Svært at undgå forurenede grunde
Mange boligejere lever med en forurenet grund, og du kan også risikere at købe en af slagsen, hvis myndighederne endnu ikke har kortlagt jordforurening i lokalområdet.
Der er grund til at rette blikket mod jorden, når du køber bolig, hvis du vil undgå at købe en forurenet grund. Ganske vist har en ejendomsmægler pligt til at oplyse dig om, hvis myndighederne har kortlagt ejendommen som forurenet eller måske forurenet. Men tusinder af grunde er slet ikke blevet undersøgt.
Halvdelen af landet endnu ikke undersøgt
Miljøstyrelsen anslår, at regionerne stadig mangler at finkæmme halvdelen af landet. Derfor vil der med sikkerhed blive fundet flere forurenede matrikler end de 11.000, man allerede kender til, inden arbejdet er gjort færdig i 2016.
Desuden vil en del af de yderligere knap 12.000 matrikler, der allerede er registreret som muligvis forurenede vise sig at være forurenede, efterhånden som regionerne får undersøgt dem nærmere. Ligeledes vil regionerne løbende lokalisere flere arealer, der kan være forurenede.
Mange boligejere ramt af jordforurening
På landsplan anslås det, at der ligger boliger, legepladser eller institutioner på en tredjedel af de forurenede matrikler, der allerede er kortlagt.
I Region Sjælland er tallet en smule højere. Miljøchef Jan Hus Vestergaard anslår, at der er boliger på ca. 1.300 ud af de 2.000 forurenede matrikler, regionen indtil videre kender til.
- Heldigvis er mere end halvdelen af grundende så let forurenede, at de ikke udgør nogen særlig risiko for hverken beboerne eller miljøet. Men vi skal naturligvis kortlægge dem alligevel, pointerer Jan Hus Vestergaard.
Spørg naboen, kommunen eller regionen
Er en grund ikke kortlagt som forurenet, er det heldigvis ofte, fordi den faktisk ikke er det. Omvendt er manglende kortlægning aldrig garanti for, at grunden er ren.
I nogle tilfælde vil regionen kunne fortælle dig, om det pågældende lokalområde er blevet finkæmmet eller ej. Men i andre tilfælde kan du ikke få informationen.
Har du af en eller anden grund mistanke om, at grunden kan være forurenet, kan du enten spørge naboerne, om de ved, om der har været aktiviteter på grunden, der kan have forurenet jorden. Du kan også spørge kommunen, om der har været drevet virksomhed på grunden.
Endelig kan du, inden handlen gennemføres, insistere på, at sælger skal betale en undersøgelse af, om grunden er forurenet, og - i bekræftende fald - hvor alvorlig forureningen er. Det er en bedre løsning end at få nedslag i prisen på de måske 50.000 kr. eller mere, en undersøgelse koster, da du på den led sikrer dig bedre imod at komme til at købe en forurenet grund.
Forurening blev ikke taget alvorligt
De fleste tilfælde af jordforurening er opstået som følge af erhvervsudnyttelse og kan have ligget som hemmelig "gæst" i undergrunden eller helt oppe i de øverste muldlag i mange år. Helt indtil midten af 1970'erne blev det ikke taget så nøje, hvad der blev spildt på jorden.
Men selv hvis en samvittighedsfuld virksomhed eller privatperson fandt på at spørge myndighederne om, hvordan han skaffede sig af med farligt affald eller andre skadelige substanser, fik han ofte blot besked på at "grave skidtet ned".
- Derfor blev forureningerne heller ikke registreret nogen steder. Det er sådan set baggrunden for, at vi må bruger kræfter på kortlægningen i dag, siger Søren A.V. Nielsen, cand.scient. geolog, Videncenter for Jordforurening under Danske Regioner.
Forureningsjagt pr. vejviser
Når regionerne skal kortlægge forurenede arealer, koncentrerer de sig derfor om steder, der anvendes eller har været anvendt til erhvervsmæssige formål, som kan have forurenet jorden. For eksempel værksteder, renserier, tankstationer eller lignende.
Her tager regionernes medarbejdere alt fra telefonbøger til erhvervsarkiver til hjælp. Når de støder på et areal, der på grund af sin fortid eller nutid kan være forurenet, registreres det som "muligt forurenet" og indstilles til nærmere tekniske undersøgelser.
Kortlægning fanger ikke alle forureninger
- Men selv hvis regionen har undersøgt et område uden at kortlægge din grund, kan den jo sagtens være forurenet i større eller mindre grad. F.eks. hvis der har ligget en virksomhed, der ikke har været registreret i de papirer, regionen har gennemgået, siger Søren A.V. Nielsen.
- Du kan også have olieforurening eller tjærerester på grunden, hvis der engang har boet en amatørmekaniker eller en fritidsfisker, der har tjæret garn i baghaven. Den slags står jo ikke registeret nogen steder, uddyber han.
|
Ny lovgivning gør det lettere at være forureningsramtSidste sommer vedtog Folketinget en meget grundig revision af den gældende jordforureningslov. Den reviderede lovgivning indeholder flere elementer, der sigter på at gøre livet lettere for de, der ejer en forurenet grund. Regionerne har nu pligt til inden for to år at konstatere, om arealer, der er kortlagt som "måske forurenet" faktisk er forurenede. Fra 2008 er fristen et år. Forurenede grunde deles op i F0, F1 og F2 Desuden skal det i kortlægning af al konstateret forurening efter 1. januar 2007 angives, om forureningen kategoriseres som F0, F1 eller F2. · F0 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko for anvendelse af hus og have. · F1 betyder, at forureningen ikke udgør en risiko ved anvendelsen af hus og have, hvis man blot følger nogle få og simple råd. · F2 betyder, at grunden skal undersøges nærmere, eller der skal iværksættes en oprydning. Flest grunde med lettere forurening Ligeledes er regionerne forpligtet til at informere og rådgivere ejere af forurenede grunde bedre end hidtil. Heldigvis er de letteste forureningstilfælde langt i overtal. Her vil du ofte kunne nøjes med at anlægge græs på bare jordoverflader, vaske hænder, når du har været i haven og i øvrigt dyrke grøntsager og krydderurter i ren jord som f.eks. spagnum. Ingen forsikring – men måske prisnedslag Der er ikke nogen forsikring, der dækker prisen for oprensning eller for den sags skyld kompenserer for værditab, hvis det viser sig, at din grund er forurenet. Omvendt tvinger myndighederne dig heller ikke til at rydde op, med mindre du selv har været skyld i forureningen. Du kan dog i visse tilfælde anlægge et civilt søgsmål mod den tidligere ejer for at få nedsat købsprisen til det, grunden ville have kostet, hvis du havde kendt til forureningen. |
Kolofon / Send feedback
Personlig rådgivning
Nyhedsbrev
HUS OG HAVE I februar
-
10 gode råd til haven i februar
-
Hvordan undgår du kalk på...
-
10 gode råd om indeklima
-
Husstøvmider
-
Sådan fjernes skimmelsvamp i din...
-
10 gode råd om beskæring af træer...
-
Sådan finder du ud af om der er...
-
Fald på terræn tæt på huset
-
Bortledning af regnvand og...
-
Planlægning af haven
-
Tjek dit badeværelse for...
-
Tjek udluftningen af dit hus


























Kommentarer