har Justitsministeriet forbudt hunde som anses for kamphunde, de såkaldte muskelhunde. Det drejer sig om racerne:

  • Dogo argentino
  • Amerikansk staffordshire terrier
  • Fila brasileiro
  • Boerboel
  • Kangal
  • Centralasiatisk ovtcharka
  • Kaukasisk ovtcharka
  • Sydrussisk ovtcharka
  • Tornjak
  • Sarplaninac
  • Staffordshire bull Terrier
  • Amerikansk bulldog

Her kan du læse Justitsministeriets vejledning omkring Hundeloven.

Hønsehold
Normalt vil kommunen sætte en begrænsning for, hvor mange høns du må holde, typisk omkring 10 og højst en hane. Hvis du holder høns, er det dit ansvar, at det ikke er til gene for omgivelserne.

Det vil typisk være hanen, som galer meget tidligt om morgenen, og der kan derfor være regler om, at hanen først må blive lukket ud af det mørke hønsehus, efter at naboerne kan formodes at være stået op. Ved klager fra naboerne kan kommunen kræve forbedringer af hønsehuset eller slagtning af hanen.

I nogle områder kan der være bestemmelser i lokalplanen, grundejerforeningen eller andelsboligforeningen, som forbyder fjerkræhold eller evt. haner. I de tilfælde gælder de lokale regler frem for kommunens generelle.

Hønsehuset skal opfylde bygningsreglementets krav til placering af småbygninger på grunden. og der vil i kommunens regulativer også normalt være krav til hønsehuset/hønsegården og til, at foder opbevares i rottesikre beholdere.

Hvilke dyr må du ikke holde?

Ud over de landbrugsdyr, der som nævnt ikke må holdes i byzoner m.m., er der en lang række dyr, som er nævnt i Bekendtgørelse om privates hold af særlige dyr m.v., som du som privatperson ikke må holde, enten fordi de kan være farlige, eller fordi det er meget vanskeligt at holde dem på en forsvarlig måde. Det drejer sig om mange forskellige typer pattedyr, bl.a. større rovdyr, havlevende pattedyr som sæler og hvaler og visse typer gnavere, pungdyr m.fl.

Fugle, fisk, krybdyr og andet
Også når det gælder fugle, er der mange slags, som det er forbudt at holde, f.eks. storke, natravne, strudse og pingviner, og det gælder alle arter. I nogle tilfælde gælder det kun enkelte arter.

Visse typer krokodiller og kvælerslanger er forbudt og alle typer giftsnoge og hugorme. Når det gælder fisk, er det især hajarter, som står på listen over forbudte dyr. Flere typer varaner, blæksprutter, giftige skorpioner og edderkopper er også forbudte at holde.

Publiceret: tirsdag 25. september 2007

Kolofon / Send feedback

Af 
arkitekt mdd Jan Pasternak
redaktionschef Kristine Virén

Kommentarer

TYVM you've slveod all my problems
Beyonce | 07 Dec 2011
Bekendtgørelse om ikke-erhvervsmæssigt dyrehold, uhygiejniske forhold m.m. er trådt ud af kraft 1/1 2005 - måske skulle I opdatere lidt!
Line | 05 May 2011
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen