- Hvis du er involveret i en langvarig konflikt med din nabo, kan du ikke undgå at blive psykisk påvirket. Og hvis du i forvejen er lidt sårbar, er der stor risiko for at blive syg. Det ved vi fra andre typer konflikter, siger Bo Netterstrøm.

Helt raske mennesker løber ikke den store risiko, men er du sårbar ved fx at have tilbøjelighed til depression eller være disponeret for hjertekarsygdomme, skal du nok få det. Altså en depression eller en blodprop. Og det kan i sidste instans koste dig livet.

LÆS OGSÅ: Nu flytter vi

Stress ved nabokrig kan give blodprop

Risikoen for at få en blodprop stiger med alderen. Cirka 20 procent af befolkningen over 60 år er disponeret for hjertekarsygdomme.

Stressramte producerer en øget mængde hormonstoffer, som bl.a. får blodet til at koagulere. Det er nyttigt ved et trafikuheld, men hvis man over en længere periode bliver ved med at producere hormonstoffer, kan det resultere i en blodprop.

Ingen helle ved nabokrig

Der er stærke følelser på spil i en nabokrig – stærkere end man normalt ser det i konflikter mellem mennesker. Det skyldes, at man ikke kan flygte fra nabokrigen.

Der er ingen udvej, som i andre konflikter. Hvis den foregår på arbejde, kan du tage hjem, eller du kan gå fra mennesker, du ikke vil være sammen med. Men nabokonflikten foregår på det sted, vi har helle, og hvor vi synes, vi burde have fred. Derfor tænker vi på den hele tiden, og det er utroligt opslidende.

- Hjemmet er noget særligt. Her styrer vi selv, her henter vi styrke, her lader vi op, men ved nabokonflikter mister man pludselig herredømmet. Det er uforudsigeligt, og det stresser os”, siger psykolog Nike Brandt Poulsen, Center for Stress og Trivsel. Hun mener, at især de langvarige nabokrige kan have helbredsmæssige konsekvenser.

Samme symptomer som soldater

- Man bliver syg af det, når det står på i længere tid. For boligejeren er en trussel mod hans hjem lige så alvorlig som en trussel på livet. Derfor kan man sammenligne det med situationen for en soldat på slagmarken. Soldaten ved ikke, hvor fjenden er, og hvornår han vil angribe.

- På samme måde ved parten i nabokonflikten ikke, hvornår naboen gør dét, der generer ham. I begge tilfælde er man udsat for ulideligt pres og uvished, og det kan resultere i kronisk stress. De risikerer at blive syge, at blive traumatiserede. Og derfor kan involverede i nabokonflikter få samme symptomer som soldater med posttraumatisk stresssyndrom, forklarer Bo Netterstrøm.

Symptomer på kronisk stress eller posttraumatisk stresssyndrom, PSTD, kan bl.a. være mareridt, søvnbesvær, overdreven eller manglende appetit, natlige svedeture, humørsvingninger, angst, depression, koncentrationsbesvær, formindsket sexlyst og udvikling af latente sygdomme.

Mange naboer bliver uvenner

Sandsynligheden for at blive indblandet i en nabokonflikt er ret stor. Danskerne er 2 gange inden for de sidste år blevet spurgt om deres forhold til naboen.

En undersøgelse fra analysefirmaet Norstat i 2008 viste, at hver anden følte sig generet af deres nabo, og mere end hver fjerde havde haft en egentlig konflikt med deres nabo. Kun godt hver tredje løste konflikten ved at tale med naboerne. Resten gjorde enten ikke noget ved det eller valgte mere radikale løsninger som at involvere myndighederne, flytte eller tage hævn.

Hver sjette har konflikt med naboen

Resultatet gentog sig i en BT Gallup-måling i 2010, hvor 17 % af den voksne befolkning svarede, at de inden for det seneste år havde haft en konflikt med naboen. Af disse 17 % svarede 39 %, at konflikten påvirkede dem personligt i høj grad/i nogen grad.

13 % følte sig truet. Og 38 % mente, det var overvejende sandsynligt/meget usandsynligt, at konflikten nogensinde blev løst.

Nabokrig kan splitte kvarter

Psykolog Susan Schlüter, som driver sin egen klinik, ved fra mange års erfaring, at folk ikke kan overskue konsekvenserne af en lille uoverensstemmelse, som pludselig eskalerer. Hverken på det personlige plan eller for hele kvarteret.

- Lokalområdet kan blive totalt splittet af sådan en nabokonflikt. Der vil være mennesker, som sympatiserer med den ene part, andre med den anden og snart har konflikten spredt sig til lokalområdet. Det kan stoppe fællesarrangementer og forgifte luften i kvarteret, siger hun.

- Nabokonflikter skeler ikke til køn og status. Alle kan blive en del af en konflikt. Jeg understreger alle.