Katten er et af danskernes foretrukne kæledyr, men på trods af populariteten føler mange mennesker sig i større eller mindre grad generet af dem. Det skyldes, at katte ofte færdes, som det passer dem, graver i naboens blomsterbed, går på ”toilet” i hans sandkasse eller hopper op på bilen og ridser køleren.

På trods af kattens strejfende natur har katteejeren pligt til at holde katten på egen matrikel. Gør han ikke det, har naboen faktisk ret til at skyde katten.

Du må gerne aflive naboens kat

Kattens Værn anslår, at der findes 600.000-700.000 ejerkatte i Danmark og rundt regnet ligeså mange herreløse katte. Katte er omfattet af flere forskellige love og bekendtgørelser, men den eneste danske lov, der nævner noget om pligter i forbindelse med ejerkatte, er loven om Mark- og Vejfred, der er helt tilbage fra 1953. Loven blev oprindelig lavet for at beskytte landmænd mod at få ødelagt deres afgrøder af vildfarne kreaturer og andre husdyr.

- Mark- og Vejloven gælder også for katte, og det betyder, at du har lov til at indfange katten og få den aflivet, hvis du har varslet katteejeren inden for det sidste år, siger dyrlæge Lotte Brink fra Dyrenes Beskyttelse.

LÆS OGSÅ: Må man skyde naboens hund?

Katteejer skal advares

Det er altså lovligt at fange og aflive en kat, hvis man inden for det sidste år har kontaktet ejeren og bedt ham holde katten væk fra din grund – også selv om katten kun har generet en enkelt gang. Ved man ikke, hvem kattens ejer er, skal man sætte en advarsel med en kort beskrivelse af den pågældende kat i den lokale avis.

- Du skal selvfølgelig være helt sikker på, at det er naboens kat, og er du ikke det, skal du indrykke en annonce i lokalavisen, sætte opslag i den lokale Brugs eller på lygtepæle. Advarslen skal gå på en specifik kat, og derfor skal katten beskrives, og det skal varsles, at den vil blive indfanget og aflivet, oplyser Lotte Brink.

Tilladelse til aflivning af herreløse katte

Er der tale om herreløse katte, skal man have kommunens tilladelse til at fange og aflive kattene. Kommunens tekniske forvaltning kan også oplyse, om kommunen har en fast procedure for håndtering af herreløse katte.

Ifølge loven er det ikke nødvendigt med en advarsel, hvis katten angriber andre husdyr eller er til nærliggende fare for enten personer eller ejendom.

Skyd ikke katte

Både Dyrenes Beskyttelse og Kattens Værn tager afstand fra, at private kan indfange og aflive katte og har længe arbejdet på at få afskaffet Mark- og Vejfredsloven, som foreningerne mener, er forældet i forhold til omstrejfende katte.

- Det er en meget gammel lov, og vi er rigtig kede af, at kattene ikke har deres egen lov. Det ligger i kattens natur at strejfe, og der er ingen, der forventer, at katte bliver hjemme. Mark- og Vejfredsloven blev lavet for at beskytte landmændene mod, at deres afgrøder blev trampet ned af kreaturer, og det er altså begrænset, hvor meget en kat ødelægger, men den kan selvfølgelig være til gene, siger Lotte Brink.

Jægere må selv skyde katte

Vil man aflive katte , skal man ifølge Dyreværnsloven sikre sig, at katten aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Man skal være uddannet for at kunne aflive dyr, og derfor vil det typisk være en dyrlæge, der tager sig af selve aflivningen, hvilket koster omkring 700 kr. inkl. kremering.

- Du må gerne selv skyde katten, hvis du har jagttegn. Men her er det Jagtloven, der gælder, og den siger, at du ikke må skyde i tættere beboelse, siger Lotte Brink.

Ingen retssager om naboers aflivning af katte

Selvom trusler om aflivning af naboens kat er hyppige mellem naboer, er det dog sjældent, det sker. Dyrenes Beskyttelse har ikke haft nogen konkrete sager, hvor folk med sikkerhed har aflivet naboens kat, men nogle katteejere har mistanke om, at naboen har gjort det af med deres kat.

Der er ikke tidligere faldet dom i en sag, hvor en nabo har skudt en kat, så på trods af ordlyden i Mark- og Vejfredslovens §14 stk.2, er der stadig en vis usikkerhed omkring, hvordan en dommer vil dømme en sådan sag.