Sådan holder du kælegris

Nyhed | Publiceret: fredag 15. juli 2011

Det bliver stadig mere populært at holde kælegris, men vejen til lyserød lykke i dagligstuen er ikke helt nem, for det kræver flere tilladelser. Læs mere om kælegrise, og hvordan du får dem.

Paris Hilton har en. Det samme har Megan Fox. Og George Clooney har haft en.

Kælegrise har de seneste år været det helt store hit i Hollywood, og det lyserøde fænomen er så småt ved at sprede sig til Danmark, hvor interessen for de små grise er stigende.

: Du skal have papirerne på plads, før du kan begynde at holde kælegris.
Foto: Jesper Elgaard

Minigris på størrelse med hund

Kælegrisene er oftest minigrise eller dværghængebugsvin, som er nemme at gøre tamme, og som – ifølge ejerne – er mindst lige så sjove at have som kæledyr som en hund eller kat. Der er forskellige arter, og der kommer hele tiden nye til.

En voksen minigris er på størrelse med en mellemstor hund og vejer op mod 50 kg. Til sammenligning vejer en fuldvoksen, almindelig so i gennemsnit 285 kilo.

Kælegrise kræver tålmodighed

Ann Clausen har kælegrisene Egon og Werner i sit hjem, og hun og familien er glade for dem.

– Mit bedste råd til nye griseejere er tålmodighed. Grisene er som regel sky i starten, når man får dem hjem, så man skal kun gå ind til dem en ad gangen, så de langsomt kan vænne sig til dig. Man må hverken løfte dem eller presse dem til kontakt, før de er klar, fortæller hun.

: Der er en række krav til den indhegning, grisene skal gå i.
Foto: Jesper Elgaard

LÆS OGSÅ: Kælegrisen Egon øffer rundt i stuen

Hvad koster en kælegris?

En kælegris koster fra omkring 1.000 kr. Jo mindre den er, jo dyrere.

– Du kan sagtens købe hængebugsvin for en 50’er i Den Blå Avis, men så har du ingen garanti for, at grisen ikke er indavlet. Samtidig er de som regel ikke registreret og er ikke underlagt nogen form for kontrol, forklarer Lisbeth Laugesen, den ene af de to opdrættere, som findes herhjemme.

Tjek, om du må have kælegrise i haven

Du kan ikke uden videre købe en gris til at gå rundt hjemme i haven. Spørg først din kommune, om du overhovedet må have grise, særligt hvis du bor i en byzone.

Når du har fået tilladelse eller dispensation fra kommunen, skal du have din kælegris registreret hos din lokale fødevareregion. Reglerne for at have grise som kæledyr er nemlig de samme som de store svineproducenter skal følge. Ganske enkelt for at forebygge og forhindre udbrud af bl.a. den frygtede sygdom svinepest.

Kælegrise skal registreres

Alle grise skal være øremærket, når de flyttes fra en besætning. Besætningen skal desuden registreres – uanset antal svin – hos Fødevareministeriets Centrale HusdyrsbrugsRegister (CHR). Det koster ca. 300 kroner i årligt gebyr.

– I tilfælde af udbrud af fx svinepest eller andre husdyrssygdomme skal vi hurtigt kunne opspore ejendommens/besætningens geografiske lokalitet, og det kan vi med CHR-nummeret. Derfor er det lovpligtigt, fortæller dyrlæge Mette Ingvordsen fra Fødevarestyrelsen.

Indviklede regler og mange krav til grise

Der er mange krav til udendørs, fritgående grise. Et af de vigtigste er, at dyrene ikke må fodres med madrester af forbipasserende – hvilket skal fremgå af tydelig skiltning.

– Hele landets svineeksport kan sættes over styr, hvis en enkelt gris får fx svinepest via forurenet mad, som er indført fra udlandet, forklarer tekniker Tina Atzen fra Fødevareregion Vest.

Samtidig er der krav om dobbeltindhegning, men der kan gives dispensation fra denne regel. Hegnet skal være placeret mindst 10 meter fra arealer med offentlig adgang, og uvedkommende må ikke færdes indenfor hegnet medmindre en række krav er opfyldt.

At have en gris som kæledyr kan nemt blive et større arbejde, for kælegrise kræver både opdragelse og klare grænser. Du skal helst have mere end en gris, da grisen er et flokdyr og trives bedst med artsfæller omkring sig, og den skal have adgang til læ om vinteren og vandbad om sommeren.

Grisene er intelligente dyr og skal derfor dagligt aktiveres, fx ved at ved at fylde foderet i en aktiveringsbold eller strø maden ud på jorden frem for at servere den i en skål.

En minigris vejer op til 100 kilo.
Der findes 4 racer: det kinesiske eller vietnamesiske hængebugsvin; Göttingen minipigs, som udelukkende anvendes til forsøg; svenske eller canadiske minigrise, som sælges af de to danske opdrættere, og tyske minigrise, der stammer fra tidligere arter og er en blanding af vildsvin, hængebugsvin og andre små racer. I udlandet findes mange flere arter.
Grisene er billige i drift. De lever af almindeligt husholdningsaffald som frugt og grønt, mælkeprodukter, græs og ukrudt – alt andet end kød, men de kan dog godt lide torskerogn og tun. Derudover skal de have særligt grisefoder for 500-1.000 kr. om året.
Overvejer du en minigris som kæledyr, kræver det: En god indhegning, et læskur med hø/halm, en mudderpøl eller vandbad.
Grise, som har det godt, bliver sjældent syge – så længe de får ordentlig mad og har adgang til motion, holder dyrlægen sig væk. Grisene kræver ingen vaccinationer.
Klovene skal ikke klippes, hvis minigrisen ofte går på fliser, så slides klovene naturligt ned. Ellers kan dyrlægen klippe klovene.
Køber du din gris hos en af de to opdrættere, som findes i Danmark, er du sikker på, at de er lovpligtigt registreret hos CHR og har fået blodprøvekontrol for evt. sygdomme. Samtidig er de importeret fra både Tyskland og Sverige, så du er sikret mod indavl.
Kælegrise kan tåles af visse allergikere, som ellers ikke kan tåle husdyr.
Pris: Den billigste minigris er en kastreret orne (han), som koster omkring 1.000 kr. Den dyreste er en svensk importeret so, som koster 5.000 kr., og som fuldvoksen vejer lidt over 20 kilo. Der er halvandet års ventetid på den dyreste.

Kilder: Minigrise.dk og Lisbeth Laugesen/opdrætter