Sådan får du mindre affald

Nyhed |  Publiceret: torsdag 3. juni 2010

”Brug mere – spild mindre” hedder en ny landsdækkende kampagne, der skal få danskerne til at producere mindre affald. Se 6 gode råd til mindre skrald.

Byt de ting, som du ikke længere bruger, anvend dine gamle ting på nye måder eller køb kvalitet, som kan repareres. Miljøministeriet lancerer en kampagne, der skal få danskerne til at ændre forbrugs- og skraldevaner.

4.235 fyldte skraldebiler - om dagen

Hver dag året rundt producerer danskerne 42.353 tons affald, eller hvad der svarer til 4.235 fyldte skraldebiler.

- Vi kan alle sammen blive meget bedre til at smide mindre ud. Som det er i dag, producerer hver dansker, hvad der svarer til 112 fulde flyttekasser affald om året. Det er for meget – og det er en belastning for miljøet. Derfor lancerer jeg nu en stor landsdækkende kampagne med titlen ”Brug mere – spild mindre”, der giver danskerne gode råd om, hvordan man producerer mindre skrald i dagligdagen, siger miljøminister Karen Ellemann (V).

6 gode råd til mindre affald

Første del af kampagnen har fokus på bytte, genbrug og reparation. På hjemmesiden www.brugmerespildmindre.dk kan du bl.a. følge seks veje til, hvordan du får mindre affald:

  • Køb kvalitet – køb produkter, der kan holde, og som kan repareres.
  • Lad tingene gå videre – del, giv, byt, lån, køb brugt og brug lejeordninger.
  • Brug igen og igen – brug produkter og emballager, der kan bruges mange gange, og brug dine gamle ting på nye måder.
  • Køb noget, der aldrig bliver til affald – gå efter miljøvenlige oplevelser, og køb spil, musik og film som downloads.
  • Spild mindst muligt – køb kun det, du har brug for, undgå madspild, brug e-boks, og sig nej tak til trykte reklamer.
  • Undgå skadelige stoffer – køb produkter, der er mærket med Svanen eller Blomsten – og undgå produkter, der belaster miljøet.

I efteråret bliver der sat fokus på madspild, mens der op til jul vil være fokus på gaver, der genererer mindre affald – f.eks. miljøvenlige oplevelsesgaver.

 

Kommentarer

Ingen kommentarer
* alle felter skal udfyldes



Nyhedsbrevfh-newsletter

Køb bolig
Læs om naboer og naboskab
Skader på din bolig
  • Bolius Boligejernes Videncenter A/S
  • Lautrupvang 2
  • 2750 Ballerup

Se her hvordan du kontakter os

Få GRATIS bogen
"Førstehjælp til dit hus"

 

- så er du klar hvis uheldet er ude

 

Tilmeld dig Bolius Nyhedsbrev her:

Du modtager en velkomstmail med et link så du GRATIS kan downloade
”Førstehjælp til dit hus” som PDF.

Herefter modtager du to gange om ugen Bolius Nyhedsbrev med relevante artikler og billedserier om alt indenfor hus og have.

Luk og vis ikke igen